Afgørelse
Fornyet tilladelse til vandindvinding samt afgørelse om ikke-VVM-pligt til Gjern Vandværk a.m.b.a
Der kan klages over begge afgørelser til Miljø- og Fødevareklagenævnet til og med den 19. september 2023.
Sagens baggrund
Silkeborg Kommune har givet fornyet tilladelse til indvinding af 148.000 m3 grundvand pr. år til Gjern Vandværk a.m.b.a. fordelt på vandværkets tre indvindingsboringer, DGU nr. 77.958, 77.1353 og 77.1553, beliggende på Sportsvej 11, 8883 Gjern.
Silkeborg Kommune har vurderet, at den fornyede tilladelse til vandindvinding ikke vil være til væsentlig gene eller ulempe for bestående anlæg eller medføre uacceptable følgevirkninger for omgivelserne.
Silkeborg Kommune har endvidere afgjort, at det ansøgte ikke kræver en udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer ledsaget af en særlig VVM-vurdering, og at det ansøgte ikke påvirker Natura 2000-områder eller bilag IV-arter væsentligt. Der skal derfor ikke udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering.
Læs selve afgørelserne og bilag her på siden:
Fornyet indvindingstilladelse til Gjern Vandværk a.m.b.a.
Afgørelse om ikke-VVM-pligt
Bilag 1 – VVM-screeningsskema
Kontaktoplysninger
Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til afgørelserne, kan du kontakte Charlotte Hvid Gregersen på tlf. 8970 1279 eller på e-mail Charlottehvid.Gregersen@silkeborg.dk.
Klagevejledning
Hvis du ønsker at klage, bedes du læse klagevejledningerne, som fremgår i afgørelserne. De to afgørelser er separate og kræver hver sin klage.
Klagen skal være indgivet i klageportalen senest den 19. september 2023.
Informationer
Dokumentation & Tilladelser
Abonnér på Høringsportalen
Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret