Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder Silkeborg Kommune sætter ind overfor spritkørsel

Silkeborg Kommune sætter ind overfor spritkørsel

Alkohol og bilkørsel er en farlig kombination. Det er vigtigt at huske på, at selv en lille mængde alkohol kan påvirke dine evner til at køre bil. Det er budskabet fra Silkeborg Kommune og Rådet for Sikker Trafik.

Klar til et pust kampagne

Sidste sommer sigtede politiet flere end 1.400 personer for at køre spritkørsel i sommermånederne juni, juli og august.

De 175 blev sigtet i Midt- og Vestjylland politikreds, viser tal fra Rigspolitiet. Tallene viser, at der stadig er for mange, der tager chancen og kører, efter de har drukket.

Derfor går Silkeborg Kommune sammen med Rådet for Sikker Trafik og flere andre kommuner nu ud og minder de sommerglade danskere om at lade bilen stå, når de har drukket alkohol.

Langs vejene har Silkeborg Kommune sat plakater op med budskabet “Klar til et pust?” for at minde om, at også politiet hen over sommeren har ekstra fokus på spritkørsel på vejene og mange kontroller.

Gode råd

  • Planlæg din aften på forhånd, så du ved, hvordan du kommer sikkert hjem, hvis du skal drikke.
  • Hvis du er vært for en fest, så sørg for at have alkoholfrie øl og drinks til dine gæster, der er i bil

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje