Schoubyes Sø
Schoubyes Sø (også kaldet Den Kunstige Sø) er en lille, kunstigt etableret sø, der ligger i den statsejede skov umiddelbart øst for Silkeborg, forholdsvis tæt på hovedvejen til Århus. Der føres tilsyn med badevandskvalitet i søen.
Adresse på badestedet
Schoubyes Sø
Linåvej
8600 Silkeborg
Søen blev udgravet i 1958, da man skulle bruge sand i forbindelse med etablering af ringvejsbroerne i Silkeborg. I dag er Schoubyes Sø populær som badesø. Der er ingen badevandsfaciliteter ved søen, men der er flere små sandstrande, som der kan bades fra. Badestedet er børnevenligt, og på grund af det lave vand er vandtemperaturen ofte højere her end i de andre badesøer. Der er parkeringsmulighed ved P-pladsen imellem fyrretræerne ud til Linåvej. Søen kan også nås på cykel fra Gjernstien.
Badevandskvalitet
Der er ingen tilløb eller afløb i Schoubyes Sø, så søen påvirkes hverken af næringsstoffer fra spildevand eller landbrug, bortset fra tilførsel af kvælstofforbindelser gennem luften. Vandet er klart det meste af badesæsonen, men i højsommeren kan vandet være lettere uklart på grund af alger. Dette sammen med store forekomster af langstænglede vandplanter tyder på, at søen er i en negativ udvikling, og det er nærliggende at antage, at den intensive brug af søen til badning er medvirkende årsag.
Nogle arter af blågrønalger udskiller giftstoffer, der i værste fald kan føre til forgiftninger af dyr og mennesker. Den kraftige algevækst hæver søvandets pH-værdi, hvilket kan give hudgener i forbindelse med badning. Hvis vandet er meget uklart og grønligt, bør man derfor ikke bade i søen.
Søvandets indhold af fækale bakterier er som oftest lavt. Den risiko, der er forbundet med badning i Schoubyes Sø, skyldes altså primært algevækst.
Som badegæst må man være særligt opmærksom på at efterleve nogle retningslinjer for miljøvenlig adfærd ved Schoubyes Sø. Det er særligt vigtigt, at man ikke benytte søen som toilet. Tilførsel af selv beskedne mængder næringsstoffer fra fx urin giver endnu flere vandplanter og alger. Badetrykket ved Schoubyes Sø er massivt i perioder, og det er derfor nødvendigt at finde andre løsninger, når nødtørften skal forrettes.
Efterladte madrester og fodring af fugle med brød og lignende er også med til at give flere næringsstoffer i søen. Desuden er det ulækkert med fugle ved badestederne, hvor de klatter i det vand, vi selv svømmer rundt i.
Naturligvis skal det også henstilles ikke at efterlade affald i og ved søen, men derimod benytte de opstillede skraldespande.
De 5 baderåd
- Lær at svømme
- Gå aldrig alene i vandet
- Læs vinden og vandet
- Lær stranden at kende
- Slip ikke børnene af syne
Pas på badesøen
Du kan selv hjælpe med at passe på badevandskvaliteten:
- Undlad at benytte søen som toilet, det er uhygiejnisk og guf for algerne
- Bad i badezonerne – det skåner de sjældne vandplanter
- Undgå at fodre fugle ved badestedet – deres klatter nedsætter den hygiejnisk kvalitet
- Vis hensyn – benyt de opstillede skraldespande til affald og madrester
Læs mere om
Kommunen er ansvarlig for kontrollen af badevandet, og fører kontrol med både offentlige og udvalgte private badepladser. Derudover er der kontrolstationer visse steder uden for de egentlige badepladser.
Læs mere og se resultaterne af kontrollerne for de enkelte badesteder og kontrolstationer
Hver sommer sker der opblomstring af mikroskopiske alger i søerne, men det varierer meget fra sø til sø, hvor kraftig algevæksten bliver.
I nogle søer bliver vandet ofte uklart og kan minde om grøn, rød eller brun maling. Langs bredderne kan der samle sig bræmmer af rådnende alger og snavset skum. Risikoen for masseopblomstringer af alger i badesøerne er størst i Hinge Sø, Gjessø, Bryrup Langsø, Thorsø og søerne i Gudenåens hovedløb.
Hvad er risikoen?
De fleste alger er uskadelige, og selv de få giftige arter, der optræder, er ofte harmløse, fordi giftstofferne fortyndes i vandet. I meget sjældne tilfælde kan algerne dog danne ubehagelige og endog farlige giftstoffer, som det ikke er muligt at varsle om på forhånd. Kraftig algevækst hæver søvandets pH-værdi og kan i svære tilfælde medføre hudgener hos badende. Hvis man sluger søvand med en høj koncentration af giftige alger, kan man opleve mavekramper, diarre, opkast og svimmelhed. Hunde kan blive meget syge eller dø, hvis de drikker af søvandet med en høj koncentration af giftige alger.
Bemærk, at algeopblomstringer kan opstå meget hurtigt, og der kan være opblomstringer, som kommunen ikke er opmærksomme på. Man bør derfor aldrig bade, når vandet er så uklart, at det ikke er muligt at se sine tæer, når man står i vand til knæene.
Silkeborg Kommune fører kontrol med badestederne i kommunen. Den hygiejnisk kvalitet (indholdet af tarmbakterier) kontrolleres ved de enkelte badesteder 5 til 20 gange i badesæsonen.
Se resultatet af undersøgelserne under Badevandskvalitet i søerne
Ikter i badevand
Der kan forekomme ikter i badevand, som kan forårsage ”Svømmers kløe”. Svømmers kløe skyldes en mikroskopisk parasit, en såkaldt ikte, der, på dens vej mellem snegle og vandfugle, tager fejl af fugl og menneske og forsøger at bore sig ind i huden. Det er ufarligt, men kan give voldsom kløe og udslæt.
Baderåd
Selvom badevandskvaliteten kontrolleres løbende, bør du følge fire enkle baderåd i relation til alger:
- Se efter, om der er opsat skilte, som fraråder badning.
- Lad være med at bade, hvis du ikke kan se dine fødder, når du står i vand til knæene.
- Lad ikke børn og dyr lege i vand med kraftig skum- eller algeforekomst, heller ikke selv om vandet er klart længere ude.
- Lad ikke husdyr drikke eller bade i vand, der er farvet af alger
Badevandsprofiler er beskrivelser af badestederne og foranstaltninger til sikring af de badendes sundhed.
En badevandsprofil skal blandt andet bestå af:
- en beskrivelse af de fysiske, geografiske og hydrologiske egenskaber ved badevandet og eventuelle kilder til forurening
- en liste over og vurdering af årsagerne til forurening, der kan påvirke badevandet og skade de badendes sundhed
- en vurdering af risikoen for opblomstring af blågrønalger (cyanobakterier) og andre algetyper
- en beskrivelse af forvaltningsforanstaltninger til afhjælpning af eventuelle problemer med badevandskvaliteten
- en klassifikation af badevandet
Du finder badevandsprofilen under de enkelte badesteder.
Brug ikke søerne som toilet
Badesøerne må ikke anvendes som toilet af hverken børn, voksne eller husdyr. Det er ulækkert og skader søens dyre- og plantearter. Urin og afføring indeholder store mængder næringsstoffer, som giver øget vækst af planktonalger i søerne. Flere af badesøerne i Silkeborg Kommune, som Almindsø, Schoubys Sø og Hundsø, er naturligt næringsfattige med et særligt værdifuldt naturindhold. Der findes i dag kun findes få af disse næringsfattige søer i Danmark. Tilførsel af selv små mængder ekstra næringsstoffer forringe miljøtilstanden søerne. Udover, at det er skidt for naturen, gør algerne også søerne mindre attraktive som badesøer.
Det er i alles interesse, at søerne ikke benyttes som toiletter i forbindelse med badning eller andre aktiviteter. Silkeborg Kommune appellerer derfor til, at badegæster anvender de opstillede toiletter ved badestederne eller finder andre fornuftige løsninger.
Bad ikke uden for badestederne
Der findes en række sjældne og følsomme dyre- og plantearter i flere af badesøerne i Silkeborg Kommune. For at mindske graden af forstyrrelser og direkte slitage, opfordres badegæster til ikke at bevæge sig tæt på søernes bredder uden for badestederne.
Lad være med at fodre fugle ved badestederne
Det kan være hyggeligt at fodre vandfugle ved søerne, men faktisk er det uheldigt med mange vandlevende fugle ved badestederne. Fuglenes klatter indeholder - ligesom menneskeafføring - bakterier, som kan være sygdomsfremkaldende. Desuden kan vandfugle overføre parasitter til mennesker, som kan give ubehagelig kløe efter ophold i vandet, fordi parasitterne forsøger at trænge gennem huden.
For at undgå de uheldige effekter, som vandfugle kan have på badevandskvaliteten, bør det derfor undgås at fodre ænder og andre vandfugle ved eller nær søernes badesteder.
Smid ikke affald
Badestederne bliver ulækre hvis der ligger affald og flyder på bredden eller ude i vandet. Madaffald tiltrækker rotter og krager. Desuden kan visse former for affald, såsom glasskår og metaldåser, være til fare for både badegæster og dyr.
Silkeborg Kommune opfordrer derfor, at gæster ved badesøerne enten smider deres affald i de opstillede skraldespande eller selv finder en måde at skaffe sig af med affaldet.
Ved godt badevand forstås vand, hvor indholdet af sygdomsfremkaldende organismer og skadelige stoffer er så lavt, at ophold i vandet kan ske uden risiko for infektioner eller andre sundhedsmæssige gener. Kvalitetskravene til badevand reguleres gennem badevandsbekendtgørelsen og knytter sig primært til indholdet af tarmbakterier og til forekomst af planktonalger, hvor især blågrønalger (cyanobakterier) er problematiske.
Der findes fire kategorier for kvaliteten af badevand: udmærket, god og tilfredsstillende. Udmærket kvalitet er den bedste badevandskvalitet.
Bakterier
Grænseværdierne for badevands indhold af tambakterier (antal pr. 100 ml vand) kan ses i skemaet nedenfor. Hvis bakterieindholdet er højere end disse værdier er badevandet ringe.
| Parameter/kvalitet | Udmærket | God | Tilfredsstillende |
|---|---|---|---|
| Intestinale enterokokker |
200 | 400 | 330 |
| E. Coli | 500 | 1000 | 900 |
Selvom grænseværdierne for tilfredsstillende kvalitet er lavere end for god kvalitet, er det alligevel en dårligere klassifikation. Det skyldes, at værdierne i denne kategori skal være overholdt med færre prøvetagninger end i kategorierne god og udmærket.
De to typer af tarmbakterier er ikke nødvendigvis sygdomsfremkaldende i sig selv, men et højt indhold af disse medfører betydelig risiko for forekomst af sygdomsfremkaldende bakterier og virus i badevandet.
Alger
Der må ikke være så mange alger, at det kan give sundhedsproblemer for de badende. Som tommelfingerregel siger man, at algemængden ikke er problematisk, hvis vandets sigtdybde er større end 1 meter.
For at leve op til kvalitetskravene skal badevandet desuden være fri for misfarvning, synlig film af mineralolie, vedvarende skum og unaturlig lugt. Vandets surhedsgrad (pH-værdi) skal helst ligge mellem 6 og 9.
Tjærerester, træ, plast, flasker, skår og andet affald må ikke være til stede i vandet og på stranden i større omfang.
Som badegæst ved søerne i Silkeborg Kommune har du selv ansvaret for din egen og dine ledsageres sikkerhed. Der er ingen livreddere ved badestederne, og du skal også selv kunne slå alarm, hvis der sker en ulykke.
Alarm 112
Hvis der sker en ulykke ved vandet, skal du altid ringe 112. Medbring derfor altid en telefon. Ved de badesteder, hvor kommunen fører tilsyn med vandkvaliteten, er der opsat informationsskilte, hvor badestedets adresse er angivet, og der er desuden opsat strandnummerskilte. Ved alarmopkald skal du oplyse strandnumret (et bogstav og et trecifret tal). Redningsberedskabet kender den nøjagtige beliggenhed af strandnumrene, så angivelse af strandnummeret sikrer en hurtig redningsindsats.
Hvis badestedet ikke har strandnummer eller adressen, bør du oplyse en nærliggende adresse og forklare alarmcentralen, hvordan ambulancen kan komme fra den oplyste adresse og frem til badestedet.
Der findes redningskranse ved alle badesteder i kommunens søer.
Både Rådet for større badesikkerhed og Trygfonden har oprettet generelle baderåd, som du bør kende, før du hopper i vandet.
