Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder Nabohjælp gør det svært at være tyv i Silkeborg

Nabohjælp gør det svært at være tyv i Silkeborg

Silkeborg Kommune og Midt- og Vestjyllands Politi samarbejder om at forebygge indbrud i sommerferien. Et af de stærkeste værktøjer er naboen.

Politi bil

Nabohjælp er den bedst dokumenterede forebyggelse af indbrud ifølge Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden.

Derfor samarbejder Silkeborg Kommune og Midt- og Vestjyllands Politi om at gøre opmærksom på Nabohjælp for at forebygge indbrud.

Så hvis du som borger skal beskytte dig selv mod indbrud, inden du rejser på ferie, så lyder anbefalingen fra politiet og kommunen, at man sørger for at lave aftaler med naboerne om at holde øje og installere app’en Nabohjælp.

Nabohjælp i lommen

Nabohjælpen er blevet digitalt med appen Nabohjælp.

Med appen kan man skabe kontakt og stå sammen med andre beboere i sit nabolag om at forebygge indbrud. Med appen får man også:

  • Netværk med alle nabolagets nabohjælpere
  • Adgang til at skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag
  • Feriehjælp, så du kan fortælle betroede feriehjælpere, hvornår dit hjem er alene hjemme
  • Mulighed for at koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil i nabolaget
  • Chancen for at spørge nabolaget om alt, hvad naboskabet rummer
  • Velkomstbrev med klistermærker til postkasser og døre
  • Alle de bedste tricks til forebyggelse og naboskab

Læs mere
På hjemmesiden nabohjaelp.botrygt.dk findes mere information om appen og nabohjælp

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje