Byvåben
Silkeborg Kommune bruger et byvåben i særlige sammenhænge. Byvåbenet er beskyttet og må kun bruges, hvis man har fået tilladelse til det.
Kommunens nuværende byvåben
Silkeborg Kommunes byvåben stammer fra 1900. Det blev brugt af den tidligere Silkeborg Kommune før kommunesammenlægningen i 2007. Byvåbenet er forbeholdt kommunen og må derfor kun bruges af andre, hvis kommunen har givet tilladelse til det.
Byvåbenet bruges mest i særlige sammenhænge, f.eks. på særlige officielle papirer og visse skilte. I det daglige bruger kommunen en forenklet udgave af byvåbenet som en del af kommunens designmanual.
Se mere om Silkeborg Kommunes designlinje
Gjern, Kjellerup og Them kommuners byvåben
Ved kommunesammenlægningen i 2007 ophørte kommunen med at bruge byvåbnene for de tre andre sammenlægningskommuner, Gjern Kommune, Kjellerup Kommune og Them Kommune. De tidligere kommuners byvåben er dog stadig beskyttede, ligesom Silkeborg Kommunes nuværende byvåben. De må derfor også kun bruges af andre, hvis Silkeborg Kommune giver tilladelse til det.
Ansøgning om at bruge byvåben
Kommunen har tidligere givet tilladelse til andres brug af byvåbenet i forbindelse med telefonbøger, håndbøger og lign., hvor Silkeborg Kommune er omtalt. Kommunen har også givet tilladelse til brug af byvåbenet til fremstilling af enkelte kunstværker, f.eks. et billedtæppe.
Kommunen har tidligere givet afslag på foreningers brug af byvåbenet, herunder til foreningslogo og emblemer. Kommunen har også givet afslag på virksomheders brug af byvåbenet. Kommunen lægger i øvrigt vægt på, at byvåbenet ikke bruges, så andre kan få indtryk af, at den, som bruger byvåbenet, er en del af den kommunale organisation, at de repræsenterer kommunen, eller at kommunen godkender eller på anden måde indestår for deres aktiviteter.
I kan ansøge om at bruge byvåbenet ved at kontakte Jurateamet. Fortæl, hvem I er, og hvad I ønsker at bruge byvåbenet til.
Kommunen har enkelte gange taget stilling til brug af den tidligere Gjern, Kjellerup og Them kommuners byvåben. Der er givet tilladelse til, at nogle lokalråd og et lokalhistorisk arkiv kan bruge en tidligere kommunes kommunevåben som logo. Der kan ikke forventes givet tilladelse til kommercielt brug af de historiske våben.
I kan ansøge om at bruge et historisk byvåben ved at kontakte Jurateamet. Fortæl, hvem I er, og hvad I ønsker at bruge byvåbenet til.
Historien bag de enkelte byvåben
Silkeborg Kommunes byvåben er fra 1900, da Silkeborg fik købstadsrettigheder. Det blev tegnet af arkitekt Anton Rosen. Det blev registreret og beskyttet i 1938.
Motiv: Et skjold med en bispehue øverst, i midten en borg og nederst Gudenåen. Motivet tager udgangspunkt i sagnet om byens tilblivelse. Bisp Peder af Århus sejlede engang på Gudenåen og overvejede, hvor han skulle bygge sin gård. Han satte sin silkehue i vandet og erklærede, at hvor den flød i land, ville han bygge en gård. Og da han fandt stedet, byggede han gården og kaldte den Silkeborg (efter Danmarks Folkesagn af J.M. Thiele, 1843). Sagnet har ikke bund i virkeligheden, da Silkeborg Slot stammer fra 1385, før bispernes tid.
Den tidligere Gjern Kommunes kommunevåben er fra 1970, hvor Gjern Kommune blev dannet af de fire sognekommuner Dallerup, Gjern-Skannerup, Svostrup og Skorup-Tvilum-Voel. Det blev registreret og beskyttet i 1996.
Motiv: Barselspotte i guld med et rødt skjold som baggrund. Barselspotten blev brugt, når nabokonerne bragte mad til barselskonen og hendes familie. Den symboliserer godt naboskab. Sorring-Toustrup-området var i 1700-1800-tallet centrum for pottemageriet i Danmark, og der findes fortsat et pottemagerværksted, som rækker otte generationer tilbage. Pottens guldfarve relaterer til, at barselspotterne normalt var glaserede med en gullig glasur. Den røde baggrund relaterer til egnens lerholdige jord.
Den tidligere Kjellerup Kommunes kommunevåben er fra 1969, hvor Kjellerup havde 100 års jubilæum. Det blev registreret og beskyttet i 2003.
Motiv: En gammel brønd af træ på en bakketop. Brønden symboliserer navnet Kjellerup, hvor ’kjel’ er den gamle betegnelse for en brønd og ’rup’ betyder bakketop. Der fandtes fortsat i 1960’erne en række gamle brønde tæt på den bakke, hvor Kjellerup Hallen nu ligger.
Den tidligere Them Kommunes kommunevåben er fra 1956 (Them Sogn). Det blev registreret og beskyttet i 1996.
Motiv: En rød bakke med et hjul, to grønne træer og et rødt horn.
Den røde bakke symboliserer de mange lyngbakker. Træerne og jagthornet repræsenterer de vildtrige skove, og hjulet symboliserer den lokale træindustri, især hjulmageriet.
