Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder Tag med til konference om civilsamfundet

Tag med til konference om civilsamfundet

Skal civilsamfundet redde velfærden? Det spørgsmål stiller vi skarpt på, når vi lørdag 13. april holder civilsamfundskonference.

Invitation til civilsamfundskonference i Campushuset på Bindslevs Plads i Silkeborg lørdag 13. april 2024, kl. 10-14. 

Demografiske ændringer, økonomiske udfordringer og stigende forventninger fra borgerne har sat vores velfærdssystem under pres. Fremtiden kalder på endnu mere og endnu stærkere samarbejde mellem civilsamfundet og Silkeborg Kommune. 

Vær med lørdag 13. april, når Civilsamfundsudvalget stiller spørgsmålet "Skal civilsamfundet redde velfærden?" og tager hul på en dialog om, hvordan samarbejdet mellem kommune og civilsamfund kan blive endnu stærkere. 

Program: 

10.00: Velkomst ved Luis Da Silva Martins, formand for Civilsamfundsudvalget

10.15: Dan Holt Højgaard: Frivillige kan hjælpe kommunen med at finde fremtidens løsninger
Der er ingen tvivl om, at kommuner og civilsamfund skal løse opgaver sammen i fremtiden, men det er langt fra sikkert, at det vil gå godt. Det kræver, at både kommune og de frivillige øver sig i nye typer samarbejde. Dan Holt Højgaard giver et bud på, hvordan vi kan få samarbejdet til at virke bedst muligt. Dan er afdelingschef i DeltagerDanmark, der arbejder sammen med de største fonde i Danmark om at understøtte foreningslivet og de frivillige i Danmark. 

11.30: Lasse F. Petersen: Frivillighed under forandring - nye tendenser og værktøjer
Om nye former for frivilligt engagement i civilsamfundet og indblik i forskellige generationer, der skal rekrutteres, ledes og motiveres forskelligt. Derudover dyrker Lasse F. Petersen ned i trivsel - den vigtigste faktor til at rekruttere nye frivillige og være en attraktiv forening for alle. Lasse er medejer af Ingerfair, der udvikler bæredygtige frivilligmiljøer. 

12.30: Pause med sandwich

13.00: Temadrøftelser i tre spor faciliteret af Civilsamfundsudvalget

  • Hvilken rolle skal civilsamfundet spille i forebyggelsen af ensomhed og mistrivsel blandt unge?
  • Hvilken rolle skal civilsamfundet spille på ældreområdet i fremtiden?
  • Hvilken rolle skal civilsamfundet spille i forhold til socialt udsatte og psykiatri?

På konferencen bliver der også mulighed for at bidrage med konkrete ideer til, hvordan samarbejdet mellem Silkeborg Kommune og civilsamfundet kan blive endnu stærkere. 

Tilmeld dig civilsamfundskonference. Det er gratis at deltage. Tilmelding er bindende.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje