---
title: "Jordhåndteringsplan for bygge- og anlægsprojekter"
description: "Håndtering, bortskaffelse og genindbyg af jordpartier"
date: "2025-10-01"
created: "2023-04-18"
---

[Hjem](https://silkeborg.dk/)

                    [Erhverv](https://silkeborg.dk/erhverv)

                    [Affald, energi og miljø](https://silkeborg.dk/erhverv/affald-energi-og-miljoe)

                    [Jordflytning og jordforurening](https://silkeborg.dk/erhverv/affald-energi-og-miljoe/jordflytning-og-jordforurening)

                    [Ansøgninger og jordhåndteringsplan](https://silkeborg.dk/erhverv/affald-energi-og-miljoe/jordflytning-og-jordforurening/ansoegninger-og-jordhaandteringsplan)

                [Jordhåndteringsplan for bygge- og anlægsprojekter](https://silkeborg.dk/erhverv/affald-energi-og-miljoe/jordflytning-og-jordforurening/ansoegninger-og-jordhaandteringsplan/jordhaandteringsplan-for-bygge-og-anlaegsprojekter)



# Jordhåndteringsplan for bygge- og anlægsprojekter

En jordhåndteringsplan beskriver, hvordan ét eller flere jordpartier håndteres, bortskaffes eller genindbygges i forbindelse med et bygge- og anlægsarbejde.

Hvis du skal fjerne jord fra en kortlagt ejendom eller areal, kan prøveantallet reduceres, hvis bortskaffelsen sker i henhold til en jordhåndteringsplan, som er forhåndsgodkendt af afdelingen Virksomheder og Jord. Samme praksis gælder i forbindelse med at bortskaffe jord fra områdeklassificerede områder og veje, hvis du ønsker at reducere prøveantallet.

## Opdeling af jordpartier

På baggrund af en miljøteknisk undersøgelse, bliver overskudsjorden fra det pågældende projekt opdelt i forhold til forureningskategori, jordtype samt jordpartier med og uden indhold af f.eks. brokker, tegl eller andet affald. Jordhåndteringsplanen skal altid indeholde en særskilt strategi for håndteringen af eventuelle hot-spot forureninger, og sådanne forureninger skal i videst muligt omfang bortskaffes fra ejendommen eller arealet, før du begynder arbejder med at fjerne den øvrige jord.

Vær opmærksom på, at bortskaffelse af jord i henhold til en godkendt jordhåndteringsplan ikke fritager den projektansvarlige fra at anmelde jordflytninger fra den pågældende ejendom eller areal.

[Læs mere om flytning af jord](https://silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/dca62112-4498-4705-80a1-0f12f63cac87 "Læs mere om flytning af jord")

Jordhåndteringsplanen skal indeholde en situationsplan (graveplan) fra hver dybde, hvor der er udtaget jordprøver. Hver situationsplan skal desuden indeholde:

- Adresse, matrikel nr. og ejerlav på opgravningslokaliteten
- Forureningsgrad angives med forskellig farver/skraveringer
- Målestok og nordpil samt angivelse af blivende veje og bygninger
- Angivelse af alle forureningskilder og eventuelle hot-spot forureninger og deres afgrænsning
- Analyseresultater og analyserapporter fra laboratoriet
- En angivelse af prøvefrekvens og -beskrivelse af prøvetagningsmetode
- Beskrivelse og afgrænsning af eventuelle hot-spot forureninger
- Angivelse af den forventede jordmængde i de forskellige forureningskategorier
- Angivelse af hvortil jorden ønskes bortskaffet
- En beskrivelse af eventuel nedklassificering af jordpartier eller anvendelse af 50 procent-reglen.

## Kontakt

**Team Jord og Virksomheder**
                                    Teknik- og Miljøafdelingen
                                    Søvej 3,

                                            8600

                                            Silkeborg

[Skriv til os](mailto:virksomhederogjord@silkeborg.dk)

[89 70 14 19](tel:89%2070%2014%2019)
