Røgfrit liv
Der arbejdes med at nedsætte rygeforbruget eller blive røgfri gennem rådgivning og tilbud om gratis rygestopmedicin.
Projektnavn
Røgfrit liv – fleksibel støtte til mennesker med psykisk sårbarhed.
Formål
Formålet med ’Røgfrit liv’ er, at flere borgere med psykiske lidelser bliver røgfrie ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb, hvor de får tilbudt vederlagsfrit rygestopmedicin, at de fastholder røgfriheden og understøttes af røgfrie miljøer.
Målgruppe
Målgruppen er borgere med tilknytning ’social, psykiatri og rusmidler’.
Beskrivelse og erfaringer
Borgerne tilbydes fleksible ’bliv røgfri forløb’, hvor der både tilbydes gruppeforløb og individuel rådgivning. Deltagerne støttes til ryge-reduktion, at blive røgfri og fastholdelse i røgfriheden gennem rygestoprådgivning. Deltagerne får tilbudt gratis rygestopmedicin i op til 12 uger.
Indsatsen er startet april 2021 og varer til og med 2023.