Rekruttering
Lad Jobcentret hjælpe med at finde din nye medarbejder. Vi bistår dig i hele processen fra oprettelse af jobannonce til søgning efter ledige kandidater med rette kompetencer, så du kun skal forholde dig til de mest relevante ansøgere.
Læs mere:
Jobnet for Arbejdsgivere (JobAG) er et værktøj, der kan hjælpe dig med at finde din nye medarbejder.
Hvis du sender en jobordre på JobAG, så hjælper vi med at finde kvalificerede kandidater til dig.
Du kan selv oprette gratis jobannoncer og CV-agenter eller søge i 150.000 CV'er og kontakte kandidater direkte på mail eller telefon.
Har du brug for hjælp, så kontakt Jobcenter Erhverv. Vi hjælper også gerne med at udforme en jobbeskrivelse.
Jobnet er jobcentrenes online tilbud til alle jobsøgende og arbejdsgivere i hele landet.
På Jobnet kan du finde informationer om jobsøgning, uddannelse og om at søge nye medarbejdere. Du kan også bruge vores jobbank og vores CV-bank til finde nye medarbejdere eller til at finde et nyt job.
Kontakt Jobcenter Erhverv
Vi søger efter kandidater til din virksomhed gennem aktive CV på jobnet.
Vi har adgang til alle ledige i alle brancher, hvis de har et aktivt og søgbart CV på jobnet.
Kontakt Jobcenter Erhverv
Når vi hjælper dig i rekrutteringsprocessen, tager vi selvfølgelig udgangspunkt i dit behov som virksomhed. Derfor hjælper vi både med at søge medarbejdere til fuldtids- og deltidsstillinger.
Kontakt Jobcenter Erhverv.
Mangler du en medarbejder til at løse en engangsopgave? Eller måske har du brug for en, der kan træde til i spidsbelastningsperioder i forbindelse med sæsonarbejde eller ferie?
Så kan jobs med få lønnede timer i din virksomhed være løsningen.
Med få lønnede timer får din virksomhed løst en specifik ad-hoc opgave uden at skulle fastansætte en medarbejder. Samtidig hjælper du en ledig kandidat til at få foden indenfor eller tilbage på arbejdsmarkedet.
Kontakt Jobcenter Erhverv.
Når du ansætter bestemte kandidater, kan du få løntilskud i en periode, hvor du vurderer medarbejderen, inden du vælger, om du fortsætter ansættelsen uden løntilskud.
Din virksomhed kan få løntilskud, når du ansætter en kandidat, der:
- har været ledig i mindst seks måneder
- er ufaglært, over 50 år eller enlig forsøger
- er førtidspensionist
- er nyuddannet med handicap
- er udlænding/flygtning
Varighed
- Din virksomhed kan typisk få løntilskud i tre måneder.
Sådan gør du
Du ansøger om at oprette en løntilskudsstilling via Vitas.
Når din ansøgning er blevet godkendt, søger du refusion af løntilskuddet på virk.dk. Løn- og ansættelsesvilkår skal følge den almindelige overenskomst på området.
Vi hjælper dig
Har du ingen kandidater hjælper vi i Jobcenter Erhverv dig med at finde nogen. Kontakt Jobcenter Erhverv.
Krav
En person ansat med løntilskud må ikke erstatte almindeligt ansatte medarbejdere. Der skal være et rimeligt forhold mellem ansatte med og uden løntilskud i din virksomhed. En repræsentant for medarbejderne på arbejdspladsen skal være med til at sikre, at reglerne overholdes.
Du kan ansætte en kandidat i fleksjob få timer om ugen til at løse mindre opgaver, som det ellers kan være svært at finde medarbejdere til.
Du udbetaler kun løn for de timer, som medarbejderen arbejder. Derudover får den fleksjobansatte et løntilskud fra Silkeborg Kommune.
Flere fordele ved fleksjob
- Ved sygdom får din virksomhed sygedagpengerefusion fra første fraværsdag
- Du bestemmer selv, hvor mange timer du tilbyder en fleksjobber
- Din virksomhed tager et socialt ansvar og giver en person med nedsat arbejdsevne en mulighed for at være en del af arbejdsmarkedet
- Der er ingen begrænsninger for, hvilken type job der kan oprettes som et fleksjob, bortset fra elevstillinger
- En fleksjobber er omfattet af de almindelige vilkår på arbejdspladsen, så du har ikke mere administrativt arbejde end med øvrige medarbejdere.
Sådan gør du
Kontakt os hos Jobcenter Erhverv og beskriv jobprofilen, du søger. Så finder vi egnede kandidater til stillingen.