Tilbud til dig, der er tilkendt fleksjob og modtager ledighedsydelse
Er du tilkendt fleksjob og modtager ledighedsydelse? Få et overblik over de tilbud, som er relevante for dig.
Flere af vores tilbud kræver, at du får tilbuddet bevilget gennem din sagsbehandler. Derfor er hele listen af tilbud ikke tilgængelig her på hjemmesiden. Kontakt din sagsbehandler for at høre mere om, hvilke tilbud, der vil være relevant for dig.
Et tilbud til dig, der har fået en hjerneskade, neurologiske lidelser som parkinson, sklerose, tumor, osv. eller hjernepåvirkning efter en hjernerystelse, whiplash, e.l. Du kan både være i arbejde, sygemeldt, have et fleksjob eller være i gang med et ressourceforløb.
Indhold:
Efter en hjerneskade eller hjernepåvirkning, oplever de fleste gener eller barrierer. Målet med forløbet er, at vi sammen afklarer arbejdsevnen og finder de mest optimale vilkår for at du kan blive eller finde tilbage på arbejdsmarkedet.
Du bliver tilknyttet en neurofaglig virksomhedskonsulent, der arbejder tæt sammen med dig og relevante samarbejdspartnere, bl.a. sagsbehandlere, genoptræningsenhed, hjemmevejledere, osv. under forløbet.
Forløbet varer som udgangspunkt 3 måneder.
Forløbet indeholder:
- Et individuelt forløb ved en neurofaglig virksomhedskonsulent med mulighed for tilknytning af psykolog og fysioterapeut
- Indledende samtale med borger og koordinerende sagsbehandler, hvor mål og delmål aftales
- Neurofaglig undervisning
- Pårørendearrangementer
- Individuelle samtaler med virksomhedskonsulent med fokus på energiforvaltning og psykoedukation
- Råd og vejledning til arbejdspladsen – f.eks. oplæg på personalemøder
- Opfølgning på virksomheden minimum hver 4. uge
- Målrettede samtaler/møder med borger efter behov