Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og familie Sundhedspleje Sundhedsplejen i skolen

Sundhedsplejen i skolen

Sundhedsplejen tilbyder sundhedssamtaler og undersøgelser til alle skolebørn.

I sundhedssamtalerne er der fokus på dit barns sundhed og trivsel – både fysisk, psykisk og socialt.

Sundhedsplejersken inviterer dit barn til indskolings- og udskolingsundersøgelser samt sundhedssamtaler og undersøgelser på udvalgte årgange. 

Undersøgelserne og samtalerne foregår på skolen, hvor sundhedsplejersken har et lokale.

Forældre er velkomne til at deltage.

Du modtager invitationer via Aula. Det er også her, at du kan skrive til sundhedsplejersken, hvis du har spørgsmål vedrørende dit barn.

Efter en sundhedssamtale og undersøgelse kan du læse dit barns journal på sundhedsvejen.dk

Gå til sundhedsvejen.dk (log på med MitID)

Ud over dialogen med børn, unge og forældre, samarbejder sundhedsplejersken med relevante professionelle som lærere, børn- og ungerådgiver, PPL-psykolog og praktiserende læge.

Du skal fortsat kontakte jeres egen læge, hvis dit barn blive syg, har smerter mv.

Se sundhedsplejens tilbud til skoler med basistilbud og med udvidet tilbud nedenfor.

Sundhedsplejens tilbud på skolerne:

Sundhedsplejens basistilbud gælder på følgende skoler:

Gjern Skole, Gjessø Skole, Grauballe Skole, Hvinningdalskolen, Resenbro Skole, Sejs Skole, Skægkærskolen, Sorring Skole, Tollundskolen, Trekløverskolen afd. Vinderslev, Vestre Skole, Virklund Skole, Voel Skole, Friskolen i Lemming, Klippen i Voel, Kornmod Realskole, Rudolf Steiner Skolen og Th. Langs Skole.

Sundhedsplejens tilbud

KlassetrinSundhedsplejens tilbudEkstra indsats

Indskoling
0. - 3. klasse

0. klasse: Indskolingsundersøgelse og sundhedssamtale med barn og forældre.

1. klasse: Højde- og vægtmåling af alle. Behovssamtaler som opfølgning fra 0. klasse eller efter ønske fra forældre eller lærer.

2. klasse: Forældre kan henvende sig ved behov.

3. klasse: Forældre kan henvende sig ved behov.

Vi kan tilbyde yderligere op til 3 samtaler, hvis barn eller familie har behov for ekstra indsats fra sundhedsplejersken.

Undersøgelse af syn, hørelse, højde og vægt m.m. kan blive foretaget efter behov.

Mellemtrin
4. - 6. klasse

4. klasse: Undersøgelse og samtale med barnet.

6. klasse: Synsprøve. Forældrene kan henvende sig ved behov.

Vi kan tilbyde yderligere op til 3 samtaler, hvis barn, ung eller familie har behov for ekstra indsats fra sundhedsplejersken.

Undersøgelse af syn, hørelse, højde og vægt m.m. kan blive foretaget efter behov.

Udskoling
7. - 9. klasse

7. klasse: Forældrene kan henvende sig ved behov.

8. klasse: Udskolingssamtale og undersøgelse.

9. klasse: Forældrene eller den unge kan henvende sig ved behov.

Vi kan tilbyde yderligere op til 3 samtaler, hvis barn, ung eller familie har behov for ekstra indsats fra sundhedsplejersken.

Undersøgelse af syn, hørelse, højde og vægt m.m. kan blive foretaget efter behov.

Sundhedsplejens udvidede tilbud gælder på følgende skoler:

Ans Skole, Dybkærskolen, Dybkær Specialskole, Fårvang Skole, Gødvadskolen, Langsøskolen, Sølystskolen, Thorning Skole, Trekløverskolen afdeling Kjellerup og afdeling Sjørslev samt Silkeborg Ungdomsskole afdeling Højmarkskolen.

Sundhedsplejens udvidede tilbud

KlassetrinSundhedsplejens tilbudEkstra indsats

Indskoling
0. - 3. klasse

0. klasse: Indskolingsundersøgelse og sundhedssamtale med barn og forældre.

1. klasse: Højde- og vægtmåling af alle. Behovssamtaler som opfølgning fra 0. klasse eller efter ønske fra forældre eller lærer.

2. klasse: Forældre kan henvende sig ved behov.

3. klasse: Forældre kan henvende sig ved behov

Vi kan tilbyde yderligere op til 3 samtaler, hvis barn, eller familie har behov for ekstra indsats fra sundhedsplejersken.

Undersøgelse af syn, hørelse, højde og vægt m.m. kan blive foretaget efter behov.

Mellemtrin
4. - 6. klasse

4. klasse: Undersøgelse og samtale med barnet.

6. klasse: Undersøgelse og samtale med barnet.

Vi kan tilbyde yderligere op til 3 samtaler, hvis barn, ung eller familie har behov for ekstra indsats fra sundhedsplejersken.

Undersøgelse af syn, hørelse, højde og vægt m.m. kan blive foretaget efter behov.

Udskoling
7. - 9. klasse

7. klasse: Forældrene kan henvende sig ved behov.

8. klasse: Udskolingsundersøgelse og samtale.

9. i klasse: Forældrene eller den unge kan henvende sig ved behov.

Vi kan tilbyde yderligere op til 3 samtaler, hvis barn, ung eller familie har behov for ekstra indsats fra sundhedsplejersken.

Undersøgelse af syn, hørelse, højde og vægt m.m. kan blive foretaget efter behov.

Sundhedsplejerskens undersøgelser og samtaler med barnet/den unge er gennem hele skoletiden et tilbud, der forudsætter et samtykke.

Som forælder vil du derfor blive bedt om at give et samtykke til, at dit barn må deltage i sundhedsplejens generelle skoletilbud.

I giver som udgangspunkt samtykket ved indskolingsundersøgelsen eller i forbindelse med en sundhedssamtale.

Samtykket gælder hele skoletiden.

Unge over 15 år kan selv give samtykke til sundhedssamtale og undersøgelse.

Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage ved at kontakte sundhedsplejen. (Se kontaktoplysningerne i kontaktboksen her på siden).

Råd og vejledning om:

Sundhedsstyrelsens anbefalinger: 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn fra 4 år tager et D-vitamintilskud på 5-10 μg dagligt i vinterhalvåret (fra oktober til april).

Særlige anbefalinger:

Der gælder særlige anbefalinger for nogle befolkningsgrupper.

10 µg D-vitamin dagligt hele året anbefales til:

  • børn og voksne med mørk hud.
  • børn og voksne, som bærer en tildækkende påklædning om sommeren.
  • børn og voksne, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys.

Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefaling om D-vitamin på sst.dk

Har du spørgsmål, kan du kontakte dit barns sundhedsplejerske eller egen læge.

Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod en række infektionssygdomme.

Programmet er for børn i aldersgruppen 3. mdr - 12 år.

Læs mere om det danske børnevaccinationsprogram på ssi.dk

Det kan nogen gange være en udfordring at finde ud af, hvordan balancen skal være mellem skærmtid og ikke skærmtid i familien.

Sundhedsstyrelsen har gode råd til, hvordan du kan aftale skærmvaner med dine børn.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

  • Dit barn bør ikke bruge skærm op til sengetid, fordi det kan udsætte sovetidspunktet og kan betyde, at dit barn ikke får nok søvn.
  • Undgå telefon eller tablet i dit barns soveværelse i løbet af natten. Skærmaktivitet om natten kan forstyrre søvnen og forringe søvnkvaliteten.
  • Sørg for, der er variation mellem dit barns skærmaktivitet og øvrige aktiviteter i løbet af hverdagen, husk især fysisk aktivitet.
  • Interesser dig for dit barns digitale liv og vær opmærksom på, om dit barn fx er bekymret for at stå uden for fællesskabet eller for at gå glip af noget online.
  • Lav aftaler om skærmbrug for hele familien - både børn og voksne. Hav løbende dialog om, hvor meget I må bruge skærm og til hvilke formål.
  • Som forældre bør du også være opmærksom på dit eget forbrug af skærm, når du er sammen med dit barn. Det, at I sidder med hver jeres skærm, kan påvirke forældre-barn relationen negativt.

Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger på sst.dk

Generelt om søvn

Søvn spiller en afgørende rolle for sundhed og trivsel hos børn og unge.

Hvor meget vi sover og har behov for at sove, er forskelligt fra person til person og ændrer sig igennem hele livet.

Sundhedsstyrelsen har generelle anbefalinger til, hvor meget søvn børn og unge har brug for du fra alder.

Men selvom anbefalingerne er baseret på aldersgrupper, betyder en afvigelse fra anbefalingerne ikke altid at dit barn har søvnproblemer.

Dog er det altid en god idé at være opmærksom, hvis dit barns søvn adskiller sig markant fra de generelle anbefalinger.

Læs mere Sundhedsstyrelsen anbefalinger for søvn og søvnlængde på sst.sk

Unge og søvn

Hvad betyder det for dig, hvis du sover for lidt?:

  • Med utilstrækkelig søvn kan du opleve træthed og manglende fokus i skolen
  • Din hukommelse og indlæringsevne kan blive påvirket negativt
  • Din koncentration kan blive udfordret
  • Du kan få dårligt humør, manglende overskud og blive irritabel
  • Du kan få et overforbrug af energidrikke og sukkerholdige snacks, som kan påvirke din sundhed
  • Dit immunforsvar kan blive svækket, hvilket øger risikoen for sygdom.

Hvordan påvirker lyset fra en skærm din hjerne?

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse en artikel om, hvordan søvnmangel kan påvirke din hjerne med fokus på skærmforbrug.

I artiklen er der blandt andet en film, hvor søvnforsker Poul Jennum fortæller om forskellige konsekvenser ved søvnmangel.

Gå til artiklen Hvordan påvirker lyset fra skærmen din hjerne? på sst.dk

Hvordan kan du forbedre din søvn?

Følgende anbefalinger kan hjælpe:

  • Brug ikke skærm op til sovetid. Hvis du bruger skærm op til sovetid, kan det udsætte den tid, det tager at falde i søvn, og betyde, at du ikke får tilstrækkeligt med søvn
  • Slå 'Night Shift' til på din telefon fra for eksempel kl. 19 om aftenen til kl. 7 om morgenen. Ved at justere skærmens farvetoner kan det hjælpe med at mindske eksponeringen for blåt lys, hvilket for nogle kan give til en bedre søvn
  • Anvend "søvnfunktion" på din mobil eller sæt den på lydløs om natten
  • Sørg for at få mindst 20 minutters dagslys dagligt
  • Husk at være fysisk aktiv i løbet af dagen – ikke lige inden sengetid
  • Frisk luft i soveværelset bidrager til en bedre nattesøvn – luft ud inden sengetid
  • Korte middagslure under 30 minutter er okay
  • Begræns indtag af koffeinholdige drikke, som energidrikke og iskaffe, efter kl. 16.00
  • Fasthold en regelmæssig søvnrytme ved at gå i seng og stå op på samme tidspunkter
  • Hvis du er vågen mere end 20 minutter i sengen, anbefales det at stå op og lave noget roligt for eksempel at læse en bog
  • Det er en god ide at skabe rolige og afslappende rutiner op til, at du skal sove. Du kan for eksempel høre afslappende musik.

Få flere gode søvn råd her: Mindhelpers gode råd til at falde i søvn.

Har du brug for hjælp til din søvn, kan du søge råd hos: Sundhedsplejersken på din skole eller hos din læge.

Vægt i balance er et forløb for børn og unge med overvægt og deres familier. Fokus er på trivsel og livskvalitet, både i hjemmet, i skolen og i fritiden.

Læs mere om tilbuddet Vægt i balance

Kontakt

Sundhedsplejens administration
 

Telefontider i Sundhedsplejens administration:

 

Kontakt en skolesundhedsplejerske:

Se oversigt over skolesundhedsplejerskerne

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje