Byfornyelse: Nu kan der søges midler til at udvikle, forny og forskønne din by eller bygning
Frem til 30. april kan man søge om støtte til udvikling og fornyelse af byer i Silkeborg Kommune gennem byfornyelsespuljen.
Har du en nedslidt eller forfalden bygning, som enten skal istandsættes eller nedrives, eller er I en gruppe lokale initiativtagere, der har ideer til udvikling af jeres lokalsamfund?
Silkeborg Kommune åbner op for, at borgere, lokalråd, beboerforeninger mv. kan søge om midler gennem byfornyelsespuljen.
Hvem kan ansøge om midler?
Ved nedrivning
Private ejere af nedslidte og forfaldne bygninger kan søge om støtte til nedrivning af disse bygninger. Der kan ydes støtte til nedrivning af boliger og evt. tilhørende udhuse samt til tomme erhvervsbygninger.
Ved istandsættelse
Private ejere af nedslidte og forfaldne bygninger kan søge om støtte til (udvendig) istandsættelse af disse bygninger. Der kan ydes støtte til f.eks. tagrenovering, renovering af murværk, renovering/udskiftning af vinduer og døre eller genopførelse af originale bygningsdele eller -detaljer.
Ved områdefornyelse
Lokalråd, beboerforeninger eller lignende kan på vegne af byen søge om byfornyelse. Omegnsbyer kan ansøge om byfornyelse. Midler kan uddeles til landdistrikter og byer med under 4.000 indbyggere.
Ansøgningsfrist
Der er frist for ansøgning til puljemidlerne 30. april 2024.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, kan du kontakte Teknik og Miljø på mail: Teknik-TeamLokalplan@silkeborg.dk eller tlf.nr. 89 70 14 17
Se mere om bl.a. krav til ansøgningerne, hvordan der ansøges og få indblik i processen her