Selvbetjening og tidsbestilling

Økonomisk ordbog

Find rundt i de økonomiske begreber med vores økonomiske ordbog. Her kan du læse mere om nogle af de vigtigste økonomiske begreber i Silkeborg Kommune.

Økonomisk ordbog

Kommunernes udgifter til fælles udgifter og administration omfatter udgifter til kommunens politiske virksomhed, den centrale administration (herunder myndighedsopgaver), fælles IT og telefoni, drift af administrationsbygninger, jobcentret og Socialtilsynet, erhvervsudvikling, turisme og landdistriktsudvikling.

Der kan budgetteres med generelle reserver til uforudsete udgifter, i det tilfælde vil regnskabet udmøntes på andre udgifter end administrationsudgifterne.

På de områder, hvor kommuner er selvforsikret registreres også kommunernes udgifter til forsikringer mod arbejdsskader, udbetalinger af tjenestemandspensioner mv.

Et aktiv er i regnskabsmæssig sammenhæng noget som en virksomhed kontrollerer og opnår fremtidige fordele ved.

Et anlægsaktiv er en langsigtet værdi som eksempelvis en bygning eller transportmiddel.

Det kommunale regnskab opdeles i:

Materielle anlægsaktiver kan eksempelvis være en bil, en kopimaskine, en computer, en fast ejendom, større maskiner etc.

Immaterielle anlægsaktiver er aktiver som er anskaffet til eje eller brug, uden de er fysiske eller finansielle. Eksempler på disse kan være investeringer i systemudvikling og patenter/licenser til software.

Finansielle anlægsaktiver kan være diverse former for værdipapirer og kapitalandele – generelt pengemæssige aktiver.

Omsætningsaktiver omfatter grunde og bygninger bestemt til videresalg samt varebeholdninger.

I balancen i Silkeborg kommunes regnskab er generelt indregnet alle materielle og immaterielle anlægsaktiver, hvor kostprisen svarer til eller overstiger 100.000 kr. og levetiden er over 1 år.

For omsætningsaktiver gælder i Silkeborg Kommunes regnskab at:
Grunde og bygninger til videresalg er optaget til kostprisen.
Varebeholdninger er indregnet, såfremt værdien overstiger 1 mio. kr., eller der er væsentlige forskydninger på beholdningerne mellem årene.

Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi og værdipapirer indregnes til kursværdien pr. 31. december i regnskabsåret. For ikke-noterede værdipapirer er indregningen foretaget efter den
Indre værdis metode. Andre kortfristede tilgodehavender er opgjort til nominel værdi.

Kommunerne medfinansierer regionernes udgifter til kommunens borgere i sundhedssystemet.

Medfinansieringen omfatter al somatisk (legemlig) og psykiatrisk behandling som finansieres af en region, herunder udgifter til genoptræning ydet til patienter under indlæggelse.

Medfinansieringen omfatter desuden ydelser leveret af praktiserende sundhedspersoner f.eks. tandlæge, fysioterapi, kiropraktik mf.

Anlægsbevilling er den samlede økonomiske ramme, som et anlægsprojekt skal holdes indenfor.

Anlægsbevillinger kan være et- eller flerårige og bevilliges af byrådet til anlægsudgifter og -indtægter.

Anlægsbevillingerne kan afgives på ethvert tidspunkt i regnskabsåret. Det er en forudsætning for anlægsbevillingens udnyttelse, at der i budgettet er afsat et rådighedsbeløb til afholdelse af de med anlægsarbejdet forbundne udgifter.

Anlægsudgifter afsættes som rådighedsbeløb i budgetterne, men skal besluttes særskilt af Byrådet som en anlægsbevilling inden anlægsprojektet sættes i gang.

Anlægsbudgettet udgør en selvstændig del af budgettet.

Anlæg er karakteriseret ved, at der er tale om en større
investering, som er tidsmæssigt afgrænset.

Anlægsregnskaber udgør en selvstændig del af regnskabet.

Anlæg er karakteriseret ved, at der er tale om en større
investering, som er tidsmæssigt afgrænset.

Anlægsregnskaber aflægges særskilt i Byrådet senest i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for det år, hvor det pågældende anlægsregnskab regnskabsmæssigt er afsluttet.

Udgiftsbudgettet er delt op i anlægsudgifter og driftsudgifter. Anlægsudgifter er f.eks. udgifter til byggeri af nye ejendomme, anlæg af veje og anden infrastruktur samt større renovering eller IT-udgifter. Anlægsudgifter afsættes som rådighedsbeløb i budgetterne, men skal besluttes særskilt af Byrådet som en anlægsbevilling, inden de sættes i gang.

Hvert år i første kvartal laves en ny prognose over befolkningsudviklingen i kommunen. Prognosen baseres i høj grad på den forventede udvikling i boligmassen. Prognosen er opdelt på planområder, børnedistrikter og ældredistrikter.

Der udarbejdes en separat elevtalsprognose.

Silkeborg kommunes befolkningsprognose findes her.

I opgørelsen af beskatningsgrundlag indgår, udover udskrivningsgrundlaget, de afgiftspligtige grundværdier med 2,8 pct. for produktionsjord (f.eks. gartneri el. skovbrug) og med 10,5 pct. for øvrige ejendomme. Begrebet anvendes ved tilskuds- og udligningsberegning.

Staten yder årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Det indebærer, at kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for de kommunale nettoudgifter til indsatsen for de forsikrede ledige.

Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Der sker midtvejsregulering og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet.

Balancetilskuddet er en del af bloktilskuddet. Balancetilskuddet sikrer, at der er balance mellem det udgiftsniveau, der aftales i økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for kommunerne under ét og de kommunale indtægter.

En andel af bloktilskuddet på i alt 3 mia. kr. er gjort betinget af, at kommunerne efter finansministerens vurdering har budgetteret i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer vedrørende serviceudgifterne. Endvidere kan finansministeren for det enkelte år beslutte, at op til 1 mia. kr. af bloktilskuddet gøres betinget af, at kommunerne budgetterer bruttoanlægsudgifterne inden for de aftalte rammer. Hvis dette ikke er tilfældet kan finansministeren undlade at udbetale tilskuddet. For 2018 er der fastsat et betinget bloktilskud vedr. anlægsudgifterne

Med virkning fra og med regnskabet for 2012 er der endvidere indført en ordning, som indebærer, at hvis de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider budgettet, nedsættes bloktilskuddet i det følgende år tilsvarende. Nedsættelsen vil ske som en kombination af individuelle og kollektive nedsættelser.

Byrådets godkendelse af, hvor mange penge, der må bruges og til hvad pengene må bruges.

Bevillingen er Byrådets bemyndigelse eller tilladelse til, at der afholdes udgifter eller modtages indtægter enten vedr. anlæg eller drift.

Bevillingsreglerne kan læses i Budget 2018 i overblik på s. 192.

Aftale der indgås mellem fagudvalg og afdelingschef. I bevillingsaftalerne konkretiseres de politiske målsætninger, der indgår i ”Oplæg til målaftale” og prioriterer økonomien inden for den givne ramme. I bevillingsaftalen fastlægges via bevillingsmål den politiske retning og serviceniveauet inden for de enkelte fagområder, og hermed mødes prioriteringen mellem økonomi, serviceniveau og faglighed.

Bevillingsaftalerne er en del af budgettet (budgettet i overblik) og kan læse i Budget 2018 i overblik.

Byrådet er den eneste bevillingsmyndighed jf. lov om kommunernes styrelse.

Begrebet bevillingsniveau knytter sig til detaljeringsgraden af den styring, som budgettets opdeling i bevillinger er udtryk for.

Byrådet fastlægger rækkevidden af den dispositionsfrihed, som er overladt bevillingshaveren i forvaltningen af det pågældende område.

Der er mulighed for selv at disponere indenfor den tildelte bevilling, fx ved omplacering af budgetbeløb indenfor bevillingen.

Viser samtlige bevillinger givet af Byrådet jf. styrelsesloven. Oversigten skal fremgå af budgettet.

Bevillingsoversigten kan ses i Budget 2018 i overblik s. 24.

 

Regler for bl.a. forhøjelse af bevillinger, anlægsbevillinger, overførselsadgang og bevillingskontrol.

Bevillingsreglerne kan læses i Budget 2018 i overblik på s. 191.

Kommunernes indtægter kommer primært fra egne skatteindtægter og fra bloktilskud fra staten.

Bloktilskuddet er sammensat af følgende dele:

• Det videreførte bloktilskud fra året før
• Pris- og lønregulering
• Budgetgarantien på overførselsområdet
• Kompensation for mer- eller mindreudgifter som følge af nye eller ændrede opgaver (DUT)
• Balancetilskud

Bloktilskuddet finansierer primært landsudligningen og tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud, resten af bloktilskuddet vedrører andre tilskud og endelig et beløb som fordeles til kommunerne efter andelen af indbyggertal.

Størrelsen af næste års bloktilskud fastlægges i økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

De senere år har vist en stigende tendens til, at der også i forbindelse med finansloven aftales aktiviteter eller finansiering, der har betydning for kommunernes bloktilskud. Eksempelvis i form af puljer som kommunerne kan søge om at få andel i.

Årets samlede bevillinger. I Silkeborg kommune laves to budgetdokumenter.

Byrådet vedtager hvert år et budget for det kommende år samt overslag for de tre efterfølgende år.

Budgettet vedtages senest d. 15. oktober året før det år, budgettet er gældende for.

”Budget i detaljer” retter sig til dem, der ønsker en detaljeret gennemgang af alle enkeltområdet. Her kan du finde:

• En budgetopgørelse og en oversigt over det skattefinansierede anlæg

• De enkelte bevillinger, der består af en forside, budgetforudsætninger og de enkelte budgettal

• Diverse oversigter

”Budget i overblik” retter sig primært til dem, der ønsker at få det store overblik over kommunens økonomi og politiske målsætninger. Her kan du finde:

• Målaftalen mellem Silkeborg Byråd og fagudvalgene.

• Bevillings- og anlægsoversigt

• Beskrivelse af de enkelte bevillinger med bevillingsaftaler og/eller økonomioversigter

• Bevillingsregler

Se Budget 2018.

Budgetforudsætningerne skal beskrive hvordan budgettet er dannet eller sammensat. Budgetforudsætningerne består primært af forudsætninger for mængder, ydelser og aktiviteter samt priserne/udgifterne hertil.

Budgetforudsætningerne skal skabe konsistens og gennemsigtighed i budgettet. Budgetforudsætninger skal ydermere synliggøre budgettildelingen til kommunens opgaveportefølje.

For meget konjunkturfølsomme udgifter er der en budgetgaranti. Budgetgarantien udgør et beløb, der lægges til eller trækkes fra statens bloktilskud til kommunerne. Det er de reelle kommunale mer- eller mindreudgifter på en række konjunkturafhængige udgiftsområder, som bestemmer beløbets størrelse. Det sikrer, at den kommunale økonomi under ét ikke påvirkes af udgifter, som er nært forbundne med konjunkturudviklingen.
Budgetgarantien opgøres hvert år i forbindelse med de økonomiske forhandlinger mellem regeringen og KL og omfatter nettoudgifterne til:

Følgende udgiftsområder indgår som grundlag for opgørelsen af budgetgarantien:

  • Kontanthjælp
  • Revalidering
  • Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere
  • Kommunal aktivering af forsikrede og ikke-forsikrede ledige
  • Uddannelsesordning
  • Førtidspension
  • Ressourceforløb
  • Ledighedsydelse
  • Integration
  • Erhvervsgrunduddannelsen (EGU)

Ifølge styringsmodellen gennemføres der budgetopfølgning tre gange årligt: pr. 31/3, 30/6 og 31/10. På budgetopfølgningerne skal det gennemanalyseres hvad det forventede regnskab for året bliver. Dette skal sammenholdes med det korrigerede budget.

Kan det korrigerede budget ikke holdes skal der forslås korrigerende handlinger på budgetopfølgningen, således at budgetoverholdelse sikres.

På budgetopfølgninger kan der søges om budgetflytninger mellem bevillinger f.eks. Ved opgaveflytninger og om bevillingsændringer f.eks. som følge af at bloktilskuddet midtvejsreguleres ