Ådalsprojekt Gudenåen

Der indgår to kortværker i undersøgelsen:

• Skipper Anders Gylliam Larsens kort, der beskriver Gylliams opmåling af Gudenåen i 1736. Gylliam måler Gudenåen op på de strækninger, der er tilgængelige via pram. Opmålingen har til formål at kortlægge adgangen til ressourcerne i søhøjlandet via Gudenåen.  
• Brdr. Wesenbergs kort, der beskriver brødrenes opmåling af bl.a. vandspejlsfaldet i Gudenåen i 1777.

Gylliams kort findes kun i en kopi udført på foranledning af den norske officer Ludvig Fredrik Brock i 1799. Wesenberg-brødrenes kort findes i to kopier: en udført af landinspektør Kalnein i 1794 og en anden udført på foranledning af Brock ligeledes i 1799. Alle kortene findes på det kgl. Bibliotek, hvorfra de også er tilgængelige fra bibliotekets digitale samling.

Eksempler på korthoveder fra de to kortsæt

Skipper Gylliams kort

Gylliam opmåler tværprofiler i Gudenåen for ca. hver 100 m samt mellempunkter imellem tværprofilerne. Gylliam anvender ikke lokale fikspunkter, men angiver profil- og mellempunkterne i dybder med måleenheden fod (svarende 31,4 cm). På figuren nedenfor ses et eksempel på de målte dybde-tværprofiler og mellempunkter fra en strækning ca. 1- 1.5 km nedstrøms Kongensbro.

Eksempel på Gylliams tværprofil- og mellemdybdepunkter

Udover de målte dybder er der på flere andre informationer i kortene. I eksemplet nedenfor angives at bunden opstrøms Kongensbro er sandbund med små sten, samt at afstanden fra vandspejlet i Gudenåen og op til broen er 5½ fod.

Eksempel på andre informationer i Gylliams kort

Wesenberg-brødrenes kort

Brødrene Daniel og Fredrich Wesenberg opmåler og nivellere Gudenåen og dennes vandspejl på strækningen fra Lyså (tilløb til Silkeborg Langsø) og ned til Bering Mølle (Bjerringbro) i 1777. Opmålingen skal danne grundlaget for etableringen af en række sluseanlæg, der skulle stemme Gudenåen op på de strækninger, der på daværende tidspunkt var for lavvandede til at de kunne besejles med lastede pramme. De omtalte sluseanlæg er tegnet ind på kortene.

Der blev udarbejdet et kortsæt bestående af fem kort, der efterfølgende blev eftertegnet/kopieret af hhv. landinspektør Kalnein i 1794 og officer Brock i 1799. Der er derfor to udgaver af kortsættet, der blot adskiller sig i form af deres æstetiske udtryk. Nedenfor er det samme kort fra Silkeborg Langsø gengivet i de to udgaver.

Kort over Silkeborg Langsø jf. Wesenbergs opmåling i (1777). Øverst landinspektør Kalneins kopi 1794, nederst Officer Brocks kopi (1799).

Angivelse af vandspejlsfald

Wesenberg-brødrene opmåler og nivellerer vandspejlsfaldet fra Silkeborg Langsø til Bjerring Mølle udfra fikspunkter, der sættes ned igennem systemet. Udgangspunktet var sandsynligvis en mærkepæl ved Resenbro bro. Vandspejlsfaldet fastlægges i fod, tommer og linjer (en linje er 1/12 tomme) og angives i en tabel på hvert kort – se eksemplet nedenfor.

Eksempel på tabel over vandspejlsfaldet i Wesenbergs kort

Lavvandede områder

På Wesenberg-kortene angives også hvad vi fortolker som særligt lavvandede områder med en stiplet linje hen over vandløbet. Typisk er der angivet en dybde på 1-3 fod på strækningen – se eksemplet fra Svostrup nedenfor.

Eksempel på lavvandet strækning (2 fod)

Øer, holme og biløb

Til forskel fra de nuværende forhold i Gudenåen er åstrækningen mellem Silkeborg og Skjelbæk/nedstr. Ans, karakteriseret ved tilstedeværelsen af en række øer, holme og biløb – se eksemplet i nedenfor.

To kortudsnit, der illustrerer øerne i Gudenåen.

• På 49 strækninger med en samlet længde på 9,63 km blev en 12 m bred og 62 cm dyb strømrende udgravet på strækningen mellem Silkeborg  og Tange. Det udgjorde ca. en 1/3 del af den samlede strækning
• På 23 af disse strækninger blev Gudenåen alene uddybet. Anslået ca. 4,5 km i alt
• På de øvrige 26 strækninger (anslået 5,1 km i alt) blev vandløbet endvidere indsnævret ved etablering af 62 stenhøfder (indbygninger), 5 ådiger (paralleldæmninger) og 15 afsnøringer af biløb (couperinger)
• Endvidere blev 2 –300 sten med en diameter på 120 –180 cm fjernet på forskellige strækninger samt et betydeligt antal mindre sten

• Gudenåen er Danmarks længste å.
• Den har sit udspring ved Tinnet Krat syd for Nørre Snede og løber gennem landskabet 160 km nordpå mod Randers Fjord og videre ud i Kattegat
• På sin vej mod havet passerer den 67 store søer
• Den afvander et opland på 2.600 km2. Det svarer til 10 procent af Jyllands areal.

Historiske kort over Gudenåen fra 1700-tallet har givet ny viden om Gudenåens forløb, og hvordan den så ud, før den blev indsnævret i midten af 1800-tallet for at tilgodese pramdragerdriften. På den baggrund er Silkeborg Kommune nu ved at se på mulighederne for at genskabe Gudenådalen fra Silkeborg til Tange Sø og føre den tilbage til sin oprindelige form.

Stor gevinst for naturen og klimaet

En tilbageføring af å-løbet vil give vandet mere plads og dermed skabe en ådal, der kan håndtere større vandmængder, og som er mere klimarobust. Ligeledes vil naturen få bedre vilkår i og langs åen, og projektet vil bidrage til et renere vandmiljø og fremme friluftsliv.

Gennemføres projektet, vil der være tale om et naturgenopretningsprojekt, der er større end genslyngningen af Skjern Å.

Projektet lægger sig op ad de fire strategiske indsatsområder, man arbejder med i Gudenåkomitéen, som er et samarbejde mellem de otte Gudenåkommuner med fokus på klimatilpasning, benyttelse og beskyttelse af Gudenåen.

De fire sigtepunkter er:

• Klima robust ådal
• Mere og bedre natur
• Rent Vandmiljø og ren Randers Fjord
• Et kerneområde for friluftsliv

Gudenåkomitéen er optaget af at finde fremtidssikrede løsninger på de nutidige problemstillinger inden for klima, vandmiljø og biodiversitet. Derfor har komitéen taget initiativ til en Gudenåplan, som den anbefaler Gudenåkommunerne at arbejde for.

Visionen for Gudenåplanen er:

• Gudenåen og Randers Fjord er en levende åre hvor vandhåndtering, naturbevaring, biodiversitet, rent vandmiljø og friluftsliv er kernefunktioner.
• Gudenåplanen skal være eksemplet på fremtidens blå-grønne korridor set i et langsigtet og bæredygtigt perspektiv hvor vi arbejder med, og ikke mod vandet & hvor der skabes plads til natur og biodiversitet.

Med Gudenåplanen er der skabt en ambitiøs plan, som gør Gudenådalen og Randers Fjord til en robust model for, hvordan vi kan tilpasse os og tackle nutidens udfordringer og fremtidens forandringerne på en helhedsorienteret og langsigtet måde.

Med planen sættes ligeledes fokus på, at rammevilkår skal kunne understøtte og muliggøre en transformation af ådalene, så natur- og miljømål kan nås, hvor friluftslivet styrkes og hvor arealanvendelsen transformeres til nye former og muligheder.

Arbejdet er i den helt indledende fase, hvor der skal analyseres og kigges nærmere ind i materialet og få det relateret til de nuværende forhold. Derfor ved vi ikke på nuværende tidspunkt, hvordan et projekt vil kunne udformes. 

I den kommende tid vi gå i dialog med lodsejere langs Gudenåen.

Torsdag 13. juni afholdt vi dialogmøde med lodsejere langs Gudenåen. Præsentationerne fra mødet og input fra lodsejere finder du nedenfor billedet.

Præsentationer og opsamling på input

Velkomst v/udvalgsformand Rune Kristensen: Præsentation-lodsejermøde_ved-Rune-Kristensen.pdf

Præsentation af historisk materiale v/ Nicolaj Thomassen WSP:Præsentation-lodsejermøde_130624_-Det-historiske-materiale.pdf

Præsentation af Ådalsprojekt Gudenåen v/ Charlotte  Højbjerre, Silkeborg Kommune: Præsentation-lodsejermøde_Gudenåen.pdf

Præsentation af naturen omkring Gudenåen v/ Bente Sørensen, Silkeborg Kommune Præsentation-lodsejermøde_Naturen-omkring-Gudenåen.pdf

Opsamling på input fra lodsejere: Opsamling-på-input-fra-lodsejere(2).pdf