Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og familie Dagpleje, vuggestue og børnehave Dagplejen Dagplejere Alderslyst dagplejere Annette Kjær Pedersen, Dagplejer

Annette Kjær Pedersen, Dagplejer

Annette er dagplejer i Alderslyst. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Annette Kjær Pedersen

Dagplejer

Lindevænget 187
8600 Silkeborg

Jeg er uddannet SOSU hjælper, men skiftede til dagplejen i maj 2007, og har aldrig fortrudt det.

Jeg har 2 voksne børn, som begge er fløjet fra reden.

Min fritid bliver brugt med familie og venner, og så elsker jeg at komme ud i naturen, både på gåture med hunden, men også en skøn cykeltur.

Jeg kommer også i et træningscenter, da jeg gerne vil holde kroppen i god form.

Et godt børneliv for mig er et miljø, hvor der er plads og rum til udvikling og plads til forskellighed, vi udvikler os ikke i samme tempo, og det er okay.

Derudover er et godt børneliv for mig, at komme ud og opleve verden i børnehøjde ( få ro til fordybning ) og opleve, at det jeg ikke kan den ene dag, kan jeg måske den næste.

Ellers mener jeg at tid og nærhed med den samme voksne er vigtigt for små børn.

Børnene kommer stille og roligt ind af døren om morgenen og jeg hører lidt om hvordan natten/ morgenen er forløbet, har de sovet godt evt. vågnet tidligt, spist morgenmad osv.

Herefter tager jeg stilling til, hvad dagen skal byde på af aktiviteter, de store børn har nogen gange ønsker, såsom gå til ænderne eller på legeplads, og det prøver jeg så vidt muligt at efterkomme.

Ellers spiser vi formiddagsmad med lidt brød/frugt og når vi har været ude ( eller hvad aktiviteten er denne dag) spiser vi frokost der som regel består af rugbrød/ grønt eller en gang imellem en lun ret.

Bagefter lidt fri leg og en ren ble inden middagsluren kalder.

Når børnene kommer op, spiser de eftermiddagsmad som består af brød/ frugt og evt. en ostehaps, derefter bliver børnene løbende hentet, og vi siger farvel og tak for en god dag.

Skifter bl.a. legetøjet ud alt efter børnene alder, men også nogen gange fra dag til dag, for at skærpe deres nysgerrighed.

Bruger sangkuffert med hækledyr, så børnene kan se de dyr/ting vi synger om.

Bobbels ting/ trædesten til at udvikle deres motorik evt. lave perler, spise ærter/ majs til finmotorikken.

Ellers er vi ude og fordybe os i en snegl/ regnorm eller hoppe i vandpytter, trille ned af skrænter, gynge, rutche, kigge på ænder eller, hvad vi kan finde på

Åbenhed, ærlighed og gensidig respekt er vigtigt for mig i forældresamarbejdet, vi får det bedste samarbejde, hvis vi snakker om tingene, og spørger, hvis vi undre os over noget.

Ja, jeg har en dejlig rolig hund.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje