Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder Grøden i Gudenåen skæres fra først i juli måned

Grøden i Gudenåen skæres fra først i juli måned

Erfaringer viser, at genvæksten af vandplanter er mindre, jo senere på sommeren der skæres grøde.

Gudenåen

Regulativet for Gudenåen fastsætter, at den årlige grødeskæring i Gudenåen skal gennemføres i perioden 15. juni – 1. august. Klima- og Miljøudvalget har valgt, at den i år skal gå i gang fra først i juli.

Det sker på baggrund af et vandsyn, der blev foretaget 8. juni. Erfaringer viser, at jo senere der skæres grøde, desto mindre er genvæksten af vandplanter i strømrenden. Det giver en bedre vandføringsevne hen på året.

Beslutningen er baseret på den aktuelle situation for vandstand og udsigt til nedbør.

Klima- og Miljøudvalget har tidligere besluttet, at Gudenaacentralen skal stå for årets grødeskæring på Gudenåen på strækningen Silkeborg Langsø og Tange Sø.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje