Fakta om økonomien

• Svaret er et både-og.
• Befolkningen i kommunen vokser, og det betyder blandt andet flere børn, der skal passes, flere elever, der skal undervises, og flere ældre, der skal have pleje og omsorg. Hvert år bliver der derfor automatisk tilført flere penge til flere borgere i kommunens forslag til budget.
• På nogle områder tilføres der flere penge for fortsat at kunne fastholde et bestemt serviceniveau til borgerne. Fx er der tilført flere penge for at sikre minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet.
• På andre områder kan kommunens økonomi betyde omprioriteringer og besparelser for at få pengene til at række på grund af øgede aktiviteter og udgifter.
• Hvor der skal omprioriteres og gennemføres besparelser, er en del af de politiske forhandlinger om næste års budget. Forhandlingerne kan betyde, at et område får tilført flere penge, mens andre områder må klare sig uden yderligere eller med færre midler.
• Det samlede billede af, hvad byrådet finder penge til, og hvor byrådet beslutter at omprioritere kendes først i efteråret, når byrådet skal godkende det endelige budget i midten af oktober.

Forenklet sagt lægges næste års budget på følgende måde fra de tekniske ændringer til de politiske ændringer og prioriteringer:

Byrådets økonomiske politik er, at kommunens indtægter og udgifter skal balancere. Væksten i befolkningen giver flere skatteindtægter til velfærd. Derfor bruger Silkeborg Kommune normalt flere penge på velfærd end året før - også når der tages højde for løn- og prisstigninger.

Når der alligevel kan være besparelser, handler det om, at byrådet ønsker, at indtægter og udgifter skal balancere, så vi ikke tømmer kommunekassen for penge.

Er budgettet i ubalance år efter år, vil kommunekassen til sidst blive tømt – forenklet sagt. Byrådets økonomiske politik er derfor, at kommunens indtægter og udgifter skal balancere, og det kan betyde besparelser.

Byrådet kan også beslutte, at der et år er gode grunde til at tage penge op af kommunekassen for at betale for noget, vi meget gerne vil have, men som der i det enkelte år ikke er indtægter nok til at betale for.

Ja. Folketinget har besluttet, at staten skal fastsætte et loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge til service og til anlæg.

Bruger kommunerne flere penge end loftet, får kommunerne en ”bøde” af staten.

Det er et problem, hvis vi af forskellige grunde har brug for at bruge flere penge til velfærd, fx fordi udgifterne stiger hurtigere end forventet eller hurtigere end vores indtægter. Så kan der blive behov for at lave besparelser både for at undgå, at vi bruger for mange penge, og for at undgå, at vi skal betale en ”bøde” til staten.

Når befolkningen vokser, får kommunen flere skatteindtægter til vores fælles velfærd. Vi får også flere udgifter til blandt andet ekstra pladser i dagtilbud og skoler.

Når det alligevel - ikke mindst på lang sigt - er en økonomisk fordel at have befolkningsvækst, skyldes det lidt firkantet sagt, at kommunen får skatteindtægterne fra de voksne gennem et helt arbejdsliv, mens kommunen kun har udgifterne til børnene i en begrænset årrække, indtil de går ud af skolen eller til hjemmepleje, når borgerne bliver ældre.

Ja. Både befolkningsvæksten og en aldrende befolkning (i hele verden) betyder, at vi får flere ældre, og at udgifterne til plejekrævende ældre bliver større i fremtiden.

Da det ofte er børnefamilier, som flytter til Silkeborg Kommune, får vi dog samtidig mange nye borgere i den erhvervsaktive alder, som betaler skat.

Det betyder, at der er flere til at betale for de øgede udgifter til de ældre end der ellers ville have været uden befolkningsvæksten.

Jo. Der er både fordele og ulemper ved befolkningsvæksten, som ikke har noget med skatteindtægter at gøre.

I en tid, hvor stadig flere handler på internettet, foreninger mangler frivillige og virksomheder mangler arbejdskraft, så bidrager befolkningsvæksten til mere liv i byerne og handel i butikkerne, flere aktive og frivillige i idrætsforeningerne, et større udbud af fritidstilbud, events og kulturarrangementer og flere kvalificerede medarbejdere til virksomhederne.

Befolkningsvæksten giver også udfordringer, som fx behov for øget kapacitet i dagtilbud og skoler, behov for nye veje, plads til mere byggeri i bymidterne, nye områder skal bruges til boliger og erhverv, og der bliver flere borgere ved søbade, på mountainbikeruter og stier i naturen.

Ja. Der er penge i kommunekassen.

Dette skyldes primært et mindre forbrug end budgetteret på både service og anlæg samt store engangsindtægter fra efterregulering af selvbudgettering i 2022, som udbetales til kommunen i 2025.

I kommunens økonomiske politik er det politisk besluttet, at der skal være 500 mio. kr. i kommunekassen i gennemsnit over et år.

Nej. Der er mange planer og ønsker, som vi ikke har penge til. Byrådets opgave er at prioritere, så der er balance mellem udgifter og indtægter i 2026 og de efterfølgende år.

Ja. Anlæg er engangsudgifter og byrådet har i de seneste år arbejdet med at skabe et anlægsbudget for de kommende år, som vi har råd til, og som vi kan få lov til at bruge, uden at vi rammer statens loft for, hvor mange penge vi må bruge på anlæg.

Der er dog mange forslag, planer og politiske ønsker til anlægsprojekter, som ikke er inde i budgettet på nuværende tidspunkt.

Ja. Driften er en årligt tilbagevendende udgift.

