Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og familie Dagpleje, vuggestue og børnehave Dagplejen Dagplejere Alderslyst dagplejere Tine Nordén Pallesen, Dagplejer

Tine Nordén Pallesen, Dagplejer

Tine er dagplejer i Alderslyst. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Tine Nordén Pallesen

Dagplejer

Ege Allé 57
8600 Silkeborg

Jeg hedder Tine og jeg er født i 1989.

Jeg bor sammen med min mand Allan og vores tre børn, Silas (2013), Ida-Marie (2014) og Lisea (2022) i et dejligt hus for enden af en stikvej på Ege Allé.

Vi har en skøn hund, Nala. Hun er meget børnevenlig, men opholder sig dog ikke i de samme rum som børnene når de er her.

I haven har vi desuden to ude-kaniner; Rosa og Bruno.

Vores hjem er røgfrit.

Det gode børneliv starter med en god samt tryg relation og tilknytning.

Nærvær og anerkendelse er to vigtige begreber i vores hverdag til at danne ramme for den gode trivsel.

Hvert enkelt barn bliver set og hørt og der tages hensyn til alle individuelle behov.

Her er plads til alle.

Fællesskabet børnene imellem er vigtigt for mig - jeg hjælper dem med at sige både til og fra, og til at skabe et rum hvor alle føler sig ligeværdige.

Morgenerne er altid nede på jorden hvor jeg modtager børnene i en rolig atmosfære.

Vi leger og taler om de ting vi har oplevet og det som optager det enkelte barn.

De børn som har brug for en morgenlur kommer ud at sove.

Ca. kl 8.30 spiser vi formiddagsmad.

Herefter bruges formiddagen på forskellige aktiviteter.

Eksempler herpå kunne være; tage på legeplads, gå en tur i skoven og kigge på alt mellem himmel og jord, mødes med dagpleje-kollegaer, gå i købmanden, se på dyr, tage i legestue, tegne/male, perler, dialogisk læsning, sanglege osv...

Ca. kl 11.00 spiser vi frokost.

Derefter middagslur til børnene vågner.

Ca. kl 14.30 begynder vi at spise eftermiddagsmad.

Eftermiddagen bruger vi på at lege, synge og læse.

Der er rigtig meget læring at hente i alle vores dagligdagsrutiner.

Det er også her at dagen er allermest forudsigelig og netop forudsigelighed er en vigtig faktor for børnene og jeg skaber ro omkring disse hverdags-situationer.

Det er bl.a. i garderoben med tøj af og på, på puslebordet, i spisesituationer, borddækning og på gåturene med barnevognen hvor vi griber de små øjeblikke hvor et barn eks. får øje på en snegl i sti-kanten.

Vi er ude stort set hver dag, hvor vi bruger haven, skoven, stien, fodboldbanerne og områdets legepladser.

Her kan vi lege og være fri, vi kan lære i alle situationer, vi kan kigge på og sanse naturen og træne vores motorik.

Indendørs bruger jeg energi på at skabe små 'rum' som børnene kan lege og lære i. Det er også her vi kan dykke ned i temaer og interesser.

Vi synger og læser meget.

Tillid, ærlighed og tryghed er vigtigt i samarbejdet med forældrene.

Forældrene er eksperterne i deres eget barn og et tæt samarbejde er derfor meget værdifuldt for både barnet og vores hverdag.

Det er vigtigt for mig at der er tid til lige at få sagt ordentlig goddag og få snakket om hvordan barnets morgen har været.

Ligeledes at der er tid til at få sagt pænt farvel om eftermiddagen og til at få fortalt hvad der er sket i løbet af dagen.

Ja, en hund, Nala, og ude-kaniner.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje