Trækstiens historie
Trækstien – eller Pramdragerstien – langs Gudenåen er skabt af pramfarten, der havde sin storhedstid i anden halvdel af 1800-tallet, hvor op mod 200 pramme fragtede varer mellem Silkeborg og Randers
Gudenåen - den vigtigste transportvej fra kysten ind i landet
I mange hundrede år var Gudenåen den vigtigste transportvej fra Randers til det indre Jylland. Transporten foregik med fladbundede pramme, såkaldte kåge. Prammene kunne være lastet med op til 25 tons papir, mursten, tørv, kalk, tov og lignende.
Mod strømmen, fra Randers mod Silkeborg, blev prammene trukket af lejemænd – såkaldte pramdragere, der gik ved bredden og trak prammene med liner over skulderen. Fra Bjerringbro overtog heste arbejdet på grund af den stærke strøm.
I den modsatte retning med strømmen hjalp vandet og vinden transporten af sted. For at styre prammen og give ekstra fart brugte pramdragerne lange stager.
Industrialisering og nye tider
Pramfarten langs Gudenåen stilnede af, da jernbanen kom til Silkeborg i 1871. Pramfarten fortsatte dog til omkring 1920, hvor det nye el-kraftværk, Tangeværket, blev for stor en hindring med sin opstemning af åen.
Flere steder kan du opleve kulturhistoriske spor efter pramdragerkulturen. De historiske kroer, fx Svostrup og Kongensbro, der næsten uden undtagelse ligger ved vigtige overfartssteder over åen; æ swot man, der er én af de pæle, som pramdragerne brugte til at styre prammene med i åens sving; en pram fra begyndelsen af 1900-tallet beliggende ved Energimuseet samt jernskulpturen Pramdrageren skabt af kunsterne Erik Heide i Langå.
Men du kan også opleve andre spændende kulturhistoriske sites fx Kjællinghøl voldsted og Tvilum klosterkirke fra middelalderen samt Gudenåcentralen og det industrihistoriske landskab deromkring.
Bliv inspireret med et bredt udvalg af ture på trækstien
