Guide til skoleområdet

Når en skole eller skoleafdeling skal behandle en sag som eksempelvis en sag om et barns skolegang, skal det ske efter principperne om god forvaltningsskik.

God forvaltningsskik er en række normer og principper for, hvordan myndigheder bør opføre sig i forhold til borgerne.

Kommunen, som skoleafdelingen og dermed de enkelte skoler er en del af, skal bl.a. optræde venligt og hensynsfuldt og handle på en måde, der styrker tilliden til den offentlige forvaltning.

God forvaltningsskik indebærer, at en myndighed bør indrette sig, så den er åben og tilgængelig for borgerne. Det betyder blandt andet, at der er hensigtsmæssige åbningstider for personlige og telefoniske henvendelser, og at telefonopkald og mails besvares indenfor rimelig tid.

Efter forvaltningsloven skal skoler og skoleafdelinger i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse med spørgsmål inden for skoleområdet.

Skolen har herudover, når det skønnes relevant, en pligt til at vejlede om de regler, der gælder på skoleområdet.

Vejledningen er eksempelvis relevant, hvis man vil ansøge om særlig støtte samt særlige foranstaltninger eller hjælpemidler.

En skole har notatpligt og journaliseringspligt på lige fod med andre dele af den offentlige forvaltning.

Det betyder, at dokumenter og notater, der har betydning for dit barns skolegang, gemmes.

Notatpligten indebærer, at en given medarbejder i skoleafdelingen eller på barnets skole skal lave et notat om de oplysninger, som forvaltningen eller skolen er kommet i besiddelse af.

Notatpligten gælder dog ikke, hvis oplysningerne allerede fremgår af sagens dokumenter på anden vis, fx hvis oplysningen fremgår af en elevplan. Det er heller ikke relevant at lave et sagsnotat om en telefonisk drøftelse, hvor forældre har kontaktet skolen for at få uddybet eller forklaret noget i relation til det eksisterende sagsmateriale.

Notatpligten understøtter forældrenes mulighed for at forstå, hvad der er sket i sagsforløbet, hvis der søges om aktindsigt. Notatpligten skaber også en gennemsigtighed i de beslutninger, som skolen eller forvaltningen træffer.

Enhver, der har en sag hos en kommune, kan bede om aktindsigt i sin egen sag. En anmodning om aktindsigt skal som hovedregel behandles inden for syv arbejdsdage.

Da nogle sager kan være meget omfattende, er det en god ide at gå i dialog og få beskrevet, hvad det præcis er, som man ønsker aktindsigt i.

Det kan både gøre processen lettere at overskue - og gøre det lettere at anvende de informationer, der blevet udleveret i forbindelse med aktindsigten. Samtidig letter det den administrative opgave for forvaltningen, som hurtigere kan imødekomme anmodningen om aktindsigt.

Alle børn er i kraft af deres bopæl eller opholdssted tilknyttet en bestemt distriktsskole. Som udgangspunkt har de ubetinget ret til optagelse på den pågældende skole. Barnet har samtidig ret til at blive optaget i skolens fritidsordning, hvis der er etableret sådan en, og hvis den har plads til barnet.

Hvis man som forælder, ikke ønsker, at ens barn skal gå på distriktsskolen, kan man søge om plads på en anden skole efter eget valg. Det kan enten være i ens egen kommune eller i en anden kommune.

Barnet kan kun optages på den valgte skole, hvis der er plads, og hvis skolen har et relevant undervisningstilbud til barnet. Hvis barnet får plads på den valgte skole, får det også på den nye skole ret til at blive optaget i skolefritidsordningen, hvis der er etableret sådan en, og hvis den har plads til barnet.

Ønsker man som forælder, at barnet skal gå på en anden skole end distriktsskolen, kan man kontakte skolelederen på den skole, som man ønsker at anmode om at få barnet optaget på.

Undervisningspligten indtræder den 1. august i det år, hvor barnet fylder 6 år efter folkeskolelovens § 34.

Hvis der er særlige grunde til, at barnet ikke kan begynde undervisningen efter reglerne, kan der søges om udsættelse i et år efter folkeskolelovens § 34 stk. 2.

Undervisningspligten ophører 31. juli ved afslutningen af undervisningen på det 9. klassetrin.

Et særligt opmærksomhedspunkt er, at elever, der fylder 18 år kun kan fortsætte med at gå i skoleåret ud i det år, hvor eleven fylder 18.

Den eller de, der har forældremyndigheden over skolebarnet, har pligt til at medvirke til, at undervisningspligten opfyldes.

I folkeskoleloven står der, at elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Populært sagt betyder det, at skolen og hjemmet skal samarbejde om barnets undervisning og skolegang.

I Danmark er der ikke skolepligt, men det der kaldes undervisningspligt.

Undervisningspligten betyder, at der er pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningspligten kan således opfyldes ved, at eleven går i en folkeskole, i en privatskole eller undervises hjemme.

Som forælder kan man vælge at hjemmeundervise sit barn efter lov om friskoler og private grundskoler.

Forudsætningen for hjemmeundervisning er, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Hvis man som forælder ønsker at iværksætte hjemmeundervisning, skal man afgive en skriftlig erklæring om dette til kommunen, hvilket kan gøres fra dette link: 

Læs mere om hjemmeundervisning

Distriktskolen er som udgangspunkt forpligtede til at føre tilsyn med børnenes hjemmeundervisning – og ret til at afholde en årlig prøve.

Forældre og elever er forpligtet til at medvirke ved tilsynet. I praksis er det ofte skolelederen på distriktsskolen, der udpeger en lærer eller træffer aftale med en medarbejder fra Pædagogisk Praksis og Læring om dette tilsyn.

Der kan være mange årsager til, at et barn ikke møder op i skolen. Men når barnet udebliver fra undervisningen, registrerer skolen fraværet.

I lovgivningen skelnes der mellem to typer af fravær: Lovligt fravær og ulovligt fravær. Under lovligt fravær skelnes der herudover mellem tre forskellige typer:

Sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende:

Når barnet på grund af sygdom eller smittefare ikke kan møde op til undervisningen, er det lovligt fravær. Man skal som forælder hurtigst muligt melde det ind til skolen. Tandlæge- og lægebesøg omfattes også af sygefravær.

Der kan også være tale om lovligt fravær fra skolen, når et barn på grund af funktionsnedsættelser eller lignende ikke er i stand til at deltage i undervisningen. Det omfatter både konkrete diagnoser eller funktionsnedsættelse som eksempelvis autisme, ADHD, hjerneskade, samt psykiske/sociale udfordringer som spiseforstyrrelser, angst og selvskadende adfærd.

Der er dog ikke tale om fast planlagt fravær, men pludselig opstået forværret tilstand eller lignende.  Er der behov for særlig støtte eller reduceret skema er der tale om specialundervisning.

Læs mere i afsnittet 2.0 Specialundervisning i mindst 9 klokketimer (12 lektioner) længere nede på denne side

Ekstraordinær frihed:

Ekstraordinær frihed dækker eksempelvis over ferie, der ligger uden for skolernes ferieperiode eller særlige begivenheder i familien.

Hvis man som forælder ønsker, at ens barn skal have ekstraordinær frihed, skal man give skolen besked om fraværet.

På nogle skoler skal man sende en anmodning til skoleledelsen om, at man ønsker ens barn skal holde ekstraordinært fri. Herefter vil skoleledelsen vurdere forespørgslen. Skolelederen kan her afslå forespørgslen afhængigt af eksempelvis barnets faglige niveau.

En sådan beslutning kan ikke påklages til en anden myndighed.

Ulovligt fravær

Fravær fra skole er ulovligt, hvis forældrene ikke på dagen eller i rimelig tid efter har underrettet skolen om, at barnet ikke vil være til stede i undervisningen og der ikke findes at være tale om en gyldig grund til fraværet.

Det er altid forældrenes ansvar at meddele skolen, hvorfor barnet har fravær.

Når der ikke er givet tilladelse til fraværet, skal skolen kontakte forældrene og finde ud af, hvorfor eleven ikke er mødt op til undervisningen.

Ulovligt fravær er fravær, der ikke er lovligt. Det kan fx være:

• Sygdom, der ikke begrunder fravær, fx fordi eleven kan møde med en brækket arm
• Skolen har rammer, der imødegår elevens vanskeligheder
• Skolen har truffet en beslutning om, at der ikke kan tillades ekstraordinær fri.
• Eleven udebliver uden gyldig grund i øvrigt.

Hvad sker der, når et barn har ulovligt fravær fra skolen?

Hvis ens barn har ulovligt fravær, skal skolelederen henvende sig til forældrene og finde ud af, hvad årsagen til fraværet er.

Hvis ens barn har over 10% ulovligt fravær i løbet af et kvartal, skal skoleledelsen kontakte og informere forældrene om, at hvis fraværet stiger til 15%, kan børne- og ungeydelsen i det pågældende kvartal blive reduceret.

Hvis ens barn har 15% eller mere ulovligt fravær i løbet af et kvartal, har skoleledelsen pligt til at underrette kommunen om barnets fravær fra skolen.

Kommunen vil tage stilling til, om forældrenes børne- og ungeydelse skal reduceres.

Inden kommunen beslutter, om ydelsen skal reduceres, får både forældrene og barnet mulighed for at forklare, hvad årsagen til fraværet er.

I visse situationer træffer skolelederen afgørelser i forvaltningslovens forstand, hvilket betyder, at man som forælder til et skolebarn har en række processuelle rettigheder.

Det kan for eksempel være retten til at få en skriftlig begrundelse eller retten til at klage.

Beslutninger, der træffes som led i den almindelige dagligdag på skolerne, er ikke afgørelser. Det kan eksempelvis være beslutninger som:

• Fastlæggelse af pensum
• Karaktergivning
• Sammensætning af klasser
• Udarbejdelse af skoleskemaer
• Fastlæggelse af hvilke lokaler, der skal anvendes til undervisningen
• Ordensregler på skolen (eksempelvis at man skal ud i frikvarteret, at der ikke må løbes på gangen, at man ikke må have mobiltelefoner i skoletiden)
• Mindre irettesættelse af elever
• En tur på skolelederens kontor for at drøfte en uheldig episode

Herunder er eksempler på, hvad der ligger inden for afgørelsesbegrebet på skoleområdet. Dette betyder, at der træffes en afgørelse, som man kan bede om skriftlig begrundelse på og også klage over:

• Beslutning om at annullere eller tilbagekalde en eksamenskarakter
• Beslutning om, at en elev skal til eksamen på særlige vilkår, eksempelvis på grund af for højt fravær.
• En skoleleders beslutning om midlertidig enkeltmandsundervisning
• En skoleleders beslutning om at overflytte en elev til en anden skole
• Bortvisning af en elev i to dage
• Skolens svar på en klage fra et forældrepar over klassesammensætning i deres barns klasse
• Svar på aktindsigtsanmodninger

Det kan virke underligt, at klassesammensætningen ikke er en afgørelse i første omgang - men at besvarelsen af en klage over samme emne alligevel er en afgørelse.

Det skyldes, at skolen som myndighed i selve besvarelsen af klagen træffer en afgørelse.

En sådan afgørelse kan ikke påklages til en anden myndighed end skolelederen selv.

Det samme gælder for en række af de andre afgørelser, som skolen måtte træffe. At der er tale om en afgørelse betyder, at der træder en række rettigheder i kraft, og der er en række formelle krav, der også skal opfyldes, når der er tale om afgørelser.

Når der er tale om en afgørelse, skal skolen eller skoleafdelingen sikre:

• At forældre og barn er inddraget og hørt som parter, inden der træffes en afgørelse
• At skolen eller forvaltningen har tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelsen
• At afgørelsen er konkret begrundet
• At forældre får afgørelsen på skrift, hvis de anmoder om det
• At skolen noterer og journaliserer væsentlige oplysninger og skridt i sagen
• At skolen vejleder forældre om eventuelle yderligere klagemuligheder i situationen

Både skole og forældre kan anmode Pædagogisk Praksis og Læring (herefter kaldet PPL) om vejledning og hjælp til et barn i skolen.

PPL kan eksempelvis hjælpe skolen med, hvordan skolen og klasseteamet bedst kan tilrettelægge undervisningen for et bestemt barn.

Det kan eksempelvis være ved hjælp af særlige hjælpemidler eller særlige tilgange til barnet.

En Pædagogisk-Psykologisk Vurdering også kaldet en PPV er en vurdering, der har til formål at belyse elevens faglige, personlige samt sociale potentialer og færdigheder.

Vurderingen laves for at yde skolen, eleven og forældrene rådgivning og støtte til elevens fortsatte undervisning (ofte i relation til elevens særlige behov og forudsætninger).

En PPV kan indeholde et enkelt eller flere af følgende elementer:

• Observationer af barnet i klassen
• Test af barnets kognitive evner
• Test af barnets indlæringsevne
• Test/afprøvning ved ergoterapeut eller fysioterapeut
• Andet af relevant karakter for det enkelte barn

På baggrund af undersøgelsen vil vurderingen indeholde anbefalinger til, hvordan undervisningen bedst kan tilrettelægges i forhold til det enkelte barns særlige behov og forudsætninger.

En PPV tager også stilling til, om barnet har behov for mindst ni ugentlige støttetimer.

Det er skolelederen, der træffer afgørelsen om indstilling til PPV efter samråd med forældrene og barnet.

Hvis forældrene ikke ønsker, at der laves en PPV, kan skolelederen kun indstille i de tilfælde, hvor det er absolut påkrævet, at der foretages en vurdering af barnets behov for specialpædagogisk bistand.

Forældre og barnet kan også på eget initiativ anmode om at få udarbejdet en PPV.

Hvis skolelederen giver afslag på indstillingen til PPV, er der tale om en afgørelse, der skal meddeles skriftligt til forældrene med begrundelse og en klagevejledning.

Specialundervisning gives til børn, hvis udvikling kræver særlige hensyn eller støtte i specialklasser og specialskoler.

Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst ni undervisningstimer.

Visitering til specialundervisning skal være baseret på den enkelte elevs undervisningsbehov.

Specialundervisning under 9 klokketimer ugentligt

Har et barn behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i mindre end 9 timer ugentligt, skal behovet varetages inden for skolens eget regi.

Det betyder i praksis, at skolen skal tilrettelægge undervisningen ud fra de almindelige regler og muligheder, der følger af folkeskoleloven.

Det betyder endvidere, at beslutninger om iværksættelse af specialundervisning under ni timer ugentligt ikke kan påklages til en anden myndighed.

Hvis forældrene mener, at barnet har behov for mindst ni timers støtte ugentligt, kan der klages over vurderingen til Klagenævnet for specialundervisning.

Klagenævnet for Specialundervisning behandler klager over kommunale afgørelser om specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn og unge.

Klagenævnet for Specialundervisning kan, når det vedrører folkeskolebørn, kun tage stilling til følgende forhold:

• hvorvidt et barn skal henvises til en specialskole eller specialklasse
• hvorvidt et barn skal tildeles ni støttetimer eller mere à 60 minutter (12 timer à 45 minutter)
• hvorvidt indholdet af kommunens tilbud tilgodeser barnets undervisningsbehov
• hvorvidt et barn i et specialundervisningstilbud skal tildeles anden specialpædagogisk bistand

Der findes tre grader af specialundervisning:

1. Specialundervisning i almenklasse
2. Specialundervisning i specialklasse
3. Specialundervisning på specialskole

I det fleste kommuner er det skolelederen, der træffer afgørelse om specialundervisning i almenklasse - men et visitationsudvalg i skoleafdelingen, der træffer afgørelser om visitering til specialklasse eller specialskole.

Når det skal besluttes, om en elev skal have specialundervisning, sker det efter udgangspunkt efter en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (en PPV) af eleven og i samråd med eleven og forældrene.

Som forælder har man retten til at blive orienteret skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialundervisning.

Har en elev usædvanligt store vanskeligheder i et fag, så det ikke vurderes at være hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget, kan eleven blive fritaget for undervisning i faget. Det gælder dog ikke dansk og matematik.

Afgørelsen om fritagelse kræver forældrenes samtykke og træffes af skolens leder på baggrund af en Pædagogisk-Psykologisk Vurdering.

Det er en betingelse, at eleven får anden undervisning i lektionerne, der skulle have været afholdt i det pågældende fag.

Undervisningstiden kan med forældrenes samtykke nedsættes for den enkelte elev, hvis en lægeerklæring viser, at elevens helbred ikke kan tåle gennemførelse af den fulde undervisning.

Dette gælder kun for børn, der er visiteret til specialundervisning på baggrund af en PPV.