Silkeborg vil håndtere oversvømmelser og styrke biodiversiteten med ét samlet projekt langs Gudenåen
Silkeborg Kommune har taget hul på ét samlet ådalsprojekt, som skal håndtere oversvømmelser og styrke biodiversiteten.
Mere og længerevarende regn og vandplanter, der vokser mere på grund af vandremuslingens indtog.
Det er to væsentlige årsager til, at Gudenåen og naturen omkring den de seneste ti år er blevet forandret. Det har blandt andet betydet hyppigere oversvømmelser af Gudenåen.
Nu tager Silkeborg Kommune hul på ét samlet projekt langs Gudenåen fra Silkeborg by til Tange Sø ved Ans, som skal håndtere oversvømmelserne og styrke biodiversiteten.
Komme af med oversvømmet jord
En måde at håndtere oversvømmelserne på er, at de oversvømmede arealer i højere grad ejes af fonde eller staten, så oversvømmelserne ikke går ud over og forringer lodsejernes jorde.
Det skal ske ved for eksempel jordopkøb eller jordfordeling, hvor lodsejeren enten lader oversvømmede jord opkøbe, eller bytter det til noget andet jord, der kan bruges til dyrkning.
Forbedre biodiversiteten langs åen
Hvis ejerskabet af arealerne ned til Gudenåen ændres, kan det betyde, at det bliver nemmere at gennemføre naturpleje, hvis større, sammenhængende arealer ejes af fonde eller Naturstyrelsen.
De har også ressourcerne til at pleje de oversvømmede områder som et led i at styrke og genskabe naturen og styrke biodiversiteten. Det kan ske via afgræsningsarealer, vådområdeprojekter eller genskabelse af naturen.
Det vil også være muligt at kigge på tilgængeligheden til Gudenåen for lodsejere i ådalen og for besøgende.
Vejen dertil
Det er Silkeborg Kommunes Klima- og Miljøudvalg, der har besluttet at sætte gang i arbejdet med et samlet ådalsprojekt langs Gudenåen fra Silkeborg by til Tange Sø. Silkeborg Byråd har netop på deres seneste møde bakket op om beslutningen.
Som det første skal der laves et forprojekt, hvor projektområdet fastlægges. Der skal også laves forundersøgelser, hvor man skal i dialog med lodsejerne for at høre deres interesser i projektet, og det skal undersøges, hvilke arealer der er muligheder og begrænsninger i.
Efter forprojektet skal der søges finansiering til projektet gennem EU-midler og eksterne fonde som for eksempel Den Danske Natur Fond og Aage V. Jensens. Fond, da beløbsstørrelsen for projektet vil være et større millionbeløb.