Hovedudfordringen er, at især ældreområdet, socialområdet og børne- og familieområdet oplever voksende udgifter, som kommunerne ikke i tilstrækkelig grad kompenseres for af staten.

Kommunerne kompenseres fx ikke tilstrækkeligt af staten for den stigende mængde opgaver, når mere plejekrævende borgere udskrives tidligere fra hospitalerne, og når antallet af sårbare børn og voksne stiger på grund af nye diagnoser og behandlingsformer.

Dertil kommer eventuelle politiske ønsker om at ændre det nuværende serviceniveau, fx for at give et løft til børneområdet, skoleområdet, socialområdet, ældreområdet, grøn omstilling, kollektiv trafik eller andre områder.

Jo. Som følge af selvbudgetteringen de seneste år forventer vi at få engangsindtægter, som byrådet kan beslutte, at vi skal bruge til uforudsete udgifter og til nye muligheder, som byrådet ønsker at gribe.

Væksten i befolkningen giver også flere skatteindtægter, og fordi Silkeborg er en vækstkommune, kan vi have en fordel af at selvbudgettere i stedet for at få skatter, der svarer til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Eventuelle ekstra indtægter er dog ikke nok til at finansiere alle planer og ønsker, og de øgede indtægter skal også gå til at betale for flere børn og ældre (demografiregulering), hvis serviceniveauet på velfærdsområderne skal fastholdes.

Nej. Silkeborg Kommune ligner ikke en landsgennemsnitlig kommune.

Derfor kan vores serviceudgifter pr. indbygger ikke sammenlignes med landsgennemsnittet. På grund af forskellene, bør vores udgifter pr. indbygger generelt ligge lavere end landsgennemsnittet. Vi skal derfor i stedet sammenligne os med andre sammenlignelige kommuner på de forskellige udgiftsområder.

Forklaringen er, at vores befolkning aldersmæssigt, økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt er sammensat anderledes end landsgennemsnittet for danske kommuner.

Fx har vi flere førskolebørn og færre plejekrævende ældre over 80 år end landsgennemsnittet. Vi har i modsætning til mange kommuner en høj befolkningstilvækst blandt 17-66-årige, som er på arbejdsmarkedet. Vores befolkning er sundere og har brug for mindre hjælp og færre ydelser fra kommunen end i andre kommuner. Vi har flere borgere i arbejde end landsgennemsnittet, og det giver færre udgifter til fx dagpenge og kontanthjælp pr. indbygger. Borgerne har omvendt en lavere indkomst end landsgennemsnittet, og det betyder færre skatter pr. indbygger end landsgennemsnittet. Vi er en af Danmarks store kommuner, og derfor har vi nogle stordriftsfordele i forhold til mindre kommuner.

Samlet set betyder forskellene i de demografiske og socioøkonomiske faktorer, at vores borgere ikke har et lige så stort behov for hjælp og støtte som i andre kommuner, når vi sammenligner udgiftsbehovet pr. indbygger. Vores indtægter til at betale for udgifterne er imidlertid endnu lavere pr. indbygger end i en gennemsnitlig kommune. Vi har derfor heller ikke råd til at have et gennemsnitligt udgiftsniveau.

Derfor skal vores serviceudgifter pr. indbygger samlet set ligge lavere end landsgennemsnittet.

Når vi sammenligner vores serviceudgifter pr. indbygger med andre kommuner, skal vi derfor ikke sammenligne med landsgennemsnittet for alle kommuner. Vi skal i stedet sammenligne med en gruppe kommuner, som demografisk og socioøkonomisk mere ligner Silkeborg Kommune. Sammenligningskommunerne varierer fra udgiftsområde til udgiftsområde, men det kan fx være en gruppe kommuner som Odense, Horsens, Kolding, Aarhus og Aalborg.

Budgetprocessen begynder for alvor med byrådets årlige økonomiseminar i februar.

Derefter drøfter og beslutter Økonomi- og Erhvervsudvalget budgetprocessen, budgetgrundlaget og behovet for eventuelle reduktioner, råderum og ønsker.

I foråret er der mulighed for dialog med vigtige interessenter som fx handicaprådet, seniorrådet, udsatterådet og kommunens samarbejdsorganisation MED-organisationen, skolebestyrelser og forældrebestyrelser.

Sidst på foråret og i løbet af sommeren lægger de politiske fagudvalg budgetterne, som Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter forud for byrådets årlige budgetseminar i august (20. og 21. august 2025).

Umiddelbart derefter begynder den formelle høringsperiode for alle interesserede.

Alle parter og borgere har mulighed for at indsende høringssvar. Byrådet førstebehandler næste års budget 26. august 2025.

Partierne i byrådet indgår en budgetaftale, og 8. oktober 2025 vedtager byrådet næste års budget ved 2. behandlingen.

Her er nogle eksempler på, hvad vi kan få af velfærd og offentlig service for ca. én million kroner.

• Undervisning af en 9. klasse i et år
• To ekstra pædagoger i en børnehave eller vuggestue i et år
• To dages drift af hele kommunens hjemmepleje
• En ældre borgers ophold i en plejebolig i knap to år
• Et halvt års anbringelse for et barn på en døgninstitution
• Ugentlig undervisning af 1000 børn i 40 kulturklasser på folkeskolerne i et år
• 460 virksomhedsbesøg af en erhvervskonsulent
• Et kvart byrådsvalg eller folketingsvalg
• 100 miljøtilsyn
• 200 meter cykelsti
• 1 døgns fuld vintertjeneste.