Fakta om økonomien

• Svaret er et både-og.

• Befolkningen i kommunen vokser, og det betyder blandt andet flere børn, der skal passes, flere elever, der skal undervises, og flere ældre, der skal have pleje og omsorg. Hvert år bliver der derfor automatisk tilført flere penge til flere borgere i kommunens forslag til budget.

• På nogle områder tilføres der flere penge for fortsat at kunne fastholde et bestemt serviceniveau til borgere. Fx er der tilført flere penge for at sikre minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet.

• På andre områder kan kommunens økonomi betyde omprioriteringer og besparelser for at få pengene til at række på grund af øgede aktiviteter og udgifter.

• Hvor der skal omprioriteres og gennemføres besparelser, er en del af de politiske forhandlinger om næste års budget. Forhandlingerne kan betyde, at et område får tilført flere penge, mens andre områder må klare sig uden yderligere midler.

• I august er der fortsat usikkerhed om, hvor mange indtægter kommunen får i 2025. Det samlede billede af, hvad byrådet finder penge til, og hvor byrådet beslutter at omprioritere kendes først i løbet af efteråret, når byrådet skal godkende det endelige budget.

Forenklet sagt lægges næste års budget på følgende måde fra de tekniske ændringer til de politiske ændringer og prioriteringer:

Byrådets økonomiske politik er, at kommunens indtægter og udgifter skal balancere. Væksten i befolkningen giver flere skatteindtægter til velfærd. Derfor bruger Silkeborg Kommune hvert år normalt flere penge på velfærd end året før - også når der tages højde for løn- og prisstigninger.

Når der alligevel kan være besparelser, handler det derfor ikke om, at vi får færre penge til velfærd. Det handler om, at byrådet ønsker, at indtægter og udgifter skal balancere, så vi ikke tømmer kommunekassen for penge.

Er budgettet i ubalance år efter år, vil kommunekassen til sidst blive tømt – forenklet sagt. Byrådets økonomiske politik er derfor, at kommunens indtægter og udgifter skal balancere, og det kan betyde besparelser.

Byrådet kan også beslutte, at der et år er gode grunde til at tage penge op af kommunekassen for at betale for noget, vi meget gerne vil have, men som der i det enkelte år ikke er indtægter nok til at betale for, eller fordi der er flere penge, end vi har behov for at have i kassen.

Ja. Folketinget har besluttet, at staten skal fastsætte et loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge til service og til anlæg.

Bruger kommunerne flere penge end loftet, får kommunerne en ”bøde” af staten.

Det er et problem, hvis vi af forskellige grunde har brug for at bruge flere penge til velfærd, fx fordi udgifterne stiger hurtigere end forventet eller hurtigere end vores indtægter. Så kan der blive behov for at lave besparelser både for at undgå, at vi bruger for mange penge, og for at undgå, at vi skal betale en ”bøde” til staten. 

Når befolkningen vokser, får kommunen flere skatteindtægter til vores fælles velfærd. Vi får også flere udgifter til blandt andet ekstra pladser i dagtilbud og skoler.

Når det alligevel - ikke mindst på lang sigt - er en økonomisk fordel at have befolkningsvækst, skyldes det lidt firkantet sagt, at kommunen får skatteindtægterne fra de voksne gennem et helt arbejdsliv, mens kommunen kun har udgifterne til børnene i en begrænset årrække, indtil de går ud af 9. eller 10. klasse.

Ja. Både befolkningsvæksten og en aldrende befolkning (i hele verden) betyder, at vi får flere ældre, og at udgifterne til plejekrævende ældre bliver større i fremtiden.

Da det ofte er børnefamilier, som flytter til Silkeborg Kommune, får vi dog samtidig mange nye borgere i den erhvervsaktive alder, som betaler skat.

Det betyder, at der er flere til at betale for de øgede udgifter til de ældre end der ellers ville have været uden befolkningsvæksten.

Jo. Der er både fordele og ulemper ved befolkningsvæksten, som ikke har noget med skatteindtægter at gøre.

I en tid, hvor stadig flere handler på internettet, foreninger mangler frivillige og virksomheder mangler arbejdskraft, så bidrager befolkningsvæksten til mere liv i byerne og handel i butikkerne, flere aktive og frivillige i idrætsforeningerne, et større udbud af fritidstilbud, events og kulturarrangementer og flere kvalificerede medarbejdere til virksomhederne.

Befolkningsvæksten giver også udfordringer, som fx pladsmangel i dagtilbud og skoler, større trængsel på vejene, plads til mere og højere byggeri i bymidterne, nye områder skal bruges til boliger og erhverv, og der bliver større trængsel ved søbade, på mountainbikeruter og stier i naturen.

Ja. Der er penge i kommunekassen, men der er i en periode blevet færre penge, end der har været før.

I kommunens økonomiske politik er det politisk besluttet, at der skal være 500 mio. kr. i kommunekassen i gennemsnit over et år. I de kommende år er det derfor nødvendigt at træffe beslutninger, som sikrer, at kommunekassen ikke bliver tømt, og at vi dermed lever op til målet i den økonomiske politik.

