Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og familie Dagpleje, vuggestue og børnehave Dagplejen Dagplejere Skægkær Lemming dagplejere Lone Bidstrup, Dagplejer

Lone Bidstrup, Dagplejer

Lone er dagplejer i Skægkær/Lemming. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Lone Bidstrup

Dagplejer

Høgdalvej 42
8632 Lemming

Jeg hedder Lone Bidstrup.

Jeg er gift med Jørgen og sammen har vi tre voksne børn samt fire børnebørn.

Jeg bor på landet med en stor skov i baghaven.

Jeg har en baggrund som social og sundhedshjælper, hvor jeg var ansat i Silkeborg Kommune i sytten år.

Jeg blev i 2007 ansat som naturdagplejer.

Jeg elsker at dygtiggøre mig indenfor mit fagområde og har i den forbindelse deltaget i relevante kurser for at holde mig opdateret.

Jeg blev bl.a. certificeret som Grønne spirer dagplejer i 2013 og sidenhen fuldført dagpleje uddannelsen 1 i 2017 og 2 i 2019.

I 2020 fik jeg det blå "Spring ud i naturen" flag samt blev certificeret som Mindful dagplejer.

Alt dette er relevant viden, som jeg drager stor nytte af i min hverdag som dagplejer.

Et godt børneliv for mig er, når børnene føler sig trygge.

Tryghed skaber tillid og tillid skaber grobund for læring samt gode relationer mellem børnegruppen og jeg.

Det er vigtigt, at børnene føler sig set, hørt og anerkendt. At hvert enkelt barn får 1:1 tid og at de udvikler sig i deres nærmeste udviklingszone.

Det er derudover vigtigt, at de øver sig i at blive selvhjulpen og hjælper hinanden.

Jeg prioriterer udelivet rigtigt højt sammen med børnene.

Vi opholder os derfor en stor del af tiden udendørs og særligt i vores skov, hvor vi er ved at lave en skovhytte.

Vi nyder at udforske skovens mange kroge, løbe og og ned af bakkerne og lege skjul mellem træerne.

Vi starter dagen med morgenmad for de børn, der har behov for det.

Jeg inddrager børnene i at smøre dagens frokost, hvor de til dels har indflydelse på, hvad de skal have at spise.

De mindste børn får lur/hviletid efter behov, mens de større børn leger på legeværelset.

Jeg har afsat tid til mindfulness for det enkelte barn hver morgen, da det giver børnene en god start på dagen.

Når klokken nærmer sig 8.30-9 spiser vi formiddagsmad, som ofte består af en bolle og frugt.
  
Her er børnene aktivt med til at dække bord.

Efter formiddagsmad laver vi forskellige aktiviteter, som f.eks. at lege på værelset eller legepladsen, fodre dyr og gå i skoven og udforske terrænet.

Klokken ca.kl. 11.00 spiser vi frokost enten ude eller inde afhængig af vejret.

Efter frokost begynder vi at gøre klar til dagens middagslur, hvor vi skifter ble m.m. Klokken ca. kl. 12.00 bliver børnene puttet til lur og sover et par timer.

Når børnene er vågnet får vi eftermiddagsmad og derefter kan legen fortsætte, hvor den slap om formiddagen.

Vi er tre dagplejere i vores gruppe, hvor vi mødes i legestue hver 3 uge eller afholder den hjemme hos en af os.

På den måde får børnene et tæt fællesskab med de andre børn på tværs af dagplejegruppen.

Jeg som dagplejer skaber læringsmiljøet.

Jeg arbejder ud fra Marte Meos fem grundprincipper, hvor der er fokus på, at man sætter ord på børnenes handlinger, hensigter og initiativer.

Jeg kan godt lide at dele mine læringsmiljøer op i forskellige stationer.

Jeg har bl.a. et mindful hjørne i køkkenet, et læsehjørne med plads til fordybelse i legeværelset, en motorikbane i legeværelset med yogablokke, ribbe og rutchebane, der udfordrer deres grovmotorik.

Vi synger hver dag med fagter og rekvisitter med hjælp fra vores sangkuffert.

Jeg går derudover meget op i, at børnene selv tager tøj på, mens jeg guider og støtter dem, så de bliver selvhjulpne.

Jeg vægter at man har et godt forældresamarbejde med en åben og klar dialog omkring barnet, så både børn og voksne føler sig trygge.

Ja, jeg har får og høns.

Inspiration

Jeg finder inspiration til udeliv hos Friluftsrådets Grønne spirer

Læs om Grønne spirer

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje