Idræts- og fritidsstrategi 2025-2031

Forord

Vi tror på glæden ved et aktivt fritidsliv og på styrken i at være en del af et forpligtende fritidsfællesskab. Og vi ønsker, at endnu flere skal være med. Ud over den selvstændige værdi og glæde, der er forbundet med fritidsfællesskaberne, har kommunens foreningsliv også en stor kulturel og demokratisk værdi. Den har betydning for hele vores samfund.

Vi skal bygge videre på foreningsdeltagelsen, der gennem mange år har været grundstenen i vores aktive liv og samtidig tage højde for, at selvorganiserede aktiviteter og fællesskaber i privat regi i dag spiller en stor rolle i manges hverdag. Trods det positive udgangspunkt er der brug for at sikre, at flere grupper i samfundet har gode muligheder for et aktivt liv gennem strukturelle, systematiske rammer, selvorganiseret, i foreningsregi samt på både bredde- og eliteniveau. Et aktivt fritidsliv og et stærkt samarbejde med civilsamfundet er en central del af kommunens kerneopgave i fremtidens velfærd.

I de kommende år ønsker vi at arbejde mere målrettet med mulighederne for et styrket samarbejde mellem det lokale foreningsliv og de forskellige kommunale fagområder. Her ligger der et stort potentiale til gavn for både borgerne, de lokale foreninger og de kommunale institutioner. Både når det gælder den aktive deltagelse og det frivillige engagement. Med det lokale fokus ønsker vi at blive bedre til at understøtte de mange gode initiativer og mennesker, der allerede er i fuld gang.

Efter mange år med etablering af flere større faciliteter mener vi, at tiden er inde til at arbejde med faciliteter på en mere bæredygtig måde. Vi skal sikre optimal brug af de eksisterende faciliteter og udvikle og modernisere dem, så de fungerer til de interesser vi har i dag. Vi vil også fortsat udvikle nye faciliteter i naturen og nye fritidsfaciliteter, når det kan inspirere til nye aktiviteter og få flere med i fællesskabet.

Der er heldigvis mange ideer og løsninger i vores lokale fritidsliv. Derfor skal vi turde lytte til den store viden, der lever i de lokale fællesskaber. Strategien er blevet til i tæt dialog med dem, der kender fritidsområdet allerbedst. Vi har været i dialog med mange ildsjæle i hele kommunen, der brænder for det de laver, som lyser op og er en inspiration for andre. Det skal vi understøtte og gerne danne grobund for endnu mere lokalt engagement. Vi vil arbejde på at bygge broer på tværs, så vi kan stå sammen om det fælles ansvar det er at sikre, at alle har muligheder for at være aktive og indgå i forpligtende fællesskaber.

En meget stor tak til alle, som dagligt engagerer sig, som har gjort os politikere og administrationen klogere og har bragt ideer, forslag og løsninger i spil. Vi ser frem til et godt samarbejde - også fremadrettet.

Med venlig hilsen,

Johan Brødsgaard
Formand for Kultur-, Fritids-, Outdoor- og Idrætsudvalget
Silkeborg Kommune

Indledning

Byrådets vision som strategisk afsæt

Idræts- og fritidsstrategien har sit strategiske udgangspunkt i den mission og de visioner, som Kultur-, Fritids-, Outdoor- og Idrætsudvalget har formuleret som den politiske ramme for arbejdet. Den politiske ramme udspringer af byrådets vision med fokus på Velfærd, Grøn Indstilling, Balanceret vækst og Danmarks Outdoor Hovedstad.

Visionerne er, sammen med Kulturstrategien og Idræts- og fritidsstrategien, de overordnede pejlemærker for kultur- og fritidsområdets arbejde i årene 2025-2031. Visionen og strategierne revideres i 2027 med et nyt politisk udvalg, med mulighed for at opdatere og aktualisere de strategiske indsatsområder og handlinger. Sammen med de årlige udvalgsmål og handleplaner er idræt og fritidsstrategien afsæt for strategiske og økonomiske valg og fravalg, så beslutningerne hænger sammen og fører kultur- og fritidsområdet i den ønskede retning.

Læs vision og mission for Kultur og fritidsområdet

Fokus for Idræt- og fritidsstrategien

I Silkeborg Kommune ønsker vi et Idræts- og fritidsliv i udvikling, der tager højde for og tilpasser sig tidens tendenser samt borgernes behov og ønsker. Vi vil arbejde for et mangfoldigt og varieret forenings- og fritidsliv med tilbud, der appellerer til alle, og som gør det nemt og attraktivt at tage ansvar for og del i de aktive fællesskaber. Fokus i de kommende år er bæredygtige faciliteter og fællesskaber, hvor alle kan være med. Vi har et særligt ansvar for fremtidens generationer og ønsker, at endnu flere børn og unge bliver aktive og trives bedre, ligesom vi vil fremme det civile engagement forankret i de forskellige lokalområder.

Denne strategi står på skuldrene af den tidligere Idræts- og fritidspolitik, hvorfor vi strategisk bygger ovenpå, prioriterer og har ambitioner om at gå nye veje i løsningerne. Gennem officielle medlemstal og undersøgelser af fritidslivet har vi stor viden om antallet af aktive, hvad de er engagerede i og hvem der står udenfor fællesskaberne.

Et datainformeret grundlag

De seneste år har vi arbejdet med kapacitetsanalyser for haller og fodboldbaner og fremadrettet får vi også et detaljeret indblik i de unges fritidsliv. Vi vil på baggrund af de gode erfaringer og nye data arbejde for, at prioriteringer og investeringer på Idræts- og fritidsområdet også fremadrettet bliver mere datainformeret.

6 strategiske indsatsområder

Et aktivt fritidsliv som vejen til det gode liv
Børn med lyst til leg og bevægelse
Meningsfulde fritidsfællesskaber for unge
Frivillighed og et bæredygtigt foreningsliv
Forenings- og aktivitetsudvikling
Faciliteter til tiden

Et aktivt fritidsliv som vejen til det gode liv

Fritidsfællesskaber og aktiviteter spiller en væsentlig rolle i mange menneskers liv. Det har både en stor betydning for deres fysiske liv gennem bevægelse og for deres mentale velbefindende gennem relationer og mødet med andre mennesker. Samtidig styrker et aktivt fritidsliv også sammenhængskraften i et lokalområde. Derfor vil vi arbejde for, at alle kan være en del af fællesskabet ved at bruge idrætten og et aktivt fritidsliv som vejen til det gode liv.

Foreningslivet i Silkeborg Kommune er fremragende for dem, der deltager og selv har ressourcer til at opsøge det. Utallige frivillige løfter hver uge en stor opgave med at skabe aktiviteter og fællesskaber. Desværre er der en social skævhed i idrætsdeltagelsen, hvor alle ikke har lige muligheder for et fysisk aktivt liv. Fællesskaberne har et unikt potentiale som løftestang på det sociale område, for integrationen og for at skabe glæde og trivsel hos borgere, der på mange forskellige måder står udenfor fællesskabet.

Gode erfaringer med nye løsninger

I Silkeborg Kommune har vi allerede gode erfaringer med samarbejdet med foreningslivet om at give borgere en ekstra hånd for at blive en del af fritidslivet. Med Aktiv Fritid tilbyder vi vejledning, hjælp til tilmelding samt støtte til kontingent og udstyr til børn og unge mellem 0 og 18 år. Med Fodbold for fremtiden deltager unge i et beskæftigelsesforløb på fodboldbanen i samarbejde med fodboldklubben og jobcenteret. Og med Natur og Kultur på recept bruger vi fællesskabende natur- og kulturaktiviteter til at styrke den mentale sundhed i et rehabiliterende forløb for sygemeldte borgere. Endelig har vi med en den nye tildelingsmodel til selvejende haller haft fokus på at understøtte udvalgte haller i arbejdet med styrket deltagelse og sundhed.

Med de fortsatte mentale og fysiske sundhedsudfordringer i sigte vil vi sammen med foreningslivet og forskellige fagområder have fokus på tidlig indsats, lige adgang og nye velfærdsløsninger gennem både strukturelle og målrettede indsatser for at flere kan deltage i det gode liv.

For at sikre det gode liv for flere gennem et aktivt fritidsliv vil vi:

Styrke Aktiv Fritid, så flere børn og unge i udsatte positioner kan få målrettet hjælp til deltagelse i fællesskaber i fritiden.
Investere i idrætsdeltagelse som en naturlig del af seniorlivet for borgere der står udenfor idrætsfællesskaberne. Vi vil etablere flere målrettede idrætstilbud og fællesskaber, og integrere tilgangen og fagligheden som en del af den kommunale velfærd, i foreningslivet og i voksenundervisningen.
Øge idrætstilbuddene indenfor socialområdets forskellige ydelser både i forløb og i institutioner for at nedbringe uligheden i adgang til idræt grundet fysiske, mentale og sociale barrierer.
Bygge videre på og udvide de forskellige tilbud indenfor idræt som sundhed og beskæftigelsesforløb til flere borgere og målgrupper ved at lave flere målrettede forløb i samarbejde med civilsamfundet, idrætsforeninger, voksenundervisningen og andre fagområder.
Tilbyde foreningerne forskellige former for kompetenceudvikling og erfaringsudveksling i samarbejde med de forskellige fagområder, så flere personer får adgang til specialtilrettelagte hold og eksisterende hold i foreningerne.

Børn med lyst til leg og bevægelse

Alle børn har glæde af og ret til at lege og være fysisk aktive i fællesskaber gennem hele deres opvækst. Forskning viser, at det påvirker børns liv, udvikling og uddannelse i en positiv retning. På tværs af andre fagområder i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik, og sammen med et engageret civilsamfund, vil vi styrke børnenes naturlige lyst til leg og bevægelse – og derigennem højne deres sundhed og trivsel.

I Silkeborg Kommune fungerer fritidslivet godt for mange børn. Der er mange tilbud og faciliteter, mange forældre der er frivillige og mange børn, der allerede har et aktivt idræts- og fritidsliv. Sammenhængen mellem fysisk aktivitet, læring og trivsel er et stort fokus i skolen. Krop, sanser og bevægelse er kerneværdier på dagtilbudsområdet, hvor flere dagtilbud er idrætscertificerede og som Danmarks Outdoor Hovedstad tilbyder vi også forskellige udendørs læringsrum og undervisningstilbud.

Alle skal med

Der er dog fortsat behov for at styrke børnenes lyst til leg og bevægelse, fordi vi skal sikre, at alle børn er med. Antallet af overvægtige børn er stigende. Der er flere naturuvante børn, da børn i dag kommer mindre i naturen sammenlignet med tidligere generationer. Flere børns motorik er ikke alderssvarende udviklet og mange børn er mere inaktive på grund af et stort skærmforbrug. Og så har mange af dem desværre fortsat dårlige oplevelser med idræt i bagagen. Børn, der trives dårligt og afprøver at dyrke idræt, oplever ofte, at de har svært ved at fastholde deres idrætsvaner, ligesom de i mindre grad motiveres af konkurrence og at blive bedre til deres idræt.

Det gode grundlag og det store potentiale for samarbejde mellem foreningerne og kommunale institutioner skal i de kommende år bruges til at sikre, at alle børn udvikler deres lyst til leg og bevægelse både i dagtilbuddet, skolen og fritiden.

For at styrke børns lyst til leg og bevægelse vil vi:

Styrke samarbejdet mellem SFO’er og de lokale foreninger om at lave nye og anderledes tilbud i eftermiddagstimerne i SFO som overgang til deltagelse i fritidslivet.
Investere i uderumsfaciliteter, undervisningsforløb og kompetenceudvikling så flere børn i regi af skolerne får positive oplevelser med leg og bevægelse i naturen.
Øge samarbejdet mellem sundhedsplejen, skolerne og Aktiv Fritid, så børn i indskolingen naturligt inviteres ind i et aktivt fritidsliv, når de starter i skole.
Udvikle nye typer af fritidstilbud forankret i de forskellige lokalsamfund, så flere børn trives ved at indgå i de frivillige fællesskaber. Tilbuddene skal bygge på børnenes lyst til leg og bevægelsesglæde fremfor konkurrence, have fokus på fællesskaber og etableres i samarbejde med lokale civilsamfundsaktører.

Meningsfulde fritidsfællesskaber for unge

Aktiv deltagelse i et organiseret fritidsliv spiller en central rolle som beskyttende faktor for at øge sundhed og livskvalitet for de unge. Deltagelsen kan styrke trivsel, engagement og følelsen af at være en del af et fællesskab. Det kan bidrage med mening, belønning og tilfredshed at deltage i og blive bedre til en aktivitet. I Silkeborg Kommune arbejder vi sammen om at skabe et godt, sjovt og trygt ungeliv præget af sunde fællesskaber via programmet Fælles om børne- og ungelivet. Vi vil styrke det gode ungeliv også for den kommende generation af unge i Silkeborg Kommune.

Medlemstallene viser, at der er et fald i de unges foreningsdeltagelse, når de når teenagealderen. Måske fravælger de den måde at dyrke idræt på, som vi ser blandt skolebørnene, hvor der ofte er faste træningstider, kampe og stævner. Måske dyrker de mange forskellige aktiviteter, der i stedet foregår mere løst og sporadisk og i regi af selvorganiserede eller kommercielle miljøer.

Vi ønsker at vide mere om de unges behov og ønsker, og derfor vil vi lytte til og inddrage de unge, så vi får en bred vifte af forskelligartede fritidstilbud, der giver mening for de unge. Vi skal fange de unges interesser, gøre det sjovt at være aktiv og give mulighed for at få nye venskaber. Vi har fokus på at engagere de unge i fritidsfællesskaberne og at være nysgerrige på, hvad skal der til for at mindske unges frafald i foreningerne. Og både undersøge og styrke forældrenes og civilaktørernes rolle, som dem der fortsat motiverer og engagerer de unge til deltagelse.

Lyt til de unge

De unge vil gerne tage ansvar og særligt hvis de bliver bedt om det. Frivillighed går ikke længere i arv fra generation til generation; det skal læres og opleves. Også det at være frivillig er med til at skabe meningsfuldhed, og udviklingen af den enkeltes kompetencer og selvværd øger trivslen for den enkelte. Derfor er der brug for at undersøge og arbejde med, hvordan også de kommende generationer kan tage ansvar for det frivillige foreningsliv. Det ønsker vi at investere tid og ressourcer i at finde gode løsninger på. På den måde vil vi med det tværkommunale program Fælles om børne- og ungelivet som paraply i de kommende år styrke de unges mulighed for et aktivt og engageret fritidsliv.

For at styrke unges aktive og engagerede deltagelse i fritidslivet vil vi:

Indsamle lokal og national viden om de unges deltagelse i fritidsaktiviteter og fællesskaber både som aktive og som frivillige samt formidle viden til foreninger og andre centrale ungeaktører.
Arbejde målrettet for styrke de meningsfulde fritidstilbud i de lokalsamfund, hvor færre unge er en del af et aktivt fritidsliv i samarbejde med lokale civilsamfundsaktører.
Udvikle de eksisterende strukturer i fritidslivet, så de er gearet til, at de unge kan skifte mellem aktiviteter og tidspunkter, mens de indgår i og med uddannelse, fritidsjob, venner, familie og de øvrige dele af et godt ungeliv.
Igangsætte og afprøve aktiviteter, der kan give flere unge lyst til at starte i eller fortsætte i et aktivt fritidsliv og de forpligtende fællesskaber. Det kan være aktiviteter, der består af mere leg og bevægeglæde og mindre konkurrence samt aktiviteter der egner sig til unge nybegyndere.
Arbejde på at udvikle nye frivillighedsforløb i samarbejdet mellem f.eks. skoler og foreninger med fokus på at styrke de unges deltagelse i den frivillige indsats, udvikling af nye kompetencer for de unge og styrkelse af lokalsamfundet.
Understøtte de unge, der vil udvikle deres talenter inden for idræt bl.a. med arbejdet i eliteSilkeborg, samarbejdet med foreninger og klubber, prioritering af faciliteter og støttende talentmiljøer. En indsats, der tager højde for udvikling af det hele menneske, der bådes trives og præsterer i samspil med omverdenen.
Benytte Silkeborg Kommunes centrale placering i det midtjyske til at tiltrække talentsamarbejder og kraftcentre indenfor outdoor og udvalgte idrætsgrene, hvor Silkeborg Kommune har en styrkeposition.

Frivillighed og et bæredygtigt foreningsliv

Silkeborg Kommune ville ikke være det samme uden vores foreningsliv og vi er taknemmelige for alle de frivillige, der formår at skabe stærke foreninger og fællesskaber. De gør det af lysten til at give deres egne gode oplevelser videre og være en del af et socialt fællesskab. Frivilligheden er dog under forandring og derfor vil vi kigge ind i tendenser på frivillighedsområdet og på hvordan vi bedst understøtter fremtidens frivillige, da et bæredygtigt foreningsliv er vigtigere end nogensinde før.

I Silkeborg Kommune er 33,4% af borgerne frivillige i kultur- og fritidslivet og det svarer omtrent til landsgennemsnittet. Andelen af frivillige afhænger bl.a. af egnsbestemte forskelle og traditionen for frivillighed. Jo tættere vi kommer på de større byer, jo lavere er andelen af borgere, der er frivillige. I takt med at Silkeborg by vokser er der altså fortsat behov for at sikre det frivillige engagement. Foreningerne er i høj grad en forudsætning for efterspørgslen af frivillige og efterhånden som nye organiseringsformer introduceres, er det også væsentligt at bevare fokus på foreningsdemokratiets funktion og arnested for det frivillige engagement.

Borgere i alderen 36-50 år og 66-79 år er dem der er mest aktive som frivillige. I takt med at den demografiske udvikling ændrer befolkningssammensætningen er det derfor vigtigt også at arbejde med at engagere andre aldersgrupper. Det kan gøres ved at understøtte frivillighed i mindre forpligtende fællesskaber og ved at arbejde med mindre afgrænsede opgaver og events, som mange frivillige tiltrækkes af i dag.

Derfor er ønsket med dette indsatsområde at arbejde med tiltag, som både værdsætter og støtter de eksisterende frivillige samt understøtter foreningerne i den bæredygtige udvikling.

For at styrke frivilligheden og et bæredygtigt foreningsliv vil vi:

Anerkende det frivillige engagement og gøre det mere attraktivt at være frivillig gennem initiativer, der sætter fokus på de frivilliges betydning i samarbejde med civilsamfundet.
Arbejde for, at det skal være lettere at drive forening ved at styrke samarbejdet mellem foreninger og kommune. Vi vil arbejde med at digitalisere, fjerne unødigt bureaukrati samt øge kommunikationen og relationen mellem kommunen og civilsamfund ved at være mere tilgængelige for foreningerne.
Understøtte foreningerne i at gøre dem mere attraktive for de unges engagement og udvikle områdets demokratiske fundament. Der er brug for at inddrage børn og unge mere i beslutningsprocesserne i foreningerne, så deres demokratiske selvtillid bygges op og de oplever reelt inddragelse og ejerskab.
Fortsat tilbyde bestyrelserne forskellige former for kompetenceudvikling med fokus på frivillighed, strategiens indsatsområder samt understøtte generationsskifte i bestyrelserne.
Vil vi følge projekter og indsatser, der arbejder med ansatte medarbejdere som supplement til det frivillige engagement i øvrige lokale indsatser.

Forenings- og aktivitetsudvikling

Fritidsvanerne har ændret sig over de senere år og flere dyrker i dag deres motion på egen hånd ligesom, naturen er blevet den foretrukne arena for fysisk aktivitet stærkt forfulgt af den kommercielle fitnessbranche. Foreningerne er værdifulde, da de giver mulighed for involvering, inklusion og det aktive medborgerskab. Det er i foreningerne, at mange børn og unge får deres første erfaringer med at tage ansvar. Derfor vil vi understøtte den fortsatte udvikling af foreninger og aktiviteter, så de også fremadrettet bliver en del af mange borgeres fritid.

Foreningslivet i Silkeborg Kommune er rigt og nært. Hvert år stables fantastiske oplevelser, aktiviteter og stærke fællesskaber på benene. Passionerede ildsjæle sikrer udvikling og fanger nye tendenser og brugere samt leder de mange frivillige. På baner, i haller og i naturen er der altid en forening der er klar til at byde nye brugere indenfor i sjove oplevelsesfællesskaber.

Det stærke foreningsliv i Silkeborg Kommune har gennem årene haft en generel fremgang i foreningsmedlemmer og dermed sikret mange aktive borgere i alle aldersgrupper i Silkeborg Kommune.

Potentialet i de ændrede fritidsvaner

Med ændrede fritidsvaner skal foreninger, aktører og faciliteter løbende tilpasse sig tidens strømninger og vi skal sammen finde nye muligheder til dem, som ikke passer ind i det klassiske foreningsliv. Det handler om at opstarte nye og udvikle de eksisterende aktiviteter, både i forhold til idrætsmiljøet, organiseringen af aktiviteterne, arenaen, som danner rammen om aktiviteten, og selve de aktiviteter, der udøves. Aktivitetsudviklingen skal særligt målrettes børn og unge og seniorer, som ikke af sig selv finder vej ind i foreningsfællesskaberne, men kan også ske med henblik på at sikre nem adgang for inaktive voksne.

Vi ser et stort potentiale i at understøtte mulighederne for, at foreninger lettere kan inspirere hinanden og dele de mange gode initiativer, der foregår i de forskellige lokalområder. Vi ønsker at give foreningerne inspiration og starthjælp til at følge med de samfundsmæssige forandringer, så de fortsat kan udleve og praktisere deres formål til gavn for nye og eksisterende medlemmer.

For at styrke foreningerne og de mange forskellige aktiviteter vil vi:

Kortlægge eksisterende udviklingsinitiativer, igangsætte nye udviklingsinitiver og sikre videndeling blandt foreningerne. Vi vil fokusere på at yde god starthjælp til foreningerne og sikre, at foreningerne kan arbejde videre med initiativerne i eget regi.
Understøtte udviklingen af andre typer af organisering af aktiviteter i lokalområdeindsatser f.eks. etablering af bysekretariat, der understøtter flere typer af foreninger i et lokalområde eller sammenlægge et lokalområdes foreninger, så der kun er brug for én bestyrelse.
Fortsat udvikle den årlige Idræts- og Fritidskonference, hvor foreningerne har mulighed for at erfaringsudveksle med hinanden og opnå ny viden og inspiration til lokale udviklingsinitiativer.
Evaluere Fritidsrådets opgaver, mødeform og sammensætning og komme med bud på, hvordan Fritidsrådet fremadrettet kan arbejde for at understøtte den lokale udvikling på fritidsområdet.
Udarbejde den lovbundne folkeoplysningspolitik, der bl.a. skal beskrive rammer for tilskud og lokaler samt afgrænsning af den folkeoplysende virksomhed i forhold til tilgrænsende aktiviteter.
Etablere flere tilpassede idræts- og bevægelsesaktiviteter samt øvrige fritidstilbud der er tilrettelagt, så mennesker med nedsat funktionsevne kan deltage uanset fysiske, personlige, mentale og sociale evner.
Udvikle flere aktiviteter, foreninger og fællesskaber i naturen, som de voksnes foretrukne idrætsarena samt understøtte selvorganiserede idrætsaktiviteter og andre typer af fællesskaber.

Faciliteter til tiden

Faciliteter spiller en væsentlig rolle for det aktive liv. Faciliteterne i byen og de mange lokalsamfund er forudsætningen for at være aktiv, styrke sundheden og etablere fællesskaber. De gør Silkeborg Kommune til et godt sted at bo i og flytte til. Men i de seneste år er aktiviteterne i høj grad også flyttet ud i rum og rammer i natur og byrum. Samtidig har de klassiske faciliteter et stort klimaaftryk og er det område af den kommunale økonomi på kultur- og fritidsområdet, der koster mange midler. Derfor vil vi fokusere på at benytte, udvikle og bygge klogt for at sikre de rette faciliteter til tiden.

Gennem en del år har Silkeborg Kommune investeret i klassiske faciliteter for at følge med den store befolkningstilvækst. Der er etableret flere haller og kunstgræsbaner til glæde for både udøvere og de frivillige. De klassiske faciliteter har bevaret sin relevans særligt for børnene, men vi ser i dag også nye behov, motivationsfaktorer og forandringer i vores samfund, som stiller andre krav til den måde vi organiserer og bygger til fysisk aktivitet og fællesskaber. Det handler bl.a. om at etablere billigere samt mere tilgængelige og bæredygtige faciliteter i naturen.

Bæredygtig benyttelse og byggeri

I Silkeborg Kommune har vi siden 2017 satset på mere tilgængelig natur og friluftsliv gennem en strategisk indsats som Danmarks Outdoor Hovedstad i en balance mellem aktiv udnyttelse og bæredygtig beskyttelse. Med udsigten til et nyt svømmecenter på Søholt og arbejdet med kapacitetsanalyserne er det vurderingen, at der for den kommende periode er tilstrækkeligt med klassiske faciliteter, hvis vi arbejder med at udnytte dem optimalt. Samtidig er der brug for fortsat at investere i og eksperimentere med nye typer af faciliteter særligt med fokus på de rolige og rekreative naturaktiviteter og oplevelser samt mere nicheprægede aktiviteter.

De gode erfaringer og samarbejdet med fritidsområdets aktører skal sammen med udarbejdelsen af en proces for håndtering af de mange ønsker til udvikling og en rækkefølgeplan sikre, at de lokale ønsker harmonerer med de kommunale ressourcer og samlet sikre faciliteter til tiden.

For at sikre faciliteter til tiden vil vi:

Sikre bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter ved løbende at samarbejde med foreninger, skoler og øvrige brugere af faciliteterne og derigennem følge op på, at ledig kapacitet bringes i spil til nye aktiviteter. Vi vil om nødvendigt investere i udstyr, der kan optimere brugen af faciliteterne, f.eks. udstyr til at opdele faciliteterne, så de får en mere fleksibel anvendelse.
Udvide antallet af de klassiske faciliteter såsom haller, fodboldbaner og lign. ved dokumenteret behov for mere kapacitet gennem årlig opdatering og videreudvikling af kapacitetsanalyserne.
Investere i transformation af eksisterende støttefaciliteter i de klassiske faciliteter ved at kortlægge nuværende ledige støttefaciliteter såsom mødelokaler, klubhuse mm. og bringe dem i spil til nye former for aktiviteter.
Investere i flere støttepunkter til outdooraktiviteter, der kobles på de klassiske faciliteter samt med lokale naturområder og stisystemer, så de lokale foreninger og andre aktører får mulighed for at oprette outdoorafdelinger i eksisterende eller nye fællesskaber.
Prioritere faciliteter i naturen og rekreative uderum i byerne samt koble dem til lokale naturområder, eksisterende stisystemer og binde faciliteterne sammen på tværs af kommunen ved hjælp af skiltning, formidling og aktivering.
Etablere flere nicheprægede faciliteter, der henvender sig til børn, unge, voksne og seniorer, der ikke tiltrækkes af de klassiske aktiviteter. Det kan være ved dokumenteret behov for faciliteter til f.eks. streetaktiviteter, klatring og beachvolley.
Understøtte et netværk blandt de selvejende haller og evt. andre aktører for at sikre videndeling, samarbejde og fælles investeringer samt i særlig grad understøtte de selvejende haller, der får midler i tildelingsmodellen til styrket deltagelse og sundhed.

Sådan er strategien blevet til

Silkeborg Kommunes Idræts- og fritidstrategi 2025-2031 er blevet til i løbet af 2024 og er udviklet sammen med den nye Kulturstrategi. Første skridt på vejen var at kortlægge de eksisterende politikker og strategier, der peger ind i området og sikre, at de gode erfaringer og mulighed for tværfagligt samarbejde anvendes i det videre arbejde. Derefter har vi afdækket eksisterende viden, der har bidraget med nationale tendenser på idræts-fritidsområdet.

Lokalt i Silkeborg Kommune har data fra medlemstallene givet os vigtig viden om fritidsvaner og ønsker. Derefter er ti forskellige nøgleaktører på idrætsområdet og outdoorområdet blev interviewet ligesom vi har gennemført et interview med en gruppe tilflyttere med særlig fokus på de mange nye børnefamiliers vaner og ønsker.

I august 2024 tog Kultur-, Fritids-, Outdoor- og Idrætsudvalget stilling til en ny mission og vision for udvalgets område. Den udspringer af byrådets vision og blev udarbejdet på udvalgets budgetmøde i juni 2024. De politiske ambitioner og den faglige viden blev dermed starten på strategiudviklingen.

Bred involveringsproces

I strategiudviklingen har det været et stort ønske at nå bredt rundt i kommunen for at komme i dialog med mange forskellige aktører, herunder lokale foreninger, institutioner og organisationer indenfor kultur, idræt og outdoor sammen med udvalgsmedlemmer og medlemmer fra de forskellige råd i Silkeborg Kommune: Kulturrådet, Idrætsrådet og Fritidsrådet.

Endelig har der løbende været dialog med andre fagområder i kommunen og øvrige eksterne samarbejdspartnere.

Sådan er strategien blevet til:
Step 1: Eksisterende politikker	Byrådets vision Koncernledelsens strategi Planstrategi Masterplan for Danmarks Outdoorhovedstad Politikker og strategier fra andre fagområder Idræts- og fritidspolitik Samarbejdsaftale med DGI Midtjylland Principper for facilitetsudvikling
Step 2: Eksisterende og ny viden	Forskning og data om danskernes idræts- og fritidsvaner og behov samt idrættens betydning for den enkelte og samfundet Interviews med nøgleaktører i Silkeborg Kommune Fokusgruppeinterviews med tilflyttere med fokus på børnefamiliers behov Lokale data om borgerne i Silkeborgs idrætsbevægelses- og fritidsvaner
Step 3: Politiske ambitioner	Kultur-, Fritids-, Outdoor- og Idrætsudvalgets mission og vision for kultur- og fritidsområdet
Step 4: Lokal involvering	Otte lokale møder med lokale foreninger, institutioner og organisationer indenfor kultur, idræt og outdoor, politikere og repræsentanter fra Idræts/Fritids/Kulturrådet DGI Midtjylland Idræts-fritidskonferencen
Step 5: Dialog med råd	Idrætsrådet Fritidsrådet
Step 6: Dialogmøder med andre fagområder	Ungedomsskolen Silkeborg Socialafdelingen Fælles om børn og unge livet Natur Sundhed og Omsorg

Sådan arbejder vi med strategien fremadrettet

Kultur-, Fritids-, Outdoor- og Idrætsudvalgets mission og vision sætter sammen med Idræts- og fritidsstrategien samt Kulturstrategien den overordnede retning for udvikling af kultur- og fritidsområdet i årene 2025-2031. Visionen og strategierne revideres i 2027 med et nyt politisk udvalg, hvorved der bliver mulighed for at opdatere og aktualisere de strategiske indsatsområder og handlinger.

Sammenhæng og retning

De årlige udvalgsmål vil med dertilhørende handleplaner for Idræts-og fritidsstrategien være afsættet for de strategiske og økonomiske valg og fravalg der måtte være, så beslutningerne hænger sammen og fører kultur- og fritidsområdet i den ønskede retning. Samtidig vil Idræts- og fritidsstrategien være en vigtig rettesnor, når der indgås nye samarbejdsaftaler på området. Implementeringen vil derudover ske i et tæt samspil med øvrige fagområder, vores eksterne samarbejdspartnere samt de lokale foreninger og civilsamfundsaktører.