Dialog og samarbejde skaber vejen for en fredning af enestående bakkelandskab og natur omkring Sejs-Svejbæk

Hensigten med fredningen er at forhindre byggeri og tekniske anlæg, og samtidig give landskabet den helt særlige beskyttelse, som kun fredning kan give. Processen frem mod fredning vil ske i dialog og samarbejde med lodsejerne. 

Området ligger nord for Sejs-Svejbæk, som igen ligger ud til Borresø, der er en del af Gudenåsystemet. Store dele af området har aldrig været opdyrket på grund af det stejle terræn og den næringsfattige jord. Der er derfor et generelt godt naturindhold og et stort potentiale for at udvikle naturen yderligere.

Området er allerede i dag omfattet af kommuneplanretningslinjer for natur og landskab, og dele af området er fredet, har fredskovspligt eller status af beskyttet natur. Alligevel vurderer Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune, at planlægningen næppe på sigt er tilstrækkelig stærk til at beskytte området imod mere bebyggelse.

Formand for Klima- og Miljøudvalget Rune Kristensen ser arbejdet som centralt både for at sikre de naturmæssige værdier og for at skabe klare rammer for, hvor der ikke kan ske boligbyggeri og hvor der skal være plads til naturen:

Det er et markant landskab, som rummer store naturværdier. Samtidig har området store rekreative kvaliteter for særligt lokalbefolkningen i Sejs-Svejbæk men også for kommunen generelt.

 Centralt i området ligger højdedragene, Sindbjerg-Stoubjerg, som allerede blev fredede i 1919. Dette område er et såkaldt biodiversitetshotspot, som kendetegnes ved den meget høje bioscore, dvs. artsrigdom.

Med den rette naturpleje kan naturindholdet andre steder i området øges tilsvarende og forhåbentlig forbindes, ligesom fredningen vil forhindre fremtidig byvækst ud i landskabet og på den måde bidrage til at sikre det. I Danmarks Naturfredningsforening er fredningsleder Birgitte Ingrisch begejstret for udsigten til en fredning af det enestående bakkelandskab;

- Naturen er trængt overalt i Danmark. Med denne fredning kan vi sammen beskytte landskabet og samtidig skabe grundlag for at øge naturværdierne i området. Vi ser frem til samarbejdet med kommunen om denne visionære fredning.

Fredningssagen vil blive forberedt i tæt dialog og samarbejde med de berørte lodsejere, der som udgangspunkt skal kunne se sig selv afspejlet i fredningsbestemmelserne. Den model har man i Danmarks Naturfredningsforening gode erfaringer med, siger Birgitte Ingrisch:

- Blandt andet i Kolding og Skive kommuner har vi sammen med kommunerne rejst fredningssager med meget stor lokal opbakning takket være en tæt proces med lodsejere og andre lokale interessenter. Det tager tid, men er besværet værd, når man ønsker lokalt ejerskab til fredning.

Nu forestår arbejdet med at forberede et fredningsforslag, som kan sendes til fredningsnævnet. Det er en lang proces, som forventes at tage et par år. I første omgang vil Silkeborg Kommune og Danmarks Naturfredningsforening invitere lodsejere og andre interessenter til et dialogmøde, hvor vi vil tage hul på indholdet af en fredning. 

Fakta om fredningssager

Når et fredningsforslag er sendt til det lokale fredningsnævn, er sagen rejst. Herefter inviterer fredningsnævnet til et offentligt møde og en besigtigelse i området i løbet af få måneder efter, at de har modtaget fredningsforslaget.

 Når Fredningsnævnet efter 2 år har truffet en afgørelse om, hvorvidt fredningen skal gennemføres, kan afgørelsen påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ligeledes holder offentligt møde om sagen og besigtigelse i området, og først derefter beslutter om fredningen skal gennemføres helt eller delvist.