Forebyggelse, opsporing og behandling af sager ved overgreb mod børn og unge

Indledning og læsevejledning

Dette er Silkeborg Kommunes beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge, som henvender sig til medarbejdere og ledere der arbejder på børne- og ungeområdet i Silkeborg Kommune.

Det følger af Barnets lov § 15, stk. 2 at:

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge og til behandling af sager om sådanne overgreb. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.

Beredskabsplanens formål er at sikre, at du som henholdsvis leder eller medarbejder kender din rolle og ansvar, og ved, hvordan du skal håndtere situationen, når der står bekymring, mistanke eller viden om, at overgreb finder sted mod et barn eller en ung.

Beredskabet anviser helt konkrete handleveje, du skal gå frem efter, hvis der opstår bekymring, mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge. Hvordan man skal handle i en given situation afhænger af, hvem mistanken retter sig mod.

Beredskabet formidler derudover inspiration til, hvordan man kan arbejde med at forebygge, at der sker overgreb mod børn og unge. Afsnittet om forebyggelse indeholder en overordnet introduktion til de temaer, som fagpersoner bør kende til i forhold til opgaven at forebygge overgreb mod børn og unge. Alle daginstitutioner og skoler skal arbejde med forebyggelse af overgreb mod børn og unge.

Beredskabsplanen formidler også viden om mulige tegn og reaktioner, der er typiske for børn og unge, der har været udsat for overgreb. I afsnittet om opsporing kan du også læse om, hvordan man taler med barnet om overgreb, børns seksualitet, særligt udsatte grupper mm.

Det sidste afsnit beskriver det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i sager, hvor der er bekymring, mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge.

Beredskabsplanen er tænkt som et praktisk og anvendeligt opslagsværk for dig, som har bekymring, mistanke eller viden om et overgreb mod børn og unge. Ved hjælp af indholdsfortegnelsen kan let finde frem til netop den information eller de handleveje, du har brug for.

Målgruppe og definitioner

Målgruppe

Silkeborg Kommunes beredskab henvender sig til alle, der arbejder med børn og unge under 18 år. Det gælder f.eks. ledere og medarbejdere i dagpleje, dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, klubber, sundhedsplejen, tandplejen, pædagogisk psykologisk læring, familierådgivningen, behandlingstilbud til børn og deres familier, døgninstitutioner, plejefamilier og andre, der er i direkte kontakt med børn under 18 år.

Definitioner på overgreb

Definitionerne nedenfor er ikke nødvendigvis udtømmende og det er vigtigt at understrege, at der ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge handles i overensstemmelse med denne beredskabsplan. Begrebet overgreb dækker både over seksuelle og voldelige overgreb, hvor voldelige overgreb forstås som både fysiske og psykiske overgreb.

Overgreb kan foregå i mange arenaer som eksempelvis fysiske omgivelser børnene færdes i, men også via sociale medier.

Definition på fysik vold

Fysisk vold i nære relationer er en handling eller hændelse, hvor forælderen, den primære omsorgsgiver eller den fagperson eller frivillige, i hvis varetægt barnet er overladt, smerter eller skader barnet, og krænker dets integritet fysisk og psykisk. Volden kan komme til udtryk ved handlinger som f.eks. at slå, sparke, ruske, bide, kvæle, skolde, brænde eller forgifte barnet. Volden kan være en intenderet handling eller ske i affekt. Der kan være tale om en enkeltstående handling eller gentagne episoder.

Definition på psykisk vold

Psykisk vold i nære relationer er et gentagent mønster af handlinger eller hændelser, hvori forælderen eller den primære omsorgsgiver formidler til barnet, at det fx er værdiløst, mislykket, utilstrækkeligt, uelsket, eller uønsket. Psykisk vold kan komme til udtryk gennem verbale og ikke verbale handlinger, der afviser og nedgør barnet; der udnytter og opfordrer til asocial adfærd; der truer og skræmmer det; eller ved at isolere barnet, så det frarøves muligheden for at få sit behov for samspil med andre opfyldt. Den psykiske vold kan være begået af personer i barnets hjem eller af fagpersoner eller frivillige, i hvis varetægt barnet befinder sig.

Definition af seksuelle overgreb

Et seksuelt overgreb er en handling rettet mod et barn, hvor en voksen, et andet barn eller en ung i kraft af magt, ansvar eller ved at have opnået en tillidsfuld relation udnytter barnet til at indgå i seksuelle aktiviteter.

Definition af digitale sexkrænkelser

Digitale sexkrænkelser defineres som uønsket seksuel adfærd på enhver digital platform. Digitale sexkrænkelser omfatter en bred vifte af handlinger, hvor digitalt indhold (billeder, videoer, indlæg, beskeder og sider) på en række forskellige platforme (offentlige og private) bliver anvendt. Disse handlinger kan få en person til at føle sig truet, udnyttet, tvunget, diskrimineret, forstyrret, seksualiseret eller diskrimineret.

Definition på bekymring, mistanke og viden om overgreb

Bekymring

En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er noget galt med et barn eller dets familie. Bekymringen kan være opstået på baggrund af et barns generelle mistrivsel eller adfærdsændringer, som man ikke kender grunden til. Bekymringen kan i første omgang føre til observation af barnet i en periode og evt. samtale med forældrene, med mindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt) mod barnet. I nogle tilfælde vil det være relevant at udarbejde en underretning på baggrund af en bekymring. Det afhænger dels af, hvor alvorlig bekymringen er, dels af, hvor pludseligt bekymringen er opstået. Observationerne skal drøftes med nærmeste leder med henblik på videre afklaring.

Mistanke

Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken kan opstå på baggrund af en nærmere observation af barnet eller på baggrund af udsagn fra barnet, barnets særlige optagethed eller en anderledes adfærd. Den kan også opstå på baggrund af udsagn eller oplysninger fra anden side. Når der opstår mistanke om overgreb mod et barn, skal sagen drøftes med nærmeste leder og der udarbejdes altid en underretning.

Viden

Konkret viden handler om de situationer, hvor det bliver kendt, at et barn har været udsat for en konkret handling i form af overgreb fysisk, psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet selv, fra vidner eller fra tilståelse fra den person, som har udsat barnet for overgreb. Når der opstår viden om, at et barn har været udsat for overgreb, skal det drøftes med nærmeste leder og der udarbejdes altid en underretning.

Underretningspligt og skærpet underretningspligt

Alle, der får kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, har ifølge loven pligt til at underrette kommunen. Det samme gælder hvis barnet lever under forhold, der kan bringe dets sundhed eller udvikling i fare.

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.6 Som fagperson har du en særlig underretningspligt, der går forud for din tavshedspligt.

Der stilles ikke krav til, at du som fagperson har et kendskab til barnets eller den unges forhold. Den skærpede underretningspligt betyder, at du har pligt til at reagere, alene på baggrund af forhold, der giver anledning til bekymring, mistanke eller viden om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte.

Din særlige underretningspligt er ikke opfyldt ved, at du opfordrer din nærmeste leder til at underrette kommunen. Underretningspligten er en personlig pligt. Enhver er således ansvarlig for at reagere og handle på sin egen bekymring, hvis man bliver bekendt med et barn eller en ung, som kan have brug for hjælp og støtte.

Den skærpede underretningspligt gælder alene, hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung i forbindelse med udøvelse af dit erhverv som fagperson.

Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung uden for dit erhverv som fagperson gælder den almindelige underretningspligt.

På Silkeborg Kommunes hjemmeside, kan du læse mere om underretningspligten og hvordan du sender en underretning

Se hvordan du sender en underretning (silkeborg.dk)

Konkrete handleveje (actionscards)

Bekymring, mistanke eller viden rettet mod forældre/bonusforældre/primære omsorgspersoner

NB: forældrene/primære omsorgspersoner må ikke orienteres om underretningen

1. Bekymring, mistanke eller viden opstår ved medarbejder.
2. Sagen drøftes med nærmeste leder.
3. Leder kontakter modtagelsen og sørger for, at der udarbejdes en underretning.
4. Familierådgivningen foretager en fremskudt børnesamtale som aftales med underretter
5. Familierådgivningen indkalder til møde i akutteamet. Underretter inviteres evt. med til mødet.
6. Akutteamet tager stilling til det videre sagsforløb, herunder hvorvidt der skal foretages en politianmeldelse.

Bekymring, mistanke eller viden rettet mod en person i barnets netværk/ukendt

1. Bekymring, mistanke eller viden opstår ved medarbejder.
2. Sagen drøftes med nærmeste leder.
3. Leder kontakter modtagelsen i Familierådgivningen med henblik på afklaring af, om underretningen må gennemgås med forældrene.
4. Leder kontakter modtagelsen og sørger for, at der udarbejdes en underretning.
5. Familierådgivningen foretager en børnesamtale som aftales med underretter.
6. Familierådgivningen indkalder til møde i akutteamet. Underretter inviteres evt. med til mødet.
7. Akutteamet tager stilling til det videre sagsforløb, herunder hvorvidt der skal foretages en politianmeldelse.

Bekymring, mistanke eller viden rettet mod en ansat

1. Bekymring, mistanke eller viden opstår ved medarbejder
2. Sagen drøftes udelukkende med nærmeste leder.
3. Institutionsleder/skoleleder kontakter modtagelsen i Familierådgivningen og sørger for, at der udarbejdes en underretning.
4. Institutionsleder/skoleleder kontakter sektionsleder
5. Familierådgivningen afholder børnesamtale
6. Familierådgivningen kontakter sektionsleder dagtilbud/sektionsleder for grundskolerne og indkalder til møde i det udvidede akutteam, som består af: Sektionsleder dagtilbud/grundskolerne, institutionsleder/skoleleder i den konkrete sag, sektionsleder Sundhedsplejen, sektionsleder PPL, kommunikationschef, personalekonsulent fra Organisation og Personale, leder af Familierådgivningen.
7. Det udvidede akutteam tager stilling til det videre sagsforløb.

Bekymring, mistanke eller viden om krænkelser børn imellem

1. Bekymring, mistanke eller viden opstår ved medarbejder
2. Sagen drøftes med nærmeste leder.
3. Institutionsleder/skoleleder kontakter modtagelsen i Familierådgivningen og sørger for, at der udarbejdes en underretning.
4. Institutionsleder/skoleleder kontakter sektionsleder.
5. Familierådgivningen afholder børnesamtale.
6. Familierådgivningen kontakter sektionsleder dagtilbud/sektionsleder for grundskolerne og indkalder til møde i det udvidede akutteam som består af: Sektionsleder dagtilbud/grundskolerne, institutionsleder/skoleleder i den konkrete sag, sektionsleder Sundhedsplejen, sektionsleder PPL, kommunikationschef, personalekonsulent fra Organisation og Personale, leder af Familierådgivningen.
7. Det udvidede akutteam tager stilling til det videre sagsforløb.

Når Familierådgivningen modtager en underretning

Modtagelsen i Familierådgivningen modtager en underretning, som indeholder bekymring, mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge.

Underretningen vurderes af modtagelsen inden for 24 timer. I forbindelse med underretningen tages der stilling til, om barnets/den unges sundhed eller udvikling er i akut fare. Ved behov for akutte handlinger, afklaring eller foranstaltninger iværksættes disse straks.

(Underretter modtager kvittering fra Familierådgivningen inden for 6 hverdage fra modtagelsen af underretningen.)

Familierådgivningen indkalder til møde i akutteamet eller det udvidede akutteam, som tager stilling til, om der skal foretages en politianmeldelse.

Der skal i forbindelse med forløbet afholdes en børnesamtale eller fremskudt børnesamtale i henhold til § 137, stk. 3. Hvis underretningen omhandler bekymring, mistanke eller viden rettet mod en af de primære omsorgspersoner/forældrene, skal børnesamtalen finde sted uden samtykke fra forældre-myndighedsindehaveren og uden forældrenes viden jf. barnets lov § 137, stk. 3. Dette kaldes en fremskudt børnesamtale.

Den fremskudte børnesamtale afholdes som oftest i barnets kendte rammer i dagtilbuddet eller i skolen. Familierådgivningen skal sikre, at der til samtalen deltager en for barnet kendt person som fungerer som barnets bisidder. Bisidderen kan være en fra dagtilbuddet eller skolen. Hvis der skal foretages afhøring hos politiet har barnet/den unge ret til at have en tryghedsperson med til afhøringen. Bisidderen, som deltager i den fremskudte børnesamtale, kan ikke deltage som tryghedsperson, hvis der skal foretages en afhøring af barnet ved politiet.

Hvis der ikke foretages politianmeldelse, tager børne- og ungerådgiveren kontakt til forældremyndighedsindehaver umiddelbart efter akutteammødet.

Hvis der foretages politianmeldelse, skal børne- og ungerådgiveren og politiet afstemme de videre handlinger under hensyn til barnets sikkerhed og hensyntagen til efterforskningen.

(Politiet foretager en videoafhøring i Børnehus Midt (hvis barnet er under 14 år) eller ved lokale politi (hvis barnet er over 14 år).

Efter afhøring foretager børne- og ungerådgiveren, på baggrund af det i afhøringen fremkomne materiale, en sikkerhedsvurdering for barnet.

Hvis børne- og ungerådgiveren på baggrund af afhøringen træffer beslutning om iværksættelse af børnefaglig undersøgelse, skal der samtidig med det opstartes en sag om udredning i Børnehus Midt.

Børne- og ungerådgiveren kontakter forældremyndighedsindehaver efter afhøringen.

Når du som ansat underretter, er du ikke part i sagen, men Familierådgivningen skal orientere dig om, hvorvidt der er iværksat en børnefaglig undersøgelse eller støttende indsatser i forhold til barnet/den unge. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende. Fx hvis familiens tillidsforhold til offentlige myndigheder er af en sådan karakter, at udvekslingen af oplysninger vil skabe unødige barrierer for det videre samarbejde mellem parterne. Orienteringen kan også undlades, hvis der er en konflikt mellem den konkrete fagperson og familien.

Organisering

I det følgende afsnit beskrives organiseringen af beredskabet ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb.

Modtagelsen i Familierådgivningen

Modtagelsen i Familierådgivningen modtager alle henvendelser og underretninger. Hvis du er i tvivl om du skal lave en underretning, kontakter du modtagelsen. Modtagelsen giver råd og vejledning om generel viden på området og sparring i konkrete sager.

Når modtagelsen modtager en underretning som vedrører bekymring, mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge, kontakter modtagelsen leder af Familierådgivningen, da underretningen skal behandles i enten akutteamet eller det udvidede akutteam. Familierådgivningen indkalder til mødet.

Familierådgivningen afholder en (fremskudt) børnesamtale, når de modtager underretninger, som beskriver bekymring, mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge.

Referatet fra mødes journaliseres i barnets sag.

Akutteamet

(Bekymring, mistanke eller viden rettet mod primære omsorgspersoner, en i barnets netværk eller en ukendt)

Formålet med akutteamet er vurdere underretninger med bekymring, mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge og koordinere det videre sagsforløb, herunder hvorvidt der skal foretages en politianmeldelse.

Akutteamets rolle- og ansvarsfordeling:

Familierådgivningen har ansvaret for at indkalde til akutteammøder og leder af Familierådgivningen er mødeleder på mødet. Familierådgivningen sørger for at indkalde andre relevante parter/deltagere ved behov. Dette kan eksempelvis være skole- og daginstitutionsleder, sektionsledere, underretter m.fl..

Akutteamet består af følgende medlemmer:

• Leder af Familierådgivningen
• Sektionsleder PPL
• Sektionsleder Sundhedsplejen
• Ad hoc deltagere afhængig af sagen: Institutionsleder/skoleleder, underretter, sektionsleder m.fl.

Figur 1 Akutteamets organisering:

Udvidet akutteam

(Bekymring, mistanke eller viden rettet mod en ansat eller ved krænkelser børn imellem)

Det udvidede akutteam indkaldes i tilfælde, hvor der er bekymring, mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge, hvor mistanken er rettet mod en ansat i kommunen, eller i tilfælde, hvor der er krænkelser mellem børn i skolen eller daginstitutionen.

Formålet med det udvidede akutteam er at sikre en ledelsesmæssig opfølgning i forhold børn, personale og forældre samt at sikre en koordineret og sammenhængende opfølgning i samarbejde med tværgående og tværsektorielle samarbejdspartnere.

Det udvidede akutteams rolle og ansvarsfordeling:

Familierådgivningen har ansvaret for at indkalde til møde i det udvidede akutteam, når modtagelsen modtager underretningen fra den lokale institutionsleder/skoleleder. Leder af Familierådgivningen kontakter sektionslederen. Hvis ikke det er muligt at komme i kontakt med sektionslederen, kontaktes afdelingslederen for Skoleafdelingen eller Børne- og Familieafdelingen. Leder af Familierådgivningen er mødeleder på mødet. Til møder i det udvidede akutteam arbejdes der ud fra to perspektiver – et myndighedsperspektiv og et ledelsesperspektiv.

Myndighedsperspektivet: Leder af Familierådgivningen er ansvarlig for den første del af mødet, hvor der tages stilling til, om der skal foretages en politianmeldelse. Leder af Familierådgivningen er ansvarlig for koordineringen med politiet og Børnehus Midt.

Ledelsesperspektivet: Sektionslederen er ansvarlig for anden del af mødet, hvor der tages stilling til; hvilken information den mistænkte medarbejder skal have, eventuelle ansættelsesmæssige konsekvenser, information til forældre med involverede børn, information den øvrige personalegruppe, forældregrupper, børn osv. Der tages stilling til, om der er behov for krisestøtte og presseberedskab.

Sekretæren tager referat som journaliseres i ESDH-systemet.

Det udvidede akutteam består af følgende medlemmer:

• Sektionsleder af dagtilbud eller sektionsleder for grundskolerne
• Institutions- eller skoleleder i den konkrete sag
• Sektionsleder PPL
• Sektionsleder Sundhedsplejen
• Leder af Familierådgivningen
• Personalekonsulent fra Organisation og Personale (kun relevant hvis mistanken er rettet mod en medarbejder)
• Kommunikationschef fra Organisation og Personale
• Sekretariatsbistand

Figur 2: Nedenstående figur viser det udvidede akutteam:

Forebyggelse af overgreb mod børn og unge

Forebyggelse af overgreb mod børn og unge foregår i det direkte pædagogiske arbejde med børnene og de unge, f.eks. i dagtilbud, på skoler eller i døgntilbud. Opgaveløsningen kan styrkes ved et systematisk fokus på forebyggelse af overgreb og en åben kultur i personalegruppen. Det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre en systematik i arbejdet så det forebyggende arbejde ikke udelukkende beror på den enkelte fagpersons tilgang, normer og værdier.

Forebyggelse – den organisatoriske og ledelsesmæssige opgave

Retningslinjer for forebyggelse af overgreb

Det enkelte dagtilbud eller den enkelte skole kan understøtte det faglige arbejde hen imod en fælles faglig tilgang til børnene ved at udarbejde fælles retningslinjer om forebyggelse af overgreb.

Der kan være brug for flere forskellige retningslinjer som led i at forebygge at der sker overgreb mod børn og unge. Det kan f.eks. være en retningslinje for samværs- eller omgangsformer, en retningslinje for brug af digitale medier, en retningslinje for arbejdet med seksualitet mm.

Retningslinjer kan være med til at tydeliggøre rammerne for samvær mellem voksne og børn i dagtilbuddet, på skolen eller anbringelsesstedet samt børnene imellem.

Fælles retningslinjer kan desuden sætte fokus på normer, situationer og kontekster, der henholdsvis begrænser og øger risikoen for overgreb.

Ansættelser og introduktion til nye medarbejdere

Skolen eller dagtilbuddets regler, rammer og retningslinjer kan med fordel tænkes ind i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere.

Når der er valgt en kandidat til den ledige stilling, skal der indhentes referencer og børneattest efter gældende regler.

Ved nyansættelser er det vigtigt med en grundig introduktion til de regler, rammer og retningslinjer, I arbejder ud fra i institutionen.

Forebyggelse – en faglig introduktion til temaet

Dette afsnit indeholder en overordnet introduktion til de temaer, som fagpersoner bør kende til i forhold til opgaven at forebygge overgreb mod børn og unge.

Det forebyggende arbejde består i at opsætte rammer, der beskytter børnene mod overgreb, og understøtte børnenes personlige udvikling, herunder udvikling af sociale kompetencer. Det kalder vi ’ydre’ og ’indre’ forebyggelse.

Ydre forebyggelse

Den ydre forebyggelse handler om de rammer, som institutionen eller skolen sætter for at forebygge og beskytte barnet mod overgreb.

Et eksempel kan være rammer og regler for brugen af sociale medier, for påklædning, for leg eller samvær i det offentlige rum eller i mindre overvågede rum. Det kan være aftaler om, hvordan de voksne er sammen med børnene (berøring, sprog mm.).

Der er behov for forskellige rammer og regler alt efter børnenes alder og udfordringer. Der kan være behov for at regulere rammerne i perioder, og der kan være behov for særlige regler for enkelte børn eller for en gruppe af børn, hvis de har særlige udfordringer med at sætte grænser for sig selv eller forstå andres grænser. I den ydre forebyggelse tager de voksne ansvar for børnene.

Indre forebyggelse

Den indre forebyggelse handler om det pædagogiske arbejde, hvor børnene støttes i at forstå sociale spilleregler, at løse konflikter på en hensigtsmæssig måde, at mærke og forstå egne og andres grænser, at udtrykke egne og respektere andres grænser, at mærke, hvad det har lyst til og ikke har lyst til, at forstå forskellen på god og dårlig berøring og på gode og dårlige hemmeligheder. I den indre forebyggelse er der fokus på barnets personlige udvikling, så barnet på sigt bliver i stand til at beskytte sig selv og indgå i relationer med andre mennesker på en hensigtsmæssig måde.

Sammenhængen mellem ydre og indre forebyggelse

Det er vigtigt at afpasse forholdet mellem ydre og indre forebyggelse, så det passer til børnenes alder, udviklingsniveau og forudsætninger. Alle børn har brug for at blive beskyttet i en eller anden grad, og de har brug for et udviklingsrum, hvor de kan afprøve sig selv i relation til andre (børn og voksne) og gøre deres egne erfaringer.

Hvis børnene er omgivet af for mange og for stramme regler og rammer, forhindres de i at gøre deres egne erfaringer og udvikle sig. Hvis der er for få rammer, risikerer man, at de ikke bliver beskyttet mod risikoen for overgreb.

Børns seksualitet og seksuelle udvikling

Barnets udvikling af seksualitet går hånd i hånd med barnets samlede udvikling og personlighedsdannelse. Barnet udvikler sin seksualitet i relationen med sine nærmeste omsorgspersoner.

Det er vigtigt at kende forskellen på børns normale seksuelle adfærd og bekymrende eller grænseoverskridende seksuel adfærd, så man kan understøtte barnets seksuelle udvikling og forebygge, at børn bliver udsat for eller udsætter andre børn for seksuelt grænseoverskridende adfærd.

Du kan læse mere om børns normale og bekymrende eller grænseoverskridende adfærd under afsnittet ”Tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb.”

Forslag til emner, man kan have fokus på i det direkte arbejde med børnene:

• Konflikthåndtering, at gå sin vej ved konfliktoptrapning, sige nej ved grænseoverskridelser osv.
• Grænser, egne og andres grænser, og at man kan have forskellige grænser
• Retten til egen krop, gode og dårlige hemmeligheder m.m.
• Adfærd og samværsformer, sprog, påklædning m.m.
• God digital adfærd
• Seksualundervisning/vejledning tilpasset barnets alder og behov
• Oplysning om mulighederne for at søge rådgivning hos f.eks. Red Barnet, Børnetelefonen, Sex og Samfund m.fl.

Opsporing af overgreb mod børn og unge

Det kan være en vanskelig og kompleks opgave at opspore overgreb mod børn. Det er derfor vigtigt, at fagpersoner har faglig viden, dels om hvilke forhold de skal være opmærksomme på, dels om de processer der indgår i afdækningen af et overgreb for såvel fagpersonen som barnet.

Tidlig opsporing – den organisatoriske og ledelsesmæssige opgave

Det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at fagpersoner har denne viden og tilbydes den nødvendige faglige støtte, så de er klædt på til at være i kontakt med og støtte barnet, når der er mistanke om, at barnet har været udsat for overgreb.

Hvis medarbejderne ikke har konkrete erfaringer med at opspore overgreb, kan det være nødvendigt at igangsætte systematisk kompetenceudvikling.

Det er et vigtigt organisatorisk opmærksomhedspunkt at understøtte, at alle fagpersoner har mulighed for at søge sparring hos en leder eller en tværfaglig samarbejdspartner, herunder sparring hos en børne- og ungerådgiver. Hvis sparringsmulighederne skal fungere for fagpersonerne, skal de kende mulighederne, de skal være tilgængelige, og det skal være gennemskueligt for medarbejderne, hvornår det er relevant at bruge den ene mulighed frem for den anden.

Det er også vigtigt, at fagpersonerne kender de rammer for sparring, som lovgivning om tavshedspligt udstikker.

Ved sparring på egen arbejdsplads kan man drøfte børn med nærmeste leder og med de kollegaer, der har opgaver i forhold til barnet (f.eks. stuepersonalet i dagtilbuddet, lærerteamet i skolen). Hvis der er tale om sparring med tværfaglige samarbejdspartnere, er udgangspunktet, at man drøfter barnets forhold anonymt eller med samtykke fra forældrene.

Vær opmærksom på, at børn, bevidst eller ubevidst, vælger, hvem de vil betro sig til, hvis de bliver udsat for overgreb.

Det er ikke sikkert, at de vælger den fagperson, der har den tætteste kontakt med barnet eller er udpeget som kontaktperson for barnet. Det vil sige at alle faggrupper kan komme i spil i forhold til temaet opsporing af overgreb. Derfor giver det ikke mening organisatorisk at beslutte, at tidlig opsporing af overgreb er en opgave for udvalgte faggrupper. Der bør tages højde for dette forhold i planlægning af løbende kompetenceudvikling på dette område.

I Silkeborg Kommune er samarbejdsmodellen for ’Trivsel på tværs’ implementeret for alle børn fra 0 år til 4. klasse. Det betyder, at der to gange årligt foretages trivselsvurderinger af alle børn ud fra opsporingsmodellen TOPI (Tidlig opsporing af børn i en udsat position). Opsporingsmodellen understøtter en fælles systematik og sikrer et fælles sprog mellem fagprofessionelle i sundhedsplejen, dagtilbud og indskolingen.

Opsporingsmodellen kan, suppleret med en systematik for formulering af faglige hypoteser om, at barnets mistrivsel kan skyldes overgreb og med anvendelse af viden om overgreb, være med til at sikre et systematisk arbejde med tidlig opsporing af overgreb. Læs mere om opstilling af faglige hypoteser om overgreb i Socialstyrelsens ’Den professionelle tvivl. En håndbog om tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge.

Tidlig opsporing – en faglig introduktion til temaet

Dette afsnit indeholder en overordnet gennemgang af de temaer fagpersoner, bør have viden om – den professionelle tvivl, mulige tegn og reaktioner på fysisk vold, psykisk vold samt seksuelle overgreb, udfordringer ved at tale med børn om overgreb, børns seksualitet og fantasi, børn med seksuelt bekymrende eller grænseoverskridende adfærd, grooming og særligt udsatte grupper af børn.

Den professionelle tvivl

Det er ikke altid muligt umiddelbart at få be- eller afkræftet en bekymring eller mistanke om overgreb mod børn, og der foreligger sjældent dokumentation for, at et overgreb har fundet sted. Derfor vil man ofte være i tvivl om, hvad der i virkeligheden er sket. Det kan føre til usikkerhed, tvivl eller i værste fald handlingslammelse.

Fagpersonens personlige erfaringer, holdninger, normer og barrierer i forhold til temaerne fysisk vold, psykisk vold samt seksuelle overgreb bliver aktiveret, når der opstår bekymring eller mistanke om, at et barn har været udsat for overgreb. Det kan være vanskeligt at rumme barnets udsagn, man kan som fagperson blive overvældet af beskyttertrang eller vrede mod den, der mistænkes for at have begået overgrebet.

Det er vigtigt, at man som fagperson har kendskab til egne grænser og barrierer samt fokus på, hvordan man på trods af tvivl og dilemmaer kan bidrage til at opspore overgreb mod børn.

Den professionelle tvivl er et vilkår i sager om overgreb mod børn, et vilkår, der kalder på samarbejde, monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt.

Børns tegn og reaktioner

Børns tegn og reaktioner på overgreb er komplekse og flertydige. Når et barn udviser bekymrende adfærd eller tegn på mistrivsel, kan der være mange grunde. En af grundene kan være, at barnet bliver udsat for overgreb.

Det er ikke muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en facitliste, der rummer tegn og reaktioner, som kan bruges som tjekliste, når man har en mistanke om overgreb og er i tvivl.

Beskrivelsen af mulige tegn og reaktioner hos barnet skal altid læses som opmærksomhedspunkter, og de skal sættes i forhold til den viden, man i øvrigt har om det konkrete barn og dets familie og relationer i øvrigt:

• Hvor gammelt er barnet?
• Hvor modent er barnet?
• Hvordan er barnets livsvilkår, og i hvilken kontekst kommer barnets mistrivsel eller bekymrede adfærd til udtryk?
• Hvad er konkret observeret, og hvad har barnet eventuelt selv konkret givet udtryk for?

Det er meget få tegn og reaktioner, som er specifikke for de tre overgrebsformer: fysisk vold, psykisk vold og seksuelle overgreb. Og børn kan opleve overgreb uden at udvise tegn og reaktioner, eller reaktionerne kan vise sig måneder eller år efter de traumatiske hændelser. Særligt psykisk vold kan være vanskelig at opdage, fordi den ikke efterlader synlige mærker.

Oversigt over mulige tegn på vold og overgreb

I oversigten på de kommende sider beskrives mulige tegn og reaktioner på henholdsvis fysisk og psykisk vold samt seksuelle overgreb.

Oversigten kan bidrage til at skærpe opmærksomheden. Der skelnes mellem fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn og reaktioner.

(Oversigten er udviklet af Socialstyrelsen, SISO, og er baseret på eksisterende viden om tegn og reaktioner ved fysisk vold og seksuelle overgreb. For psykisk vold er oversigten udarbejdet af SISO på baggrund af VIVE’s rapport (2020): Psykisk vold mod børn i hjemmet. Da den eksisterende forskning oftest behandler psykisk vold og følelsesmæssig forsømmelse/psykisk vanrøgt under et dækker skemaet derfor ikke kun psykisk vold, men også mulige tegn og reaktioner forårsaget af følelsesmæssig forsømmelse/psykisk vanrøgt.)

At tale med barnet om overgreb

Det er en væsentlig del af en opsporingsproces at tale med barnet. Det vil sige at opfange barnets egne initiativer til at fortælle, hvad det er udsat for, eller selv tage initiativ til at tale med barnet, hvis barnet udviser bekymrende adfærd eller tegn på mistrivsel.

Børn, der har været udsat for overgreb, kan have svært ved at betro sig til andre om overgrebet. De kan føle skyld og skam, de kan være bange for konsekvenserne, være præget af loyalitet eller ambivalente følelser for den, der har begået overgrebet. Der kan derfor være brug for, at de voksne, der er omkring barnet, tager initiativ til at tale med barnet, hvis barnet viser tegn på mistrivsel, pludselig ændrer adfærd, eller der på anden måde opstår mistanke om, at barnet har været udsat for overgreb.

Det er vigtigt at rumme barnets udsagn, hvis barnet selv tager initiativ til at fortælle om overgreb, det har været udsat for. Det vil sige at lytte til barnets udsagn uden at give udtryk for de følelser, man kan blive ramt af, og uden at placere ansvar eller skyld for det, der er sket.

Når man taler med et barn om en mistanke om overgreb, må man gerne stille nysgerrige og undrende spørgsmål, som f.eks. ’Hvor har du set/hørt det?’, ’Kan du vise mig, hvad der skete?’, ’Kan du sige lidt mere om det?’. Disse spørgsmål har til formål at be- eller afkræfte, om der er grund til at være bekymret for barnet, og om der er grundlag for handling (underretning). Det er vigtigt ikke at stille ledende spørgsmål. Ledende spørgsmål kan skabe tvivl om, hvad der reelt var barnets oplevelse, og hvor høj grad barnet blev præget af den voksne.

Det er vigtigt at rumme barnets udsagn, hvis barnet fortæller om overgreb, det har været udsat for. Det vil sige at lytte til barnets udsagn og med kropssprog og mimik vise barnet, at man er nærværende og forstår, at barnet vil fortælle noget vigtigt. Det har også betydning, at man møder barnet uden at give udtryk for de følelser, man selv kan blive ramt af, og uden at placere ansvar eller skyld for det, der er sket.

Ved afrunding af samtalen om overgreb med et barn er det vigtigt at bekræfte barnet i, at det har handlet rigtigt, og at det kan forvente hjælp fra den voksne. Det er også vigtigt at følge op på, hvordan barnet har det, og sikre sig, at barnet er tilstrækkelig informeret om, hvad der sker i sagen.

Barnets perspektiv

Det er en svær opgave for børn at begribe og formidle, hvad de har været udsat for, når de udsættes for overgreb. Det er derfor afgørende, at fagpersonen er i stand til at indtage barnets perspektiv, det vil sige at forstå, hvad barnet forstår, på barnets præmisser.

Når en fagperson indtager barnets perspektiv, er opgaven at lytte og kun respondere med få åbne udsagn, der understøtter barnets egen fortælling. Fagpersonen undlader at tolke, korrigere, komme med handleanvisninger eller løsningsforslag under samtalen.

Efter samtalen er det fagpersonens opgave at indtage et børneperspektiv – at foretage en faglig vurdering på baggrund af faglig viden og den konkrete viden om barnet, der er kommet frem under samtalen. Det vil sige at fagpersonen – for sig selv eller sammen med kollegaer – tolker barnets verbale og nonverbale udsagn og foretager en samlet vurdering. Det er vigtigt at adskille de to perspektiver, så man ikke forstyrrer barnet under samtalen med faglige vurderinger.

SISO har erfaring med, at fagpersoner, der bevidst har arbejdet med at kvalificere deres møde med barnet ved at indtage barnets perspektiv, er overraskede over, hvor udfordrende denne opgave er.

Fagpersonerne beskriver samstemmende, at de bliver usikre på deres egen rolle (for eksempel hvis der opstår lange pauser), de er overraskede over, hvor svært det kan være bare at lytte, men de beskriver også, at de får værdifulde informationer fra barnet, og at det styrker deres relation til barnet at lytte koncentreret uden at korrigere barnet og uden at have en dagsorden for kontakten.

At det er en udfordrende opgave, hænger formentlig sammen med, at voksne, der er uddannet til at arbejde med børn, er vant til at være dem, der ved, hvordan verden hænger sammen, dem, der guider og leder børnene. Derudover er travlhed og automatisering i kontakten med børnene et opmærksomhedspunkt.

Det kan også hænge sammen med, at alt nyt tolkes gennem tolkning af det allerede kendte. Det, barnet siger, skal tolkes og forstås gennem den voksnes forståelsesramme. Der er derfor stor risiko for, at barnets unikke perspektiv fortoner sig. Opgaven kalder på, at den voksne placerer sig selv i en mere ydmyg rolle i forhold til barnet. Barnet bliver en informant i forhold til fagpersonen, og det ændrer relationen radikalt.

Børn, seksualitet, fantasi og realitet

Et lille barn kender ikke på forhånd til, eller har begreb om sin egen eller voksnes seksualitet. Derfor er barnet som udgangspunkt ikke i stand til at vide, hvis det udsættes for et seksuelt overgreb. Barnet vil kunne tro, at overgrebet er en naturlig del af relationen. Barnet vil måske først blive bevidst om, at det har været udsat for overgreb, når det opdager, at seksuelle overgreb ikke er en almindelig del af en relation til voksne.15

Børn, som ikke forstår betydningen af – eller har ord og begreber for – de(t) overgreb, som de er blevet udsat for, kan have vanskeligt ved at gengive oplevelsen. Barnets fortælling kan derfor fremstå fantasifuld og usammenhængende. Måske har barnet været overladt til at skabe sin egen forståelse af mening med overgrebene på et tidspunkt, hvor det ikke sprogligt og udviklingsmæssigt var modent til det. Det er de professionelles opgave at forsøge at forstå, hvad det er, barnet giver udtryk for.

Børn med bekymrende eller grænseoverskridende seksuel adfærd

Det er en naturlig del af børns udvikling at være optaget af seksuelle ord, emner og lege i perioder. For nogle børn udvikler det sig til seksuelt bekymrende eller grænseoverskridende adfærd. Det er vigtigt, at fagpersoner er særligt opmærksomme på børn, der har overdreven interesse eller optagethed i forhold til seksuelle emner og/eller større viden om seksuelle emner, end man ville forvente af aldersgruppen.

Derudover er det vigtigt at være opmærksom på de relationer, børn indgår i, om der er aldersmæssig, modenhedsmæssig eller intellektuel ulighed, om den seksuelle leg eller adfærd indebærer følelser af skyld, skam, angst eller tvang16.

Der findes tre landsdækkende og specialiserede behandlingssteder, der tilbyder rådgivning samt udredning og behandling til børn og unge med seksuelt bekymrende adfærd - JanusCen-tret, København og Odense, Rådgivningscentret, Århus Kommune og SEBA, Ålborg Kommune.

JanusCentret har udviklet et Bekymringsbarometer, som opdeler børns adfærd i normal adfærd, adfærd, der kræver skærpet opmærksomhed og indgriben, og adfærd, der kræver øjeblikkelig indgriben. Bekymringsbarometeret kan bruges, hvis man er i tvivl om, hvordan man skal tackle et barn, der har seksualiserende eller grænseoverskridende adfærd.

Det kan også bruges, hvis man er i tvivl om, hvor bekymret man skal være i forhold til barnets grænseoverskridende adfærd.

Se Bekymringsbarometer på JanusCentrets hjemmeside (januscentret.dk)

Grooming

Grooming er betegnelsen for en proces, hvor den voksne, der vil begå seksuelle overgreb, opbygger en relation til barnet ved at anvende manipulation, løgne, smiger og ros og påføre barnet ansvar og skyldfølelse. Derved nedbrydes barnets grænser gradvist, og det ender med at medvirke, tilsyneladende frivilligt, i seksuelle aktiviteter, der skal tilfredsstille krænkeren.

Grooming går fra en indledende opbygning af kontakt til at blive en tillidsfuld relation. Det tætte forhold gør det vanskeligt for barnet at sige fra, og det skaber adgang til at komme fysisk tættere på barnet og gradvist nedbryde grænser, for så i sidste ende at få adgang til at kunne begå det seksuelle overgreb. Relationen kan fastholdes over tid ved at bruge trusler og tvang. Netop fordi relationen bygger på tillid, tryghed og oplevelsen af at have fundet en allieret/en beskytter, vil det være særdeles vanskeligt for barnet at bryde hemmeligheden.

Det er vigtigt, at professionelle kender til begrebet grooming, så de har mulighed for at få øje på eventuelle grooming processer og reagere på dem.

Sårbare børn, herunder børn med handicap, er i særlig risiko for at blive manipuleret i en grooming proces, fordi de kan have vanskeligt ved at mærke og give udtryk for egne grænser, og fordi de kan savne kontakt og opmærksomhed. Grooming relationer kan tilbyde dem det, de savner. Den virtuelle verden og de sociale medier udgør en vigtig og positiv del af de fleste børns verden. Det er en verden af muligheder for at komme i kontakt med og have virtuelle mødesteder for andre med fælles interesser. Der er mulighed for at dele tanker, idéer, billeder, oplevelser og spille spil sammen. Samtidig er det et sted, hvor børn kan have noget for sig selv, og hvor der er begrænset voksentilstedeværelse.

Derfor er de sociale medier og det virtuelle rum også et sted, hvor personer, der ønsker at komme i kontakt med og groome børn med henblik på at begå seksuelle overgreb, færdes. Det kan eksempelvis være ved at få barnet til at sende billeder af sig selv, afklædt eller nøgen, men også i de mere ekstreme tilfælde for at mødes med barnet og begå seksuelle overgreb.

Find materiale om Børns digitale liv på Red Barnets hjemmeside (skole.redbarnet.dk)

Særligt udsatte børn

Udover at være opmærksom på tegn og reaktioner på overgreb, som børn kan udvise, er det væsentligt at se på, hvad der gør børn særligt sårbare i relation til vold og seksuelle overgreb. Tre grupper af børn kan overordnet siges at være i særlig risiko, nemlig handicappede børn, anbragte børn og socialt udsatte børn.

Børn med handicap er i højere grad i risiko for at blive udsat for henholdsvis vold og seksuelle overgreb end øvrige børn og har i markant højere grad end jævnaldrende uden handicap oplevet dette. Det gælder både for børn med handicap, som bor hjemme, og som er anbragt udenfor hjemmet.

Barnets handicap kan udgøre en særlig faglig udfordring, når det gælder opsporing af vold eller seksuelle overgreb. Måske er det vanskeligt for barnet at kommunikere med omverdenen, og som fagperson kan man have vanskeligt ved at tolke adfærd, tegn og reaktioner. Man kan være i tvivl om, hvorvidt en bekymrende adfærd skal tilskrives barnets handicap, eller at barnet har været udsat for overgreb.

Det har stor betydning, at man som fagperson kender barnets handicap og er opmærksom på at reagere, når et barn ændrer adfærd. Læs mere om denne gruppe i Socialstyrelsens ’Håndbog om vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap’.

Anbragte børn og unge er oftere udsat for vold og seksuelle overgreb end andre børn og unge både forud for og under anbringelsen. En forløbsundersøgelse af anbragte børn viser, at vold og seksuelle overgreb er anbringelsesårsag for en betydelig andel af de anbragte børn og unge, og at en større procentandel af de anbragte unge indenfor det sidste halve år har oplevet vold og seksuelle overgreb fra voksne og børn i og udenfor anbringelsesstedet, hvis man sammenligner dem med jævnaldrende, der ikke er anbragt.

Socialt udsatte børn er en tredje gruppe, som er i større risiko for vold og seksuelle overgreb end andre børn. En dansk undersøgelse viser, at udsatte unge oftere oplever fysisk vold i og uden for hjemmet end andre unge.

De unges udsathed er målt på, at de har dårligere trivsel og lavere fagligt niveau i skolen end deres jævnaldrende, og at de unges forældre har et lavere uddannelsesniveau og svagere arbejdsmarkedstilknytning end jævnaldrendes forældre.

En dansk register- og spørgeskemabaseret undersøgelse viser, at børn og unge, der har oplevet fysisk vold og seksuelle overgreb, hyppigere end andre børn kommer fra et opvækstmiljø, der er præget af få ressourcer og sociale problemer hos forældrene, for eksempel psykisk sygdom, misbrugsproblemer, kriminalitet, vold i hjemmet og brudte familierelationer.

Undersøgelsen omfatter 2.000 spørgeskemaer til folkeskoleelever og registerdata om 950.000 personer.

Tværfaglige samarbejder

Fagpersonerne/faggrupperne i det tværfaglige samarbejde kan deles op i tre vigtige hovedgrupper, selvom der naturligvis for nogle faggruppers vedkommende kan være overlap eller andre funktioner:

• Dem, der arbejder direkte med børnene og de unge, f.eks. pædagoger og lærere
• Dem, der har konsultative opgaver i forhold til skoler og dagtilbud på almenområdet, f.eks. PPR og sundhedsplejen
• Dem, der har myndighedsansvaret i børnesagerne, det vil sige børne- og ungerådgivere.

Faggrupper, der arbejder direkte med børn, har typisk kontakt med en stor gruppe børn. De har daglig kontakt med børnene og opnår dermed et forholdsvist tæt kendskab til børnene. Det giver dem mulighed for at observere en særlig optagethed, adfærdsændringer eller generel mistrivsel. Den bekymring, mistanke eller viden, disse fagpersoner opnår, skal videregives til familierådgivningen i form af underretninger. Efter underretning har disse faggrupper en vigtig rolle som barnets omsorgsperson, mens sagen behandles.

Faggrupper, der arbejder konsultativt, kan have direkte kontakt med børn. De kan i disse sammenhænge få adgang til vigtige informationer om barnets trivsel, udvikling og om særlige problemstillinger, herunder bekymring, mistanke eller viden om, at et barn har været udsat for overgreb. Disse faggrupper har skærpet underretningspligt og skal videregive bekymring, mistanke eller viden om overgreb til familierådgivningen.

Derudover har de konsultative faggrupper ofte en særlig rådgivende rolle i forhold til andre fagpersoner i kommunen. Det vil derfor være vigtigt at tænke dem ind som sparringspartnere og sørge for løbende kompetenceudvikling, så de kan yde kvalificeret rådgivning til andre faggrupper om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn.

Børne- og ungerådgiverne har også kontakt med en række børn, f.eks. i forbindelse med samtaler med børn ved nye underretninger og opfølgningssamtaler med børn i eksisterende sager.

De vil derfor også kunne få informationer fra disse børn, der fører til bekymring, mistanke eller viden om, at barnet har været udsat for overgreb.

Børne- og ungerådgivere har en særlig handleforpligtelse i forhold til børn, der har været udsat for overgreb, både dem, de selv har fået øje på, og dem, de har fået kendskab til via underretninger. De har desuden en koordinerende rolle og en forpligtelse til at samarbejde med en række tværsektorielle aktører. Samtidig skal de være opmærksomme på behovet for information til de tværfaglige samarbejdspartnere, om hvad der forventes af dem.

Tværsektorielle samarbejder

De vigtigste aktører i det tværsektorielle er:

• Børnehuset
• Politiet
• Børneafdelingen på sygehuset samt det øvrige sundhedsvæsen
• Familieretshuset
• Krisecentre

De enkelte sektorers opgaver og ansvar beskrives i de kommende afsnit.

Børnehusets rolle

Ved mistanke eller viden om, at et barn har været udsat for overgreb, skal Familierådgivningen, som led i den børnefaglige undersøgelse, benytte Børnehus Midt, hvis der er et tværsektorielt samarbejde, dvs. at sagen involverer et samarbejde med enten politi eller sygehusvæsen. Det betyder konkret, at hvis der er indgået et samarbejde med fx politiet, fordi der foreligger en politianmeldelse, så skal kommunen anvende børnehuset.

Børnehuse er fysiske huse, beliggende i de fem regioner i Danmark. Personalet i børnehusene er uddannede socialrådgivere eller psykologer, der har erfaring med at tale med børn og unge om overgreb. De samarbejder med en række faste samarbejdspartnere, som inddrages efter behov i de konkrete sager. Det vil som oftest være politi, pædiater og/eller retsmediciner.

Formålet med børnehuse er at sikre, at børn, der har været udsat for overgreb, får et skånsomt forløb i børnevenlige rammer samt en fagligt kvalificeret udredning. Børnehuset skal være med til at sikre, at de instanser, der er involveret i sagen, samarbejder på en hensigtsmæssig måde.

Når barnets sag er modtaget i børnehuset, planlægges og koordineres det videre forløb. Familierådgivningen har stadig sagsansvaret for det pågældende barn. Børnehuset og børne- og ungerådgiveren kan inddrage relevante fagpersoner ved afholdelse af et sagssamråd. Her mødes man, drøfter og beslutter, hvem der gør hvad og i hvilken rækkefølge. Derudover har børnehuset til opgave at udrede barnets behov for støtte i forhold til det overgreb, barnet har været udsat for. Barnet kommer i en periode i børnehuset til aftalte samtaler, undersøgelser eller observationer. Som afslutning på forløbet skriver børnehuset en status om barnets situation, som kan indeholde anbefalinger til, hvordan barnet bedst støttes fremadrettet. Denne status kan indgå i børne- og ungerådgiveren børnefaglige undersøgelse.

Børne- og ungerådgiveren har ansvar for sagsbehandlingen og træffer beslutninger i forhold til barnet under hele forløbet.

Børnehusets rolle er således at koordinere forløbet og udrede barnet. Der er desuden mulighed for at børnehuset kan tilbyde behandling af børn udsat for overgreb, som en relateret ydelse.

Politiets rolle

Samarbejdet mellem kommunens børne- og ungerådgivere og politiet er en vigtig del af håndteringen af sager, hvor der er mistanke om overgreb mod et barn. Familierådgivningen og visitationsgruppen hos politiet – som er en særlig enhed, der beskæftiger sig med vold og overgrebssager – drøfter altid sagen ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge.

Når politiet modtager en anmeldelse om overgreb, skal de tage stilling til, om der er grundlag for en efterforskning.

Politiet vurderer herunder, om der er behov for at rekvirere en retsmedicinsk undersøgelse, der kan afdække og dokumentere eventuelle fysiske fund.

En del af en politimæssig efterforskning er afhøringer. Afhøring af de mindre børn foregår ved videoafhøring, der betyder, at afhøringen videofilmes, så barnet undgår at møde op i retten. Det er som udgangspunkt børn op til 14 år, der videoafhøres, men der kan træffes beslutning om at videoafhøre en ung over 14 år, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. den unges psykiske tilstand eller kognitive funktion. Barnet afhøres af særligt uddannet personale fra politiet.

Videoafhøringen finder sted i Børnehus Midt, der har børnevenligt indrettede lokaler til formålet. I et tilstødende lokale sidder barnets børne- og ungerådgiver, anklagemyndigheden, en repræsentant fra børnehuset og beskikkede advokater for alle parter m.fl. og overværer afhøringen. Forældre og andre omsorgspersoner omkring barnet må ikke overvære afhøringen. De unge over 15 år afhøres af politiet uden videooptagelse. Afhøringen foretages som regel på politistationen, men politiet kan dog vælge at benytte børnehusets lokaler til afhøringen.

Anklagemyndigheden afgør, om der skal rejses tiltale mod den mistænkte på baggrund af afhøringer og eventuelle lægelige undersøgelser. Hvis der rejses sigtelse, og sagen behandles i retten, anvendes videooptagelsen fra videoafhøringen som bevis, når det drejer sig om børn op til 15 år. Børn og unge over 15 år møder som udgangspunkt op i retten og afgiver forklaring. Anklagemyndigheden kan også beslutte at henlægge sagen, hvis der vurderes ikke at være beviser nok til at kunne gennemføre en retssag.

Sygehus- og sundhedsvæsenets rolle

En anden vigtig aktør i forbindelse med sager om overgreb mod børn er sygehus- og sundhedsvæsenet.

Sygehuse, børneafdelinger eller børnemodtagelse inddrages i sager om overgreb for at undersøge, vurdere og dokumentere barnets eventuelle fysiske skader efter overgrebet. De kan også blive inddraget til at vurdere barnets generelle helbredstilstand. Denne vurdering kan føre til, at barnet visiteres til yderligere sundhedsfaglige undersøgelser. De sundhedsfaglige undersøgelser foregår ofte i sygehusets børneafdeling.

De retsmedicinske institutter har til opgave at gennemføre retsmedicinske undersøgelser, hvis politiet vurderer, at der kan findes spor efter vold eller seksuelle overgreb, f.eks. sæd, spyt, hår, brud, mærker. Af hensyn til kvaliteten af spor er det vigtigt, at der handles indenfor 72 timer, da børns rifter og sår heler hurtigt.

Børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, kan få undersøgt kønsorganer og endetarm. Denne undersøgelse foregår som udgangspunkt på specialiserede afdelinger AUH Skejby, og foretages som regel af børnelæger i samarbejde med retsmedicinere. Der er ikke tale om en egentlig gynækologisk undersøgelse, men om en udvendig undersøgelse. Der kan dog forekomme indvendig undersøgelse ved sikring af spor som f.eks. sæd.

Undersøgelsen foretages ved hjælp af et kolposkop, som er et forstørrelsesapparat, der fungerer som en kikkert, og som samtidig kan tage billeder. Billederne bruges som dokumentation for eventuelle fund. Udover undersøgelse af kønsorganer og endetarm kan retsmedicineren også foretage en almen personundersøgelse.

Familieretshusets rolle

I sager vedrørende skilsmisse eller samvær, hvor der er bekymring, mistanke eller viden om overgreb mod børn, er der et styrket samarbejde mellem Silkeborg Kommune og Familieretshuset.

I Familieretshuset screenes alle familier, der henvender sig, og de visiteres til forskellige forløb alt efter problemernes omfang, alvor og kompleksitet. Sager, hvor der er mistanke om, at den ene forælder begår overgreb mod barnet, behandles i det familieretlige udredningsspor. Her er der særligt fokus på at oplyse barnets perspektiv og afdække de sociale risikofaktorer som f.eks. overgreb, der er til stede hos barnet eller forældrene.

Når Familieretshuset har afsluttet den familieretlige udredning, oversendes sagen til familieretten, som kan træffe den endelige afgørelse i sagen. Familieretshuset kan under sagens behandling i Familieretshuset træffe midlertidige afgørelser i f.eks. overgrebssager, som er gældende under sagens behandling.

Et vigtigt element i det nye familieretssytem er, at der særligt i de komplekse sager er en forpligtelse til at skabe et samlet vidensfundament. Det sker ved at sikre, at alle relevante oplysninger, f.eks. udtalelser fra dagtilbud, skole og kommunale indsatser i familien, samles hurtigt og uden hindringer.

Krisecentrets rolle

Børn i familier, hvor der er vold mellem forældre eller mod den ene forælder, kan komme i en situation, hvor der er behov for at tage ophold på et krisecenter.

Kommunen er forpligtet til at tilbyde kvinder ophold på et krisecenter eller lignende, hvis hun har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i parforholdet. Derudover er kommunen forpligtet til at tilbyde kvinden koordinerende rådgivning i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, dagtilbud, sundhedsvæsen m.m. Hvis kvinden har børn med på krisecenteret, skal kommunen tilbyde barnet psykologbehandling hos en autoriseret psykolog (min. 4 – max. 10 samtaler).

Når der er børn involveret, samarbejder kommunen med krisecentret. Krisecentret vil som udgangspunkt altid have underretningspligt i denne situation, fordi et barn, der har været vidne til vold, har været udsat for et (psykisk) overgreb.

Når et barn eller en ung kommer på krisecenter med den ene forælder på grund af fysisk eller psykisk vold i hjemmet, kan Familieretshuset suspendere den anden forælders ret til samvær med barnet eller den unge, medmindre det er bedst for barnet eller den unge fortsat at have kontakt med den anden forælder. Det sker, fordi børn og unge, der har oplevet vold eller seksuelle overgreb, står i en ekstremt skrøbelig situation.

I sager, hvor et barn eller en ung har haft ophold på krisecenter med en forælder pga. vold i hjemmet, og den pågældende forælder vender hjem til et voldeligt miljø med barnet eller den unge, udarbejdes der en børnefaglig undersøgelse.

Strafferetlige bestemmelser eller ”Hvad er strafbart ifølge loven”

Formålet med dette afsnit er ikke, at fagpersoner skal vurdere, om forhold er strafbart eller ej – det er politiets opgave. Samtidig skal det nævnes, at selvom en handling ikke kan bevises eller strafferetslig dømmes, kan der være tale om, at et barn er udsat for bekymrende forhold eller handlinger, som kræver socialfaglig handling i henhold til Barnets lov.

Strafferetlig bestemmelse om vold

I Danmark er det strafbart at udøve vold mod en anden person (§ 244). Det er en skærpende omstændighed, hvis volden medfører betydelig skade på offeret (§ 245). Det er også strafbart at tvinge personer til at gøre, tåle eller undlade at gøre noget ved vold, trusler om vold eller frihedsberøvelse (§260).

Derudover er det også strafbart at udøve psykisk vold, det vil sige nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til at styre en anden person (§ 243).

Strafferetlig bestemmelse om seksuelle overgreb I Danmark er det strafbart at have et seksuelt forhold til slægtninge i nedadstigende linje eller et seksuelt forhold mellem søskende (§ 210). Den seksuelle lavalder er 15 år. Hvis man har en særlig rolle i forhold til barnet (undervisning/opdragelse) er den seksuelle lavalder 18 år (§ 222, 223). Det er strafbart at købe seksuelle ydelser fra unge under 18 år (§ 224, 225).

Derudover er blufærdighedskrænkende adfærd strafbart, det vil sige blotteri, beføling, beluring og optagelse, besiddelse og udbredelse af fotos og film af personer under 18 år (§ 226, 232, 234, 235).

Forældreansvarsloven § 2, stk. 2:

Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende handling.

Litteratur, links og lovgivning

Litteratur:

Henze-Pedersen m.fl. (2024): Videnshæfte: Børn og unges erfaringer med at fortælle om vold og seksuelle overgreb - Hovedresultater fra en kvalitativ undersøgelse

Ottosen, M. H., & Henze-Pedersen, S. (2021). Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Ottosen, M. H., Frederiksen, S., & Henze-Pedersen, S. (2020). Psykisk vold mod børn i hjemmet – et vidensgrundlag. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Ottosen m.fl. (2020): Psykisk vold mod børn i hjemmet. Et vidensgrundlag. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Social- og Boligstyrelsens videnscenter SISO (2023), ”Anbefalinger for god kvalitet i kommunernes indsats mod overgreb mod børn og unge”

Socialstyrelsen (2020): ”Kommunale beredskaber til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge - En guide til kommuner” Socialstyrelsen (2022): ”Den professionelle tvivl – en håndbog til tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge”

Socialstyrelsen (2017): ”Vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap - Håndbog om forebyggelse, opsporing og håndtering”

Links:

Social-, Bolig- og Ældreministeriet:
https://www.sm.dk/arbejdsomraader/boern-og-unge-i-udsatte-positioner/underretningspligt

Ankestyrelsen:
https://ast.dk/born-familie/hvad-handler-din-klage-om/underretninger/fagpersoners-saerlige-underretningspligt

Social- og Boligstyrelsens definitioner fysiske og psykiske overgreb:
https://www.sbst.dk/boern/overgreb/om-vold-og-seksuelle-overgreb/om-fysisk-og-psykisk-vold/definition-og-lovgivning

Social- og Boligstyrelsen definitioner seksuelle overgreb:
https://www.sbst.dk/boern/overgreb/om-vold-og-seksuelle-overgreb/om-seksuelle-overgreb

Lovgivning:

• Barnets lov
• Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov