Budget 2024: Hvorfor skal vi spare, når det går godt i Silkeborg?

Her for du et hurtigt overblik over Silkeborg Kommunes økonomi i de kommende år:

• Hvorfor skal vi spare, når det går godt?
• Er der grænser for, hvor mange penge vi må bruge?
• Hvorfor er det godt at befolkningen vokser, når det giver flere udgifter?
• Er der ikke ulemper ved befolkningsvæksten?
• Har kommunen styr på økonomien?
• Er der penge i kommunekassen?
• Er der penge til alt det, vi gerne vil?
• Skal der spares?
• Er anlægsbudgettet presset?
• Er driften presset?
• Kommer der ikke flere indtægter?
• Kan Silkeborgs serviceudgifter og indtægter sammenlignes med landsgennemsnittet?
• Hvordan er tidsplanen og hvem inddrages i budgettet for 2024?

Hvorfor skal vi spare, når det går godt?

Væksten i befolkningen giver flere skatteindtægter til velfærd. Derfor bruger Silkeborg Kommune hvert år normalt flere penge på velfærd end året før - også når der tages højde for løn- og prisstigninger. Når vi alligevel skal spare hvert år, handler det derfor ikke om, at vi får færre penge til velfærd. Det handler om at indtægter og udgifter i de enkelte år skal balancere, så vi ikke tømmer kommunekassen for penge. Det svarer til, at vi som privatpersoner får mere i løn, men da udgifterne til el, vand og varme stiger endnu mere, skal vi måske spare lidt på det varme vand, så vi ikke langsomt spiser den opsparing, vi har sat af til den årlige ferie. Udgifterne til kommunens daglige drift er udgifter, vi har hvert år, mens pengene i kommunekassen kun kan bruges én gang. Byrådets økonomiske politik er derfor, at kommunens indtægter og udgifter skal balancere, og det kan betyde besparelser. Med de besparelser, som Økonomi- og Erhvervsudvalget tidligere i år har lagt op til, vil udgifter og indtægter balancere. Det vil i store træk sige, at driften hænger sammen ved det nuværende velfærdsniveau/serviceniveau. Problemet er, at driften ikke giver et overskud til at betale det store behov for nye anlæg, fx til nye daginstitutioner på grund af væksten i børnetallet.

Er der grænser for, hvor mange penge vi må bruge?

Ja. Staten har fastsat et loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge til service og anlæg. Bruger kommunerne flere penge end loftet, får kommunerne en ”bøde” af staten. Det er et problem, hvis vi af forskellige grunde har brug for at bruge flere penge til velfærd, fx fordi udgifterne stiger hurtigere end forventet eller hurtigere end vores indtægter. Så kan der blive behov for at lave besparelser både for at undgå, at vi bruger for mange penge og for at vi ikke skal betale en bøde til staten. 

Hvorfor er det godt at befolkningen vokser, når det giver flere udgifter?

Når befolkningen vokser, får kommunen flere skatteindtægter til vores fælles velfærd. Vi får også flere udgifter til blandt andet ekstra pladser i dagtilbud og skoler. Når det alligevel - ikke mindst på lang sigt - er en fordel at have befolkningsvækst, skyldes det lidt firkantet sagt, at kommunen får skatteindtægterne fra de voksne gennem et helt arbejdsliv, mens kommunen kun har udgifterne til børnene i en begrænset årrække indtil de går ud af 9. eller 10. klasse. 

Men vi får også flere plejekrævende ældre?

Ja. Både befolkningsvæksten og en aldrende befolkning (i hele verden) betyder, at vi får flere ældre og at udgifterne til plejekrævende ældre bliver større i fremtiden. Da det ofte er børnefamilier, som flytter til Silkeborg Kommune, får vi dog samtidig mange nye borgere i den erhvervsaktive alder. Det betyder, at der er flere til at betale for de øgede udgifter til de ældre end der ellers ville have været uden befolkningsvæksten. Forklaringen er følgende: På landsplan vokser antallet af ældre over 67 år med 11 % fra 2023 til 2030. På grund af befolkningsvæksten i Silkeborg vokser vores andel af ældre med hele 14,8 %. Altså mere end på landsplan. Det betyder alt andet lige væsentligt flere udgifter til ældreplejen sammenlignet med i dag. Men vi er også flere til at betale for ældreplejen. Vi har derfor bedre mulighed for at finde pengene til de øgede udgifter til ældrepleje end andre kommuner har, fordi vi er flere i den erhvervsaktive alder til at betale for udgifterne.

Er der ikke ulemper ved befolkningsvæksten?

Ja. Der er både fordele og ulemper ved befolkningsvæksten, som ikke har noget med skatteindtægter at gøre. I en tid, hvor stadig flere handler på internettet, foreninger mangler frivillige og virksomheder mangler arbejdskraft, så bidrager befolkningsvæksten til mere liv i byerne og handel i butikkerne, flere aktive og frivillige i idrætsforeningerne, et større udbud af fritidstilbud, events og kulturarrangementer og flere kvalificerede medarbejdere til virksomhederne. Befolkningsvæksten giver dog også udfordringer, som fx pladsmangel i dagtilbud og skoler, større trængsel på vejene, højere byggeri i bymidterne, nye områder skal bruges til boliger og erhverv, og der bliver større trængsel ved søbade, på mountainbikeruter
og stier i naturen.

Har kommunen styr på økonomien?

Ja. Holder vi vores budgetter i 2023 (og det ser det ud til), så er der penge til den nuværende velfærd, drift og service og de anlæg, der allerede er i budget 2023. Merforbrug, tillægsbevillinger og en udvidelse af serviceniveauet vil presse vores økonomi.

Er der penge i kommunekassen?

Ja. En stor del af pengene er dog allerede politisk bundet op på bestemte projekter og anlæg i de kommende år, som endnu ikke er gennemført og betalt. Hvis alle projekter gennemføres på en gang, har kommunen ingen frie midler til uforudsete udgifter og overraskelser eller til nye muligheder, som byrådet ønsker at gribe.

Er der penge til alt det, vi gerne vil? 

Nej. Der er alt for mange planer og ønsker, som vi ikke har penge til. Men de penge vi har, er ikke brugt endnu, og derfor har byrådet mulighed for at prioritere og skabe et råderum, så der er balance mellem udgifter og indtægter i 2024 og de efterfølgende år.

Skal der spares?

Ja. For at få balance mellem indtægter og udgifter besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalget allerede i april 2023, at kommunen skal findes besparelser på 78 mio. kr. i et foreløbigt budget på godt 5 milliarder kroner til service i 2024 (ca. 1,5 % af serviceudgifterne). 55 mio. kr. skal findes ved politiske prioriteringer. Den del af besparelsen håndteres i de politiske udvalg, så budgettet kommer til at passe med den økonomiske ramme, udvalget har fået på bevillingsniveau. Og 23 mio. kr. (ca. 0,5 % af serviceudgifterne) skal findes ved almindelige effektiviseringer, som håndteres af de enkelte ledere i organisationen inden for deres ledelsesrum. Besparelserne indarbejdes i budgettet til byrådets 1. behandling af budgettet.

Skal der findes yderligere besparelser? 

Det afhænger af de politiske ønsker. I meget runde tal har kommunen ca. 6,6 mia. kr. om året til velfærd, service og anlæg. I 2023 har byrådet besluttet, at indtægter og udgifter balancerer ved at bruge godt 108 mio. kr. fra kassen til for eksempel at betale for de mange nye anlæg, der er behov for, især til byggeriet af nye daginstitutioner. I 2024-27 er der endnu ikke balance mellem indtægter og udgifter. Hvor stor udfordringen bliver for budget 2024, afklares i disse måneder, hvor også de forventede indtægter fra skatter og statstilskud i 2024 bliver mere afklaret. Dertil kommer penge til politikernes forslag, planer og ønsker, som ikke er i budgettet og overslagsårene.

Er anlægsbudgettet presset? 

Ja. Anlæg er engangsudgifter. I 2024-27 er der et foreløbigt anlægsbudget på over halvanden milliard kroner. Det er mere, end der er råd til, hvis indtægter og udgifter skal balancere. Presset skyldes dels befolkningsvæksten, hvor der for eksempel lige nu er planlagt ombygninger, tilbygninger og nybygninger af daginstitutioner mange steder i kommunen. Dertil kommer forslag, planer og politiske ønsker om anlæg, som endnu ikke er med i anlægsbudgettet.

Er driften presset? 

Ja. Driften er en årlig udgift. Hovedudfordringen er, at især ældreområdet, socialområdet og børne- og familieområdet oplever voksende udgifter, som kommunerne ikke i tilstrækkelig grad kompenseres for af staten. Kommunerne kompenseres fx ikke tilstrækkeligt af staten for den stigende mænge opgaver, når mere plejekrævende borgere udskrives tidligere fra hospitalerne, og når antallet af sårbare børn og voksne stiger på grund af nye diagnoser og behandlingsformer. Dertil kommer eventuelle politiske ønsker om at ændre det nuværende serviceniveau, fx for at give et løft til ældreområdet, grøn omstilling, kollektiv trafik m.v.

Kommer der ikke flere indtægter? 

Jo. Væksten i befolkningen giver flere skatteindtægter, og fordi Silkeborg er en vækstkommune, kan vi have en fordel af at selvbudgettere i stedet for at få skatter, der svarer til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. De øgede indtægter er dog ikke nok til at finansiere alle planer og ønsker, og de øgede indtægter skal også gå til at betale for flere børn og ældre (demografiregulering), hvis serviceniveauet på velfærdsområderne skal fastholdes.

Kan Silkeborgs serviceudgifter og indtægter sammenlignes med landsgennemsnittet?

Nej. Silkeborg ligner ikke en landsgennemsnitlig kommune. Vores befolkning er aldersmæssigt, økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt sammensat anderledes end landsgennemsnittet for danske kommuner. Fx har vi flere børn end landsgennemsnittet, og vores befolkning har et lavere udgiftsbehov end en gennemsnitlig kommune. Vores indtægter ligner heller ikke en gennemsnitskommune, fx er vores beskatningsgrundlag pr. indbygger lavere end landsgennemsnittet. Fordi vores demografiske og socioøkonomiske sammensætning samt kommunens finansieringsmuligheder er anderledes end en gennemsnitlig kommune skal Silkeborg Kommunes serviceudgifter samlet set ligge lavere end landsgennemsnittet pr. indbygger.

Hvordan er tidsplanen og hvem inddrages i budgettet for 2024?

Budgetprocessen begynder for alvor med byrådets årlige økonomiseminar i februar/marts. Derefter drøfter og beslutter Økonomi- og Erhvervsudvalget budgetprocessen, budgetgrundlaget og behovet for eventuelle reduktioner, råderum og ønsker. I foråret er der mulighed for dialog med de formelle høringsberettigede parter, som er handicaprådet, seniorrådet, udsatterådet og kommunens samarbejdsorganisation MED-organisationen samt øvrige parter, fx skolebestyrelser. Sidst på foråret og i løbet af sommeren lægger de politiske fagudvalg budgetterne, som Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter forud for byrådets årlige budgetseminar i august (15. og 16. august 2023). Umiddelbart derefter begynder den formelle høringsperiode for seniorrådet, handicaprådet, udsatterådet og MED-organisationen. 19. september 2023 førstebehandler byrådet næste års budget. Partierne indgår en budgetaftale, og 10. oktober 2023 vedtager byrådet næste års budget ved 2. behandlingen.