Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder To skoler i Silkeborg får tilskud fra Friluftsrådet

To skoler i Silkeborg får tilskud fra Friluftsrådet

Frisholm Skole og Funder-Kragelund Skole får tilskud fra Friluftsrådets Udlodningsmidler til outdoorfaciliteter.

På Frisholm Skole i Them vil de etablere en skolehave, hvor elever lærer om dyrkning af afgrøder. Frisholm Skole har søgt og fået 37.500 kr. til højbede, planter, bålsteder, haveredskaber mv.

På Funder-Kragelund Skole vil de anlægge et 400 m MTB-spor i et skovområde ved skolen. Skolen har søgt og fået 50.000 kr. til at etablere sporet.

Fremme børn og unges friluftsliv

Friluftsrådets Udlodningsmidler bliver uddelt for at fremme børn og unges friluftsliv og skabe bedre fysiske rammer for friluftsliv samt bedre muligheder for vandfriluftsliv.

Flere Silkeborg-projekter får tilskud

Udover Silkeborg Kommunes to skoler får fem andre projekter i Silkeborg også tilskud til projekter fra Friluftsrådet:

  • Virklund Outdoor får 20.500 kr. til båludstyr til Virklund Fællespark
  • Den Selvejende Institution Juulsborg får 46.000 kr. til en oplevelseshavn
  • Hvinningdal Aktivitetsforening af 1985 får 250.000 kr. til Hvinningdals grønne hjerte
  • SUP for Alle får 42.000 kr. til Silent SUP for sårbare
  • Sejs-Svejbæk Idrætsforening får 41.800 kr. til to glasfiberkajakker til udlån

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje