Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Nyheder Informationsmøde om vindmøller, solenergi og biogas

Informationsmøde om vindmøller, solenergi og biogas

Hvilke ambitioner har byrådet for grøn strøm? Hvor skal vi placere vindmøller, solceller og biogasanlæg i fremtiden? Og hvordan vil lokalsamfundet blive inddraget i processen?

Det vil vi gerne dele med jer. Derfor inviterer vi til informationsmøde torsdag 20. februar kl. 19-20.30 i Mosaikken i Kjellerup. Tilmelding er nødvendig og kan ske via linket nederst på siden.

Baggrund er, at Byrådet netop har godkendt et forslag til kommuneplantillæg, der styrker mulighederne for at opstille vedvarende energianlæg (VE-anlæg) og peger på områder til nye anlæg.

For vindmøller, solenergianlæg og biogasanlæg er nødvendige, hvis vi vil fossile brændstoffer til livs og have mere grøn strøm ud af stikkontakterne og nedbringe vores CO-udledning.

Men det skal ske med respekt for natur, kulturhistorie og mennesker, og derfor ønsker vi en åben dialog og et tæt og tidligt samarbejde med naboer og øvrige borgere i processen. Informationsmødet er første skridt.

På mødet vil vi fortælle om:

  • Byrådets visioner for vedvarende energi
  • Forslaget til kommuneplantillægget og de mulige områder til nye vindmøller, solenergi- og biogasanlæg
  • Processen fremadrettet og inddragelse af naboer, borgere m.fl.

Der vil også være mulighed for at snakke med fagpersoner og komme med input til os i løbet af aftenen.

Tilmeld dig mødet

Tilmelding er nødvendig og kan ske via linket nederst på denne siden.

Hvad mener du?

Vi vil også meget gerne høre, hvad du mener om forslaget kommuneplantillægget. Derfor vil vi opfordre til at sende et høringssvar.

Forslaget er nemlig i høring frem til 7. marts: https://silkeborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/11#/15416

Forslaget i korte træk:

  • I forslaget udpeges: To nye vindmølleområder i kommunen, så der nu er otte områder. Flere af områderne er bebyggede, enten med nyere møller eller med ældre møller, hvor der er mulighed for udskiftning af eksisterende møller. I nogle af områderne findes der ikke møller i dag. De to nye vindmølleområder ligger vest for Silkeborg Forsynings kraftvarmeværk i den nordvestlige del af Silkeborg og ved Lemming
  • En neutralzone for solenergianlæg i det åbne land, hvor indenfor Silkeborg Kommune vil gå i dialog med eventuelle ansøgere om mulighederne for opstilling af solenergianlæg.
  • Seks områder, hvor der muligvis kan placeres biogasanlæg.

Læs mere her: https://silkeborg.dk/.../nye-vindmoeller-solenergi-og...

Tilmeld dig mødet Se forslaget til kommuneplantillægget

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje