Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og familie Dagpleje, vuggestue og børnehave Dagplejen Dagplejere Alderslyst dagplejere Liselotte Foged, Dagplejer

Liselotte Foged, Dagplejer

Liselotte er dagplejer i Alderslyst. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)

Liselotte Foged

Dagplejer

Lindevænget 163
8600 Silkeborg

Jeg har arbejdet som dagplejer fra 1999-2015, hvorefter jeg tog en pædagogisk assistent uddannelse og er så vendt tilbage til verdens bedste job.

Min familie består af min mand, 2 voksne drenge hvoraf den ene bor hjemme endnu og et dejligt barnebarn på 9 år, på toppen af kransekagen bor her også min dejlig hund, som er både stille, rolig og elsker alle.

Min fritid bruger jeg med familien og venner, også elsker jeg at være ude i naturen, gå lange ture og se årstiderne skifte

Et godt børneliv for mig er at danne tryghed, omsorg i et nærmiljø, hvor man som barn får lov til at udvikle venskaber og være en del at et børnefælleskab.

Hvor man har lov til at være den man er, hvor der er plads til at fordybe sig og udvikle sig i sit tempo, og hvor der er plads og rum til forskelligheder.

Morgen starter stille og roligt, hvor jeg får sagt godmorgen altid nede i børnehøjde, og hvor jeg lige høre hvordan morgen har været, sovet godt, vågnet tidligt, spist osv.

Når vi alle er samlet synger vi nogle sange som vi i fællesskab vælger men samtidig også lidt de samme sange da børn elsker genkendelighed.

Derefter er det tid til lidt formiddags mad som består af brød/frugt.

Herefter ser jeg på hvad der optager børnene og griber det, men som også kan være en tur ud i naturen, kigge på insekter eller på en legeplads hvor vi rutsjer eller gynger.

Jeg kan også finde på at sætte en aktivitet i gang herhjemme, det kan være gymnastik eller dans, hvor børnene lære at bruge deres kroppe, og de elsker det, og hvor vi griner og pjatter.

Vi spiser middagsmad omkring kl. 11.00 hvor vi får rugbrød og grønsager eller frugt, og så er det putte tid bagefter.

Når børnene kommer op igen er det brød/frugt og så er der som regel lege tid hvor børnene hygger med hinanden, derefter siger vi farvel til de børne der skal hjem og på gensyn.

Jeg ser meget på hvad dit barn er optaget af lige nu, og har tid til at støtte og hjælpe dit barn i sin udvikling, og samtidig bevare det pædagogiske overblik.

Ydermere bruger jeg mine fortællekasser som børnene er meget optaget af, og derved støtter jeg også det visuelle ind i legen som kan fremme forståelsen.

Vi er også ude og hoppe i vandpytter, lege i sandkasse/bygge sandslotte el hvad fantasien tillader, måske finde en mariehøne og se den i et forstørrelsesglas eller snakke om naturen.

For mig er forældresamarbejdet meget vigtigt i forhold til en god dialog, da det er jeres guldklump vi skal samarbejde omkring for at give de bedste forudsætninger for udvikling og læring.

Ydermere er åbenhed, tillid, tryghed og gensidig respekt igennem dialogen meget vigtigt for det gode forældresamarbejde, hvor man tør spørge og undre sig.

Jeg har altid tid til at høre om hvordan morgen/natten er gået, og så får I også lige en lille sød historie med hjem omkring jeres barns dag i dagplejen når I henter.

Jeg kalder det stjerneglimt.

Ja, jeg har en hund.

Hvad er dagplejen? Få mere at vide om kost, sprogudvikling, forældresamarbejde, gæstepleje mm. Søg om dagplejeplads via NemPlads - Log på med MitID Søg om økonomisk friplads

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje