Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder Åben stævneplads - hør om planerne for området

Åben stævneplads - hør om planerne for området

7. april åbner vi stævnepladsen for alle interesserede.  Her er det muligt at opleve området, høre mere om planerne og give sit besyv med.

Kom og oplev stævnepladsen, som tidligere dannede rammen om Jehovas Vidners stævner, og hør om planerne for området, der blandt andet rummer en stor bygning med tilhørende tribune og scene.

På dagen vil vi præsentere tre forskellige scenarier for, hvordan udviklingen af området kan komme til at foregå. Du vil få mulighed for at stemme på det scenarie, du synes bedst om samt komme med dine ønsker til fremtidens stævneplads.

Tid og sted: Kl. 10-14, 7. april, Helsinkivej 3A

Baggrund:

  • I maj 2023 satte Plan- og Vejudvalget gang i arbejdet med en helhedsplan for det 24 hektar store område i Gødvad.
  • En plan, der skal fastlægge den overordnede disponering af områdets anvendelse, herunder hvor stor en del af arealet, der skal bruges til boligudvikling.
  • Området blev etableret i 1991, men blev i september 2017 købt af Silkeborg Kommune. Sidenhen har det været COVID-19 vaccinationscenter i Silkeborg, som dog blev lukket i april 2022.

Læs mere om stævnepladsen

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje