Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Job Bliv elev hos os Social- og Sundhedshjælperelev

Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Social- og Sundhedshjælperuddannelsen indeholder opgaver indenfor rehabilitering, personlig pleje og praktisk hjælp til borgere, der ikke selv kan varetage disse opgaver. Arbejdet foregår i det kommunale område.

Uddannelsen veksler mellem skoleforløb på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og oplæringsforløb på et plejecenter og/eller i hjemmeplejen i Silkeborg Kommune.

Har du tidligere arbejdet indenfor plejeområdet eller har en anden relevant uddannelse, vil du få mindre oplæringen på uddannelsen.

Læs mere om:

Der er forskellige adgangskrav alt efter om du ansøger om optagelse på grundforløb 1, grundforløb 2 eller hovedforløbet.

Foruden de formelle krav til en elevplads, lægger vi vægt på:

  • At du er robust, både fysisk og psykisk
  • At du er ansvarsfuld, overholder aftaler og møder til tiden
  • At du udviser engagement for din uddannelse og tager ansvar for egen læring
  • At du er motiveret og åben for at lære nyt og modtage undervisning og vejledning af uddannede kolleger
  • At du er positiv, fleksibel og bidrager konstruktivt til løsning af opgaver på skolen og på dit oplæringssted

Løn og ansættelse:

Løn- og ansættelsesforhold følger FOA´s overenskomst.

Den ugentlige arbejdstid er i gennemsnit på 37 timer.

Som elev får du almindelig elevløn hvis du er under 25 år, og voksenelevløn hvis du er over 25. Den aktuelle sats kan ses på FOA´s hjemmeside.

I oplæringsperioderne skal du være indstillet på at arbejde i dagvagt, aftenvagt og weekendvagt.

Du skal også være indstillet på, at du selv er ansvarlig for transport til givende oplæringssted.

På SSH-uddannelsen er der 2 oplæringsperioder:

  • Første oplæring: På et plejecenter i Silkeborg Kommune. Du får mulighed for at ønske oplæringssted.
  • Anden oplæring: I hjemmeplejen eller på et plejecenter i Silkeborg Kommune. Du får mulighed for at ønske oplæringssted.

Der er dog mulighed for at have begge oplæringsperioder samme sted.

Typiske mødetider:

  • Dagvagt: 7-15
  • Aftenvagt: 15-23
  • Weekend: 7-15

Mødetiderne kan også være forskudt.

Silkeborg Kommune ansætter Social- og sundhedshjælper elever flere gange om året. Du finder aktuelle stillinger og ansøgningsfrister i oversigten over elevstillinger

Grundforløb og hovedforløb

  • Grundforløb 1 starter én gang om året
  • Grundforløb 2 starter tre gange om året
  • Hovedforløbet starter tre gange om året

Se hvornår og hvordan du søger ind hos SOSU Østjylland


Når du har afsluttet din uddannelse, er du meget velkommen til at sende os en ansøgning. 

I Silkeborg Kommune har vi mange forskellige jobmuligheder på både botilbud, plejecentre og i hjemmeplejen.

Du kan se vores ledige stillinger under Silkeborg.dk/job

Vores lønninger følger overenskomsten

Du kan få mere information om løn hos FOA

Stillinger til Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Hvis der ikke er et aktuel stillingsopslag kan du finde mere information under Sådan søger du en elevplads.

Laila Andersen

Uddannelsesansvarlig SOSU området

+4520517609

Laila.Andersen@silkeborg.dk

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje