Vaccinationssæsonen er sat ind
Har du fået en invitation via Digital Post, eller tilhører du en af risikogrupperne nedenfor, kan du blive gratis vaccineret i perioden mellem 1. oktober 2024 og 20. december 2024.
Borgere på eller over 65 år modtager invitation til vaccination mod influenza og covid-19 i Digital Post eller pr. brevpost.
Følgende grupper anbefales også at blive vaccineret mod influenza og covid-19, men modtager ikke en invitation via Digital Post eller brevpost:
- Personer med kronisk sygdom
- Personer med svær overvægt (BMI>35)
- Personer med andre alvorlige sygdomme eller tilstande, som medfører, at influenza eller covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx personer med svær psykisk lidelse, Downs syndrom, svært misbrug eller svært nedsat immunforsvar
- Gravide i 2. eller 3. trimester
- Personer i samme husstand, som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller børn i øget risiko for alvorlig influenza eller covid-19
Førtidspensionister er også i målgruppen for gratis vaccination mod influenza.
Sådan bestiller du tid
Du kan bestille tid på vacciner.dk hvis du er i målgruppen - uanset, om du har modtaget en invitation eller ej.
Her kan du finde det sted og den tid, der passer dig bedst.
Du kan ringe til bookingsupporten, hvis du ikke har NEMID/MitID: 70 23 24 15.
Læs mere om vaccination mod covid-19 og influenza her
Find info hos Sundhedsstyrelsen