I 2025 forventer kommunen at få nogle ekstraordinære skatteindtægter, som i forslaget til budgettet blandt andet bliver lagt kommunekassen, så vi kan leve op til den økonomiske politik om at sikre kommunens kassebeholdning på et tilstrækkeligt niveau.

Nej. Der er alt for mange planer og ønsker, som vi ikke har penge til. Men de penge vi har, er ikke brugt endnu, og derfor har byrådet mulighed for at prioritere og skabe et råderum, så der er balance mellem udgifter og indtægter i 2025 og de efterfølgende år.

Ja. Anlæg er engangsudgifter og byrådet har i de seneste år arbejdet med at skabe et anlægsbudget for de kommende år, som vi har råd til, og som vi kan få lov til at bruge, uden at vi rammer statens loft for, hvor mange penge vi må bruge på anlæg.

Der er dog mange forslag, planer og politiske ønsker til anlægsprojekter, som ikke er inde i budgettet på nuværende tidspunkt.

Ja. Driften er en årligt tilbagevendende udgift.

Hovedudfordringen er, at især ældreområdet, socialområdet og børne- og familieområdet oplever voksende udgifter, som kommunerne ikke i tilstrækkelig grad kompenseres for af staten.

Kommunerne kompenseres fx ikke tilstrækkeligt af staten for den stigende mængde opgaver, når mere plejekrævende borgere udskrives tidligere fra hospitalerne, og når antallet af sårbare børn og voksne stiger på grund af nye diagnoser og behandlingsformer.

Dertil kommer eventuelle politiske ønsker om at ændre det nuværende serviceniveau, fx for at give et løft til børneområdet, skoleområdet, socialområdet, ældreområdet, grøn omstilling, kollektiv trafik eller andre områder.

Jo. Som følge af selvbudgetteringen de seneste år forventer vi at få engangsindtægter, som byrådet blandt andet kan beslutte, at vi skal bruge til at sikre, at der fortsat er tilstrækkeligt med penge i kommunekassen, fx til uforudsete udgifter og til nye muligheder, som byrådet ønsker at gribe.

Væksten i befolkningen giver også flere skatteindtægter, og fordi Silkeborg er en vækstkommune, kan vi have en fordel af at selvbudgettere i stedet for at få skatter, der svarer til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

De ekstra indtægter er dog ikke nok til at finansiere alle planer og ønsker, og de øgede indtægter skal også gå til at betale for flere børn og ældre (demografiregulering), hvis serviceniveauet på velfærdsområderne skal fastholdes.

Nej. Silkeborg ligner ikke en landsgennemsnitlig kommune.

Vores befolkning er aldersmæssigt, økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt sammensat anderledes end landsgennemsnittet for danske kommuner.

Fx har vi flere børn end landsgennemsnittet, og vores befolkning har et lavere udgiftsbehov end en gennemsnitlig kommune. Vores indtægter ligner heller ikke en gennemsnitskommune, fx er vores beskatningsgrundlag pr. indbygger lavere end landsgennemsnittet.

Fordi vores demografiske og socioøkonomiske sammensætning samt kommunens finansieringsmuligheder er anderledes end en gennemsnitlig kommune, skal Silkeborg Kommunes serviceudgifter samlet set ligge lavere end landsgennemsnittet pr. indbygger.

Budgetprocessen begynder for alvor med byrådets årlige økonomiseminar i februar/marts.

Derefter drøfter og beslutter Økonomi- og Erhvervsudvalget budgetprocessen, budgetgrundlaget og behovet for eventuelle reduktioner, råderum og ønsker.

I foråret er der mulighed for dialog med vigtige interessenter som fx handicaprådet, seniorrådet, udsatterådet og kommunens samarbejdsorganisation MED-organisationen, skolebestyrelser og forældrebestyrelser.

Sidst på foråret og i løbet af sommeren lægger de politiske fagudvalg budgetterne, som Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter forud for byrådets årlige budgetseminar i august (21. og 22. august 2024).

Umiddelbart derefter begynder den formelle høringsperiode for alle interesserede.

Alle parter og borgere har mulighed for at indsende høringssvar. Byrådet førstebehandler næste års budget 27. august 2024.

Partierne i byrådet indgår en budgetaftale, og 9. oktober 2024 vedtager byrådet næste års budget ved 2. behandlingen.

• Undervisning af en 9. klasse i et år
• To ekstra pædagoger i en børnehave eller vuggestue i et år
• To dages drift af hele kommunens hjemmepleje
• En ældre borgers ophold i en plejebolig i knap to år
• Et halvt års anbringelse for et barn på en døgninstitution
• Ugentlig undervisning af 1000 børn i 40 kulturklasser på folkeskolerne i et år
• 460 virksomhedsbesøg af en erhvervskonsulent
• Et kvart byrådsvalg eller folketingsvalg
• 100 miljøtilsyn
• 200 meter cykelsti
• 1 døgns fuld vintertjeneste.