Elisabeth Methe Lunding & Niels H. Lunding og Edith Lundings Uddannelsesfond
Et uddannelseslegat der støtter videreuddannelse af unge fra Silkeborgområdet. Læs de præcise kriterier nedenfor.
Om legatet
Legatets formål
Støtte til unge fra Silkeborgområdet til, efter endt grunduddannelse, at gennemføre en videreuddannelse. Legatnyderen må, for at opfylde betingelsen ung, ved tildelingen ikke være fyldt 35 år. Som grunduddannelse tænkes på en uddannelse af teoretisk og praktisk tilsnit eller alene teoretisk boglig uddannelse.
Tilknytning til Silkeborgområdet kan enten være i kraft af ophold i barndom og skoletid eller virke i Silkeborgområdet efter grunduddannelse.
Legatet åbner for ansøgninger ultimo juni.
Spørgsmål og svar til Lundinglegatet
Du skal have gennemført en grunduddannelse så som gymnasiet, HF, handelsskolen eller lignende.
Du skal have tilknytning til Silkeborgområdet. Det kan være via ophold i barndom og skoletid eller virke i Silkeborgområdet efter endt grunduddannelse. Det kan også være du bor her.
Du må ikke være fyldt 35 år.
Din ansøgning kommer kun i betragtning, hvis du benytter det digitale ansøgningsskema, som du finder i boksen under Selvbetjening i højre side her på siden.
Du skal udfylde og svar på de spørgsmål, som ansøgningsskemaet indeholder.
Du skal altså ikke vedhæfte en ansøgning til skemaet.
Du er velkommen til at vedhæfte dokumentation for din ansøgning samt andre dokumenter, der understøtter din ansøgning.
Hvis du bliver udtaget til at modtage en legatportion, modtager du besked via din eboks i starten af september måned.
Det er kun ansøgere, der udtages til at modtage en legatportion, der modtager besked.
Det bliver oplyst her på hjemmesiden, når alle legatportionerne er udbetalt.
Fonden har åben for ansøgninger i en periode på 2 måneder.
Ansøgningsperioden løber typisk fra ultimo juni til medio august.
Kun ansøgninger modtaget i ansøgningsperioden vil komme i betragtning.
Ja, du kan godt søge, selvom du er taget afsted på f.eks. studieophold i udlandet.
Fondsbestyrelsen har på forhånd fastsat de legatportioner, der uddeles.
Typisk udgør hver legatportion mellem 20.000 - 25.000 kr., så du skal ikke angive en beløbsstørrelse.
Vi henviser til SKATs retningslinjer for legater og uddelinger fra fonde og foreninger:
Se SKATs retningslinjer for legater og uddelinger fra fonde og foreninger på skat.dk
Legatet kan kun søges via vores digitale selvbetjeningsløsning og skal indsendes digitalt via NemID.
Har du spørgsmål til legatet, så kontakt Analyse & Udvikling.