Skip til hoved indholdet Kontakt
    Hjem Nyheder Ny digital platform samler sociale tilbud og fællesskaber i Silkeborg

Ny digital platform samler sociale tilbud og fællesskaber i Silkeborg

Med få klik er der hjælp at hente, hvad enten man er borger, forening eller fagperson. På den digitale platform Socialkompas kan den lokale forening blandt andet søge en ny frivillig, forælderen kan finde lektiehjælp til sit barn og den pårørende kan opsøge råd og vejledning.

Enkel vej til fællesskaber

Det er Frivilligcenter Silkeborg og Silkeborg Kommune, der har søsat Socialkompas, der skal gøre det nemt og enkelt at finde nye fællesskaber og hjælp inden for alt fra idræt og ensomhed til pårørende og seniorer.

- Socialkompas er sat i verden for at give borgere et hurtigt overblik over de tilbud, den hjælp og de mange fællesskaber, der findes i Silkeborg Kommune. Ikke mindst er ideen, at foreninger nemt kan synliggøre deres indsatser og finde frivillige, mens fagpersoner kan få overblik, fortæller Camilla Stenhaug Pedersen, leder af Frivilligcenter Silkeborg.

Indtil videre er mere end 200 foreninger og andre fællesskaber at finde på Socialkompas i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune er blandt de første kommuner i landet, der udruller Socialkompas. Socialkompas skal med støtte fra finansloven udbredes til 40 kommuner frem mod 2026.

Læs mere om Socialkompas og find et fællesskab her.

Fakta om Socialkompas

  • På Socialkompas samles alle frivillige tilbud i Silkeborg Kommune ét sted, så borgere kan finde fællesskaber, hjælp og tilbud.
  • Foreninger får synlighed og kan efterspørge frivillige.
  • Fagfolk kan få overblik og henvise borgere til frivillige, sociale tilbud.
  • Socialkompas skal med støtte fra finansloven udbredes til 40 kommuner frem mod 2026.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje