Gode råd til dig som dimittend
Som nyuddannet dimittend kan det være udfordrende, at omsætte en uddannelse til konkrete kompetencer du kan bruge i dit kommende job. Det vil vi gerne hjælpe dig med. Derfor har vi her lavet en digital velkomstmappe til dig.
Candeno
Candeno er et online digitalt univers, hvor du kan lave ansøgninger, cv'er og blive inspireret til hvordan du skriver dig til en jobsamtale, eller lander jobbet til samtalen.
Du kan bruge Candenos feedback funktion og få hjælp til dit ansøgningsmateriale indenfor kort tid.
Vil du gerne henvises til Candeno, så kontakt jobcentret sikkert her
Rejsen til Jobbet
Rejsen til jobbet er et kort kursus, hvor du bliver introduceret til hvordan du med succes kan bruge virksomhedspraktik som værktøj i din jobsøgning.
Du får indblik i forskellige ressourcer og værktøjer og vil få en praktisk gennemgang.
Vil du gerne deltage i Rejsen til Jobbet, så kontakt Jobcentret
Kompetenceafklaring
Virksomhedspraktik er en fantastisk døråbner til arbejdsmarkedet og kan være din vej mod jobbet
I praktikken bliver du en del af et fællesskab på arbejdspladsen. Det giver dig ny energi og styrker troen på dig selv
Arbejdsgiveren bliver opmærksom på dig og derfor bliver du mulig kandidat til ansættelse
Virksomhedspraktik kan være med til at afklare et eventuelt brancheskifte
Tænk på praktik som en lang jobsamtale. En perfekt mulighed for at vise arbejdsgiveren hvad du kan
Virksomhedspraktik er et værktøj du kan bruge fra første ledighedsdag.
Du kan være i praktik i 4 uger og op til 37 timer om ugen, og du kan bruge muligheden flere gange og have flere praktikker, så længe det giver mening.
Når du har lavet en aftale med en virksomhed om praktik, skal du kontakte Jobcentret, så vi kan hjælpe med at få lavet en Vitas aftale.
Du må ikke starte i praktikken før Vitas aftalen er underskrevet af virksomheden.
De informationer vi skal bruge på Jobcentret for at hjælpe dig videre kan du se og udfylde under skema til Selvfunden praktik
ABC planen kan hjælpe dig med at få overblik over hvilke område du gerne vil søge indenfor.
Det er også et prioriteringsværktøj, så du bliver mere målrettet i din jobsøgning
Ved Akademikerkampagnen har du adgang til et væld af ressourcer, videoer og e-bøger. Der er også mulighed for at tilmelde sig gratis kurser når kampagnen har åben for dette.
Du har adgang til Praice-profile gennem Candeno, som du kan blive tilmeldt til via Jobcentret,.
Det er en personprofilanalyse hvor du svarer på spørgsmål om dig selv og får en færdig personprofil baseret på dine svar.
Du får et kendskab og sprog til dine bløde kompetencer, så du nemt kan identificere dine styrker og samtidig få indsigt i, hvilke jobs og brancher, du kan passe godt ind i.
Vil du tilmeldes Candeno så du kan lave en Praice-profile analyse så kontakt Jobcentret via Send Sikkert herunder.
Isbryderordningen er en løntilskudsordning for nyuddannede med et handicap. Ordningen kan åbne mulighed for at nyuddannede får erhvervserfaring indenfor deres uddannelsesområde.
Der kan ydes løntilskud i op til 12 måneder.
Vil du vide mere om isbryderordningen, så kontakt Team Job og Funktionsnedsættelse på tlf. 89 70 57 00.
Kontakt
Telefon- og åbningstid
Julelukket
Jobcentrene holder lukket fra den 23. december 2024 kl. 12.00 til den 02. januar 2025 kl. 8.00.
Nye Telefon- og åbningstid
Fra 01. januar 2025 er der nye åbningstider i jobcenteret.
Fysisk åbningstid:
Mandag-onsdag
kl. 8.00-15.00
Torsdag
kl. 8.00-16.00
Fredag
kl. 8.00-13.00
Telefonåbningstid:
Mandag-onsdag
kl. 8.00-14.00
Torsdag
kl. 8.00-15.00
Fredag kl. 8.00-12.00