Parkeringskontrol
Det er Silkeborg Kommune, som varetager parkeringskontrollen i kommunen.
Det er cityassistenternes opgave at kontrollere, at parkeringsreglerne overholdes i hele Silkeborg Kommune.
Parkeringskontrollen foregår elektronisk, dvs. at cityassistenterne gennemfører alle registreringer og fotodokumentation på en håndterminal.
Fotodokumentation
Cityassistenten tager billeder at køretøjet, hvor vil man kunne se køretøjets registreringsnummer, fabrikat, dato og klokkeslæt for afgiften samt stedet hvor køretøjet er noteret.
Efter endt observationstid bliver der udskrevet en talon, der sættes bag bilens vinduesvisker. Af talonen fremgår cityassistenternes registreringer, fx køretøjets registreringsnummer, fabrikat, dato og klokkeslæt, stedet hvor køretøjet er noteret samt hvad p-afgiften er skrevet for.
Parkeringskontrollen er organiseret under Teknik- og Miljøafdelingen, Vej- og Trafiksektionen, Silkeborg Kommune. Spørgsmål vedrørende parkeringskontrol skal derfor rettes dertil.
Bemærk, hvis du mener, at der er grundlag for at klage, bedes du benytte selvbetjeningslinket .Klage over parkeringsafgift.