Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder Orientering om brud på persondatasikkerhed

Orientering om brud på persondatasikkerhed

Silkeborg Kommune er blevet informeret om, at en underleverandør desværre har haft en fejl i deres system, der har betydet, at udefrakommende har trukket data ud af deres system.

Fejlen har været til stede i perioden 12. august 2024 – 19. august 2024 kl. 16.20. Leverandøren blev opmærksom på fejlen 19. august 2024 kl. 15.45 og har siden denne dato forhindret, at det kunne udnyttes yderligere. Databruddet vedrører 560 af kommunens medarbejdere, som bruger systemet Optima. De ramte medarbejdere bliver også informeret direkte.

Hvilke oplysninger drejer det sig om?

Underleverandøren har oplyst, at det omfatter mobilnummer og navn fra vagtplanlægningssystemet.

Hvad har underleverandøren gjort for at afhjælpe sikkerhedsbruddet?

Underleverandøren har slukket for serveren, som dataene lå på, således at serveren nu er offline

Hvilke konsekvenser har sikkerhedsbruddet for dig?

I værste tilfælde kan oplysningerne bruges til uønsket kommunikation eller misbrug af ondsindede aktører til at lave mere målrettet phishing og smishing.

Datatilsynet advarer om forhøjet risiko ved SMS-svindel

Du kan læse mere om, hvordan du kan beskytte dig selv og finde gode råd på sikkerdigital.dk
Gå til sikkerdigital.dk

Har du brug for yderligere information?

Hvis du har andre spørgsmål om sikkerhedsbruddet eller om Silkeborg Kommunes håndtering af sagen, er du velkommen til at sende en sikkermail eller ringe til os på tlf. 89 70 10 00.

Du kan også rette henvendelse til Silkeborg Kommunes Databeskyttelsesrådgiver.
Du kan læse mere om Databeskyttelsesrådgiveren samt finde kontaktoplysninger.

Du har mulighed for at klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk
Gå til Datatilsynets hjemmeside

Silkeborg Kommune vil kontakte alle de berørte via SMS med henvisning til denne nyhed.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje