Skip til hoved indholdet Kontakt
    Hjem Borger Børn og familie Underret kommunen

Underret kommunen

Din underretning kan gøre en forskel for et barn

Hvordan underretter du?

Du kan kontakte kommunens Børne- og Ungerådgivning på den måde, som du ønsker, du kan:

  • skrive et brev
  • sende en sikker besked via Digital Post
  • ringe til Børne- og Ungerådgivningen
  • møde frem på Børne- og Ungerådgivningen
  • benytte selvbetjeningslinkene nederst på siden

Se links og Børne- og Ungerådgivningens kontaktoplysningerne nederst på denne side.

Læs mere om:

Hvis du skal sende os en anonym underretning, kan du gøre det på følgende måder:

  • med almindelig post til Børne- og Ungerådgivningen (se adressen nederst på denne side)
  • digitalt via nedenstående selvbetjeningsløsning

Vi behandler anonyme underretninger lige så seriøst som enhver anden underretning. Dette gælder uanset, om der er tale om en skriftlig eller telefonisk underretning.

Du skal være opmærksom på, at forældrene får underretningen til gennemlæsning – også selvom du underretter anonymt. Vær derfor opmærksom på, at du ikke formulere dig på en måde hvorpå, du kan identificeres.

Bemærk: Du vil ikke modtage et kvitteringsbrev, når du er anonym.

Send ANONYM underretning digitalt via selvbetjeningsløsning

Du har som borger pligt til at underrette Børne- og Ungerådgivningen i Silkeborg Kommune, hvis du får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side bliver udsat for vanrøgt eller nedværdigende behandling, seksuelle overgreb eller lever under forhold, der bringer barnet eller den unges sundhed eller udvikling i fare.

Det gælder også, hvis du får kendskab til kommende forældre, der har problemer, og som giver dig en formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.

Send digital underretning via Digital Post (ikke anonym – log på med MitID)

Du kan kontakte Børne- og Ungerådgivningen på flere måder – læs mere øverst på siden under ”Hvordan underretter du?”

Anonyme underretninger

Se hvordan du sender en anonym underretning i afsnittet ovenfor

Kvitteringsbrev

Børne- og Ungerådgivningen skal inden 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning sende en bekræftelse til dig på, at kommunen har modtaget din underretning (gælder ikke anonyme underretninger).

Du vil som privatperson ikke have aktindsigt i sagen og du vil derfor ikke høre mere til Børne- og Ungerådgivningens behandling af sagen.

Skærpet underretningspligt

Som offentligt ansat har du en særlig pligt til at underrette kommunen.

Underretningspligten er ikke betinget af, at der er tale om omsorgssvigt, overgreb eller lignende situationer. Det er tilstrækkeligt, at barnet eller den unge har vanskeligheder, som du ikke selv kan gøre noget ved.

Læs mere i barnets lov § 133 (Retsinformation.dk)

Sådan underretter du

Hent skema til underretning for offentlige ansatte (Word)

Ansatte i Silkeborg Kommune kan sende til den interne postkasse Underretning (F0262)

Har du ikke en silkeborg.dk mail eller er du ansat i en anden myndighed kan du sende via Digital Post:

Send underretning sikkert med Digital Post (Log på med MitID)

Send underretning sikkert via virk.dk (Log på med MitID)

Kvitteringsbrev

Inden 6 dage efter underretningen vil du modtage en kvittering for underretningen.

Hvis du som offentlig ansat har foretaget en underretning, vil du blive orienteret om, hvorvidt din underretning ført til en undersøgelse eller anden foranstaltning.

Kommunen er forpligtet til at undersøge forholdene

Når kommunen modtager en underretning, har den pligt til at vurdere, om der er grundlag for at undersøge barnets forhold. Det vil i første omgang ofte ske ved, at kommunen tager kontakt til barnets forældre.

Der skal foretages en undersøgelse, hvis barnet trænger til særlig støtte.

Kvitteringsbrev

Børne- og Ungerådgivningen skal inden 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning sende en bekræftelse til dig på, at kommunen har modtaget din underretning.

Du er som underretter ikke part i sagen

En privatperson bliver som underretter ikke part i barnets sag.

Det betyder, at du ikke får at vide, hvilken hjælp eller støtte, kommunen vælger at give barnet.

Kontakt

Børne- og Ungerådgivningen Børne- og Familieafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg
 

 

Se telefontider for kommunens hovednummer

Akut behov for hjælp

Har du akut behov for hjælp, kan du inden for normal arbejdstid kontakte vores vagt på telefon: 89 70 10 00 - spørg efter Børne- og Ungerådgivningen.

Har du brug for hjælp uden for almindelig arbejdstid, skal du kontakte den social døgnvagt: Ring til politiet på tlf. 114 og bed om at tale med vagthavende. Du vil derefter kunne blive stillet om til den sociale døgnvagt.

Den social døgnvagt løser kun opgaver, som ikke kan løses i Børne- og Ungerådgivningens almindelige åbningstid.

Denne PDF er genereret den 05-11-2025 13.25

Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje