Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og familie Dagpleje, vuggestue og børnehave Dagplejen Dagplejere Fårvang dagplejere Christina Pedersen, Dagplejer

Christina Pedersen, Dagplejer

Christina er dagplejer i Fårvang. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Christina Pedersen

Dagplejer

Nylands Allé 19
8882 Fårvang

Jeg er gift, og har to børn.

Jeg vil beskrive mig selv som åben og omsorgsfuld person.

Jeg har været dagplejer siden 2007.

Jeg nyder mit arbejde med børnene, og vægter tryghed og nærvær i min dagpleje.

Før arbejdet som dagplejer, var jeg inden for ældreplejen.

Det er vigtigt for mig, at der bliver skabt gode relationer mellem mig og det enkelte barn, og i børnegruppen generelt.

Det giver hos mig den bedste dag, når barnet er trygt.

Det er også når barnet er trygt, det udvikler sig bedst.

Fra 6.30 kommer børnene og vi hygger, og laver det der lige passer børnegruppen.

Ca. kl. 9.00 får vi formiddagsmad, og derefter laver vi forskellige ting.

Det kan f.eks. være besøg på legepladsen, ældrecentret, en kollega eller være hjemme, inde som ude.

Vi går i legestue en gang om ugen, og hver anden uge er det heldagslegestue.

Når vi har fået frokost, er det tid til middagslur.

Efter en lur, er der eftermiddagsmad og leg, til børnene bliver hentet.

Svarende til børnenes alder og udvikling, så hjælper børnene med hverdagens små “opgaver”.

Det kan f.eks. være ved at dække bord, oprydning af legesager, eller der hvor de viser interesse i, at lege og lære.

Vi synger en del, og det kan være planlagt med sangkuffert, eller impulsivt ved en gåtur, hvor vi ser en mariehøne, snegl eller en flyvemaskine.

Det er vigtigt at vi er ærlige, og respekterer hinandens forskelligheder.

At I som forældre er trygge ved at aflevere jeres barn, og vide at de har en dejlig dag.

At vi taler sammen omkring hverdagen, jeres barns udvikling og trivsel, så jeres barn får den bedste tid i dagplejen.

Nej, jeg har ingen dyr.

 

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje