Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder Overvejer I at blive pleje- eller aflastningsfamilie?

Overvejer I at blive pleje- eller aflastningsfamilie?

Kom til informationsmøde 20. september og bliv klædt på til at træffe beslutningen.

Silkeborg Kommune søger pleje- og aflastningsfamilier. Det er en opgave, som både er utrolig givende, men som også kræver noget af dig og din familie.

I skal have overskud og hjerterum til at tage et barn ind i jeres familie, der enten har kognitive, fysiske, psykiske eller sociale udfordringer. Der kan også være tale om et velfungerende barn, hvis forældrene ikke kan varetage omsorgen for barnet i en periode.

Under alle omstændigheder kræver barnet ekstra omsorg, stabilitet og trygge rammer. Til gengæld kan I få en livsændrende betydning for et barn og dets familie.

Først og fremmest føler vi en stor taknemmelighed for at kunne gøre en forskel for et andet menneske. Vi får så meget kærlighed - det er virkelig et job, som kryber under huden. Og når vi ser på vores plejebarn nu, så tænker vi: 'Wow, hvor er han kommet langt'.

fortæller Line, der sammen med sin mand har været plejefamilie for et barn i 10 år.

Kom til informationsmøde og bliv klædt på

Det kræver nogle overvejelser at blive pleje- eller aflastningsfamilie. Derfor holder vi en informationsaften, hvor I kan blive klædt på til at træffe en beslutning om, hvorvidt I ønsker at ansøge om at blive pleje- eller aflastningsfamilie.

På mødet kommer vi blandt andet ind på jeres opgaver som pleje- og aflastningsfamilie, muligheder for uddannelse og støtte og om gevinster og udfordringer ved arbejdet.

Det er ganske uforpligtende at deltage.

Praktisk information

  • Tid: Kl. 16.30 -18.30 onsdag 20. september 2023
  • Sted: Silkeborg Rådhus, Søvej 1, lokale C120
  • Tilmelding: Oplys navn og kontaktinformation senest 17. september.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje