Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og familie Dagpleje, vuggestue og børnehave Dagplejen Dagplejere Virklund dagplejere Linda Frie, Dagplejer

Linda Frie, Dagplejer

Linda er dagplejer i Virklund. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Se andre dagplejere (ud fra geografiske områder)

Linda Frie

Dagplejer

Pedersmindevej 46
8600 Silkeborg

Jeg hedder Linda(1969), gift med Carsten. Vores børn: Alexander(1997- bor i Aarhus), Sebastian(2001 - bor i Aarhus), Benedicte(2007)

Vi bor for enden af blind vej i 2 plans hus på stor, dejlig grund.

Jeg har været dagplejer fra 2002 til 2012 og er vendt tilbage fra februar 2021, efter godt 8 år i Jyske Bank, Backoffice.

Hjerterum & husrum.

Jeg holder af hverdage med fællesskab og nærvær.

Hvor der er tid og plads til at øve sig og lære indenfor en ramme af genkendelighed og rytme.

Der skal energi til og børnene får hjemmebagte boller og økologisk mælk og vi laver/spiser varm mad ca. en dag om ugen.

Dagsrytme:

8.00 : Formiddagslur til de yngste

8.30/9.00 : Formiddagsmad

9.30: Går vi ud

10.45/11.00: Frokost

11.30/12.00: Puttetid

14.30/15.00: Eftermiddagsmad

Indenfor denne ‘dagsramme’ bruger vi tiden på at læse bøger, synge, tegne, høre musik, lege i sandkasse, bygge og teste motorikbaner, køre scooter/cykle, lave mad.

Gå tur til legeplads eller til en kollega, bygge med Lego, male billeder, kreativt, spille på instrumenter, bage boller og brød, lave puslespil, besøge hallen, legestue, danse, bygge hule og jeg kunne blive ved.

Vi er som udgangspunkt ude hver dag.

Børnene sover ude i den friske luft - jeg har selv barnevogne til alle børnene også gæstebørn.

Børnene bliver passet op til 48 timer ugentligt mellem Kl 6 og kl 17, åbningstiden tilpasses den aktuelle børnegruppe.

Med udgangspunkt i det enkelte barns interesser og færdigheder, sætter jeg gang i aktiviteter.

F.eks. Balance og motorik med motorik baner og løbeture/scooterture på fliser og græs til motorisk træning, eller lave puslespil, bygge med Lego og tegne til styrkelse af finmotorik.

Jeg sætter ord på det vi gør og ser - og snakker om hvad vi har lavet sammen over frokosten.

Jeg ændrer indretningen af legeværelset alt efter børnenes behov og interesser.

Vores udgangspunkt er det samme - vi vil barnet det bedste.

Med en daglig dialog om stort og småt i barnets hverdag, støtter vi sammen barnets udvikling og glædes over barnets trivsel, fremskridt og ‘guld’ stunder.

Spørgsmål er velkomne!

Ja, jeg har Bengal katten Uffe.

Hvad er dagplejen? Få mere at vide om kost, sprogudvikling, forældresamarbejde, gæstepleje mm. Søg om dagplejeplads via NemPlads - Log på med MitID Søg om økonomisk friplads

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje