Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder Sundhedsprisen og Handicapprisen: Indstil kandidater

Sundhedsprisen og Handicapprisen: Indstil kandidater

Nu kan du indstille kandidater til henholdsvis Sundhedsprisen og Handicapprisen – så spred endelig ordet! Du kan indstille frem til 1. november på begge priser.

Kort om Sundhedsprisen

Sundhedsprisen overrækkes til en forening, et værested, en virksomhed, en institution eller andre, der skaber mere sundhed, fællesskab og trivsel i hverdagen for andre i Silkeborg Kommune.

Du kan nominere præcis det initiativ eller den person, som, du mener, gør en særlig indsats for at styrke sundheden og gøre en positiv forskel for borgerne i Silkeborg Kommune.

Det kan fx være:

  •  Aktiviteter, der fremmer fællesskaber
  • Aktiviteter, der involverer mange mennesker fx på en arbejdsplads
  • Det kan være et initiativ for få, som ikke desto mindre gør en stor forskel i deres liv

Læs mere om Sundhedsprisen her.

Sådan indstiller du en kandidat

Du kan indstille både en enkeltperson, en forening eller en organisation til prisen.

For at indstille den eller dem, som du mener, har fortjent Sundhedsprisen 2024, skal du sende en mail til mas@silkeborg.dk, hvor du kort fortæller:

  • Hvem du vil nominere
  • Hvorfor du vil nominere kandidaten
  • Hvem der indstiller kandidaten

Kort om Handicapprisen

Handicapprisen går til en aktør, som har gjort noget ekstraordinært for borgere med handicap i Silkeborg Kommune.

 Eksempler på potentielle modtagere af prisen kunne være:

  • En forening, som har arbejdet aktiv med idræt eller outdooraktiviteter.
  • En lokal ildsjæl eller forening, som fremmer inkluderende fællesskaber for personer med handicap.
  • En virksomhed, som har udnyttet potentialet hos personer med handicap.

Læs mere om Handicapprisen her.

Sådan indstiller du en kandidat

Kandidater til Handicapprisen 2024 indstilles ved at sende en SMS til 23 32 67 90 eller skrive en mail til ksv@silkeborg.dk, hvor du kort fortæller:

  • Hvem du vil nominere
  • Hvorfor du vil nominere kandidaten
  • Hvem der indstiller kandidaten


Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg

CVR: 29189641

Genveje