Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og familie Dagpleje, vuggestue og børnehave Dagplejen Dagplejere Skægkær Lemming dagplejere Gry Fogh Kaae Schultz, Dagplejer

Gry Fogh Kaae Schultz, Dagplejer

Gry er dagplejer i Skægkær/Lemming. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Gry Fogh Kaae Schultz

Dagplejer

Lemmingvej 42
8632 Lemming

Jeg hedder Gry, jeg har været dagplejer siden 1. august 2015.

Jeg er gift med Jimmi, og sammen har vi 2 børn; Laura fra 2010 og Marius fra 2013.

Vi bor i et dejligt stort hus i Lemming.

Jeg er et socialt, udadvendt og engageret menneske, der har det mest fantastiske job.

I juni 2016 var jeg på dagplejens grunduddannelse, i efteråret 2017 var jeg på første modul af Dagplejeuddannelsen og i februar 2020 færdiggjorde jeg Dagplejeuddannelsen.

Jeg ligger særlig meget vægt på en stærk tilknytning.

Hos mig er børnene i trygge, kærlige og stabile rammer.

Jeg har en anerkendende tilgang til mit arbejde, hvor jeg ser, hører og møder børnene lige præcis der hvor de er, både I deres fysiske og psykiske tilgang til tingene.

Hver enkelt barn skal føle sig betydningsfuldt, men skal også lære at begå sig i et fælleskab, hvordan man er en god ven, og at have empati for andre.

Hos mig er der forudsigelighed og rummelighed.

Vi har ikke noget, vi skal nå, og ting tager den tid de nu tager.

Jeg siger altid godmorgen med et kram til børnene.

Det giver en god start på dagen, og barnet føler sig set når det kommer.

Der er morgenmad til de børn der har behov for det.

Ca. kl. 8.30 spiser vi formiddagsmad.

Om formiddagen laver vi forskellige aktiviteter inde eller ude.

Omkring kl. 10.30 begynder vi så småt, at gøre klar til middagsmad og mellem 11.30 og 12.00 bliver børnene puttet.

Efter lur er der eftermiddagsmad og når børnene bliver hentet, siger vi farvel med et kram, et vink, en high five, eller hvad børnene nu lige har overskud og lyst til.

Hver 2. uge er jeg i heldagslegestue i Lemming, sammen med 4 kolleger og deres børn. Der lærer børnene at være en del af en stor børneflok og de får fællesskaber på kryds og tværs.

Ofte går eller cykler vi en tur, gerne på legepladserne i området, hvor vi mødes med mine kolleger og deres børn, eller vi besøger børnehaven i Skægkær eller Lemming.

Jeg har lavet små områder i det store legeværelset, hvor der nogle steder er mulighed for rolle- og samspilslege, andre steder kan man trække sig og være sig selv, hvis man har brug for det.

Nogle steder er der bøger og plads til stilletid, andre steder er der motorikbane og plads til vild leg.

Vi synger, læser, hopper og danser.

Vi laver kaffe til dukkerne og bygger med Lego.

I haven er der bl.a. legehus, sandkasse og rutsjebane.

Der er fliser, så vi kan køre på scooter og løbecykel, og der er græs hvor vi kan rutsje og rulle rundt.

Der er store og små traktorer, dukkevogne og meget mere.

Det er vigtigt for mig, at der åbenhed, ærlighed og respekt mellem forældrene og mig.

Når forældrene er trygge ved mig, så bliver børnene det også.

Nej, jeg har ingen dyr.

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje