Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder Hvem skal vinde Frivilligprisen i 2023?

Hvem skal vinde Frivilligprisen i 2023?

I år hædres vinderen på "Frivillig Fredag", der finder sted 29. september

En gang om året uddeler Socialudvalget i Silkeborg Kommune Frivilligprisen.

Du kan være med til at bestemme, hvem der skal have prisen ved at indstille en frivillig, der har gjort en særlig indsats i Silkeborg.

Prisen går til en eller flere personer, organisationer eller netværk, der har ydet en særlig frivillig indsats på det sociale område.

Frivilligprisen består af 5.000 kr., der enten bliver uddelt til en person eller organisation eller splittes op i flere mindre dele.

For at få prisen skal modtageren indenfor det sidste år have

  • bidraget særligt gennem frivilligt engagement til udvikling og fornyelse der styrker aktivt medborgerskab i Silkeborg Kommune
  • været særlig medvirkende til at forbedre effektivitet, samarbejde eller arbejdsmiljø
  • ydet et ekstraordinært frivilligt bidrag på anden måde

Kender du en, der har ydet en særlig indsats? Så kan du indstille ham/hende/organisationen ved at skrive til Frivilligmidler@silkeborg.dk og i emnefeltet skriver du "Frivilligprisen".

Ansøgningsfristen er 15. august 2023

 

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje