Skip til hoved indholdet
    Hjem Outdoor Ud i naturen Silkeruten

Silkeruten

Silkeruten er Silkeborgs nye oplevelsesrute, der fører dig gennem smuk natur, historiske attraktioner og kulturelle perler tæt på Silkeborg bymidte. Ruten er 12 km og skal på sigt kunne gennemføres til vands også.

Silkeruten samler de mange bynære outdoor-oplevelser i én rute, så det bliver lettere at gå på opdagelse i den varierede natur med både vand og skov, som kendetegner Silkeborg.

Den tolv kilometer lange rute løber fra Odden mod nord, langs søfronten og forbi havnen. Herfra fortsætter den til de nyanlagte søbade i syd og videre ind i Vesterskoven.

Her går ruten:

Ruten har tre officielle startsteder med information om rutens forløb og seværdigheder undervejs. Alle tre steder er der mulighed for at parkere.

De officielle startsteder er:

  • Odden
  • P-pladsen ved Ørnsø
  • Indelukket

Ruteforløbet er markeret med piktogrammer på pæle efter Naturstyrelsens skiltekoncept.

Ruten giver mulighed for at besøge Silkeborgs hyggelige bymidte og for flere kulturelle og historiske afstikkere. Den fører blandt andet forbi Museum Jorn, Silkeborg Museum, Aqua Akvarium og Dyrepark og Kunstcentret Silkeborg Bad. I skoven omkring Silkeborg Bad kan man opleve flere spor fra 2. verdenskrig blandt andet skyttegrave og bunkere.

Parkering:

Udover ved de tre officielle startsteder kan du parkere ved bl.a. Kunstcentret Silkeborg Bad,  Østre søbad, Aqua Akvarium og Dyrepark, Silkeborg Museum samt parkeringspladser i Silkeborg by, fx Biosgård og Silkeborg Rådhus. 

Se mere om parkering her i Silkeborg

 Kort over Silkeruten

kort over silkeruten

Se kort over Silkeruten (PDF)

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje