Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Nyheder Tag del i forskningsprojekt: Lad naturen styrke din mentale sundhed og trivsel

Tag del i forskningsprojekt: Lad naturen styrke din mentale sundhed og trivsel

Sundhedshuset i Silkeborg inviterer dig til at deltage i et naturbaseret sundhedsforløb, der har til formål at styrke din mentale sundhed og trivsel. Indsatsen er en del af et nyt nationalt forskningsprojekt.

Forløbet er for dig, der oplever udfordringer i hverdagen grundet symptomer på angst, depression, og/eller stress, og som ønsker at opnå fornyet energi og inspiration igennem naturen og andre redskaber.

Forløbet er en del af et nyt nationalt forskningsprojekt og er udviklet i tæt samarbejde med førende forskere på området.

Hvad indebærer forløbet - og hvad får du ud af det?

Forløbet foregår i naturen og inkluderer aktiviteter, der giver ro, fordybelse og fysisk bevægelse, samt sætter fokus på vaner og mønstre, og giver refleksioner og erfaringsudveksling med andre deltagere.

Du deltager i en gruppe med 8-12 ligesindede. Og forløbet varer 10 uger, med møder en gang om ugen i 2,5 time - og alle møder foregår udenfor.

Gennem forløbet får du:

  • Støtte til at forbedre din mentale sundhed gennem naturbaserede aktiviteter.
  • Et fællesskab med andre deltagere.
  • Oplever naturens positive indvirkning på krop og sind.

Du kan hjælpe os med at blive klogere

Som en del af forløbet ønsker vi at blive klogere på, hvordan fremtidens naturbaserede sundhedsforløb kan sammensættes.

Vi har brug for dig, til at indsamle den nødvendige viden om forløbet og naturens indvirkninger på vores mentale sundhed og trivsel.

Læs mere om tid, sted og hvad det indebærer at deltage i forskningsprojektet - du kan også se, hvordan du tilmelder dig på Sundhedshusets hjemmeside.

Faktaboks: Om forskningsprojektet

  • Det naturbaserede sundhedsforløb er en del af forskningsprojektet 'Naturens indvirkning på angst, depression og stress'.

  • Projektet undersøger, hvordan vi udvikler naturbaserede sundhedsforløb der kan fremme sundhed og trivsel hos mennesker der oplever udfordringer i hverdagen grundet angst, depression, og/eller stress.

  • Resultaterne fra projektet samles i et katalog, der kan inspirere andre kommuner til at udvikle lignende tilbud og komme andre borgere til gavn. Desuden udgives resultaterne i en international videnskabelig artikel i 2026, og erfaringer fra projektet vil blive delt på konferencer og i dialog med sundhedsinstanser.

  • Projektet udføres af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet i samarbejde med Silkeborg Kommune, DEFACTUM (Region Midt), Aarhus Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje