Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder Snestormen og beredskabet på sundheds- og plejeområdet

Snestormen og beredskabet på sundheds- og plejeområdet

På grund af snestormen har Silkeborg Kommune iværksat sin beredskabsplan og prioriterer livsnødvendige opgaver i hjemmeplejen, sygeplejen og på plejecentre.

På grund af snestormen har vi i nogle tilfælde vanskeligt ved at komme frem til borgerne i eget hjem på grund af sne og trafikforhold, og lokalt kan medarbejderne også opleve udfordringer med at møde på arbejde.

Derfor har vi i de kommende døgn iværksat vores beredskabsplan og prioriterer de mest nødvendige opgaver både i hjemmeplejen, i sygeplejen, på plejecentrene, på midlertidige pladser.

Det betyder, at vi aflyser besøg og udskyde opgaver, der ikke er livsnødvendige.

Borgere i eget hjem vil blive kontaktet om aflysning eller udskudt besøg.

Vi får hjælp fra Midtjysk Brand & Redning til at komme frem til de mest nødvendige besøg, hvor vores egne biler ikke kan nå frem. Og vi flytter medarbejderressourcer derhen, hvor opgaverne overfor borgerne kræver det.

Vi opfordrer pårørende og naboer til at hjælp til ved at have øje for ældre og sårbare borgere og ved at tilbyde en praktisk hånd til fx nødvendige indkøb, snerydning mv.

Det er vi meget taknemmelige for, og det vil være meget hjælpsomt og velkomment.

Følg situationen på Facebook eller på kommunens hjemmeside.

Bemærk, at daghjemmene i dag er lukkede på grund af snestormen. 

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje