Skip til hoved indholdet Kontakt
    Hjem Kommunen Politikker, planer og strategier Teknik og Miljø Byudvikling og planlægning Kravspecifikationer til støjrapport for trafikstøj

Kravspecifikationer til støjrapport for trafikstøj

Læs om de forskellige krav til en støjrapport, når det handler om trafikstøj

  • Støj fra alle betydende veje skal medtages. Rapporten skal indeholde en beskrivelse af, hvilke veje, der er inkluderet i beregningen, og hvilke der ikke er, samt en begrundelse herfor.
  • Støjen skal beregnes på alle bygningsfacader på alle etager.
  • Udendørs støj skal beregnes for hele lokalplanområdet. (Ved lokalplaner der udelukkende udlægges til erhverv, skal der kun beregnes for udendørs opholdsarealer).
  • Støjen skal beregnes for det fuldt udbyggede projekt (worst case), som lokalplanen giver mulighed for.
  • Rapporten og beregningerne skal tage højde for eventuel terrænregulering i forbindelse med byggemodning af hele området.
  • Rapporten skal forholde sig til de vejledende grænseværdier i Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje, nr. 4/2007: Grænseværdier for udendørs og indendørs støjniveauer.
  • Rapporten skal beskrive forudsætningerne for beregningerne:
    • beregningsmetode skal være NORD2000
    • oplys Soundplan-version,
    • tætheden af net, der beregnes i hvilke kort/målinger, der er anvendt til opbygning af terrænmodel, hvornår kortet er opdateret, er der anvendte de aktuelle højder for nye og planlagte veje
    • refleksioner
    • hårdt/blødt/plant terræn (impedansklasse)
    • asfalttype
    • antal vejrklasser
    • trafikbelastning, antal køretøjer, hastigheder, døgnfordeling
    • dato for hvilken dag, man har hentet trafiktallene i kommunens trafikmodel.
  • Hvis miljøstyrelsens grænseværdier overskrides, skal støjrapporten beskrive forslag til, hvordan de vejledende støjgrænser kan overholdes uden støjdæmpende foranstaltninger (Hvis princippet om huludfyldning anvendes i projektet/lokalplanen, så er det ikke et krav at beregne scenariet uden støjafskærmning. Silkeborg Kommune skal vurdere om huludfyldning kan anvendes.), og hvilke støjdæmpende foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne overholde grænseværdierne eller for at kunne afbøde overskridelsen, fx placering af bygninger, udformning og indretning af bygninger, støjdæmpende facader/vinduer, støjskærm/-vold mm.
  • Hvis det i forbindelse med lokalplanen er nødvendigt at etablere støjreducerende foranstaltninger, som f.eks. støjvold eller støjskærm, skal det i rapporten beskrives hvilken højde og bredde disse foranstaltninger skal have for at reducere støjen til grænseværdien. De støjreducerende foranstaltninger vil være en forudsætning for ibrugtagning af bebyggelsen i området.

Trafiktal

Find trafiktal på www.trafikmodellen.dk

Ved at slå laget med trafiktællinger på og klikke på de gule bobler med trafiktællinger, findes der yderligere data om lastbilandel, reel hastighed og hastighedsgrænse.

Spørgsmål

Spørgsmål til vej- og trafikforhold kan rettes til Team Myndighed.

Kontakt

Team Myndighed Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg
 

Denne PDF er genereret den 05-11-2025 20.37

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje