Vedligeholdelse af vandløb

I vandløbsvedligeholdelsen skal der tages hensyn til to modstridende interesser. Landbrugsdrift på markerne og bymæssig bebyggelse giver behov for dræning og afvanding, mens fisk og insekter har behov for varierede, naturlige vandløb med mange slags vandplanter, strøm og gruset bund. Både kommunen og de private ejere skal foretage vedligeholdelsen med behørig hensyntagen til vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven, de gældende regulativer og vedligeholdelsesforskrifter.

Vandløbsloven angiver flere metoder til vedligeholdelse:

• Grøden kan skæres og tages op af vandløbet.
• Der kan plantes træer langs vandløbet. Træerne vil i løbet af nogle år give skygge i vandløbet og dermed give mindre vækst for grøden. Især rødel er velegnet til det fugtige miljø langs vandløb. 
• Løse aflejringer af sediment kan graves op.

Det er en pligt at vedligeholde alle vandløb - både åbne og rørlagte vandløb, gravede kanaler samt dræn. Vedligeholdelsen skal sikre, at det enkelte vandløbs form (skikkelse) og evne til at føre vand (vandføringsevne) ikke ændres. Denne pligt er beskrevet i lov om vandløb.
Pligten skal sikre, at alle, der på lovlig vis leder vand til et vandløb, også kan gøre det i fremtiden. Hvis pligten forsømmes, kan der blive tale om anmeldelse til politiet og straf i form af bøde, samt betaling af erstatninger til naboer, der har fået skader. For at sikre dem, der på lovlig vis leder vand til et vandløb, har lov om vandløb også bestemmelser om ændringer af vandløb og dræn.

Det er således ikke tilladt at foretage nogen former for ændringer i vandløb og dræn uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Det gælder for såvel ændringer af vandløbs form (skikkelse) og beliggenhed som for alle forringelser og forbedringer af evnen til at føre vand.

Åbne vandløb, der henligger i naturtilstand og ikke har været vedligeholdt i mere end 15 år, er beskyttet efter lov om naturbeskyttelse og må ikke vedligeholdes. Det er ofte skovbække, hvor der er stort fald og mange sten i vandløbets bund.