Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Arbejde og ledighed Ungeguiden Ungeguiden 13-17 år Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)

Uddannelsesvejledningen tilbyder særlige vejlednings- og uddannelsesforløb til børn og unge mellem 15 og 25 år, der gennem store dele af deres skoleforløb modtager specialundervisning (fx i inklusionscentre, specialskoler, opholdssteder og grundskolen for udlændinge).

Vi tilbyder uddannelsesvejledning for børn og unge under specialvejledningsområdet. I specialvejledningen tages der hensyn til hele den unges livssituation

Målet er, at der på udskolingstidspunktet foreligger en uddannelsesplan for elevens mulige videre uddannelse eller beskæftigelse. Der samarbejdes tæt med forældre samt fagpersoner som socialrådgivere, psykologer og konsulenter.

I vejledningen indgår:

  • Vejledning om valg af tilbud efter folkeskolen, individuelt og i grupper for elever i specialtilbud i folkeskolen.
  • Formidling af praktikforløb.
  • Formidling af introduktionskurser, brobygning og FGU-praktik.
  • Udarbejdelse af uddannelsesplan.
  • Råd og vejledning til forældre.
  • Kontakt til PPL, familieafdelingen og socialafdelingen.

Læs mere om

FGU-praktik er for elever fra 9. og 10. årgang i specialklasser/specialtilbud, som har brug for at få mere viden om Forberedende Grunduddannelse (FGU). Forløbet kan sammenstilles med et ordinært brobygningsforløb.

I et FGU-praktik bliver eleverne præsenteret for FGU Midtjylland og orienteres om tilbuddene på College 360.

Forløbet er en uges varighed. Forud for forløbet er eleven sammen med skolen på rundvisning på FGU.

LIFT er et forløb for dig, der har brug for at udvikle faglige, personlige og sociale kompetencer. Målet er, at du bliver klar til en ungdomsuddannelse, beskæftigelse eller en uddannelsesforberedende aktivitet.

LIFT er en kombination af faglig undervisning og udvikling af personlige og sociale kompetencer. For at komme på LIFT skal du visiteres af din uddannelsesvejleder, som vurderer, om du er i målgruppen til LIFT.

Du kan ansøge til LIFT, hvis du:

  • Har afsluttet grundskolen og er max. 20 år
  • Har personlige udfordringer som f.eks. angst, social fobi eller en autisme-diagnose
  • Ikke er klar til at påbegynde en uddannelse
  • På sigt kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, evt. på særlige vilkår
  • Mangler adgangsgivende eksamen eller fag i forhold til ungdomsuddannelse

STU er en 3-årig ungdomsuddannelse, som du har ret til, hvis du er ung med særlige behov. Uddannelsen er kun for dig, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selvom du får specialpædagogisk støtte.

Hvem er i målgruppen til STU?

Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) henvender sig til unge der er under 25 år. Det kunne fx være udviklingshæmning, et bevægelseshandicap, autisme eller en erhvervet hjerneskade.

Hvordan får jeg ungdomsuddannelsen?

For at få ungdomsuddannelsen skal du kontakte din uddannelsesvejleder i Ungeguiden, som vil give dig råd og vejledning i forhold til, om du er i målgruppen til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.

Find din uddannelsesvejleder

Kvalitetsstandarden for STU

I kvalitetsstandarden kan du læse om rammerne for STU i Silkeborg kommune, herunder en nærmere beskrivelse af målgruppen, visitationsprocedure og hvordan vi samarbejder med dig og evt. dine forældre/værge, når vi tilrettelægger et STU-tilbud. Kvalitetsstandarden skal sikre en god forventningsafstemning mellem dig, dine forældre og kommunen.

Se kvalitetsstandarden for STU


Kontakt

Ungeguiden Beskæftigelsesafdelingen Papirfabrikken 18A 8600 Silkeborg
 
 

Telefon- og åbningstider:

Hvordan kan jeg melde mig ledig?

For at kunne modtage Uddannelseshjælp, skal du først melde dig ledig. Det skal du gøre ved at møde personligt op i Ungeguidens Modtagelse.

Modtagelsens åbningstider:

Mandag, tirsdag og torsdag: 08.30-12.00

Hvis du ønsker at søge ydelse, efter du har meldt dig ledig i Modtagelsen, foregår det via jobnet.dk eller borger.dk.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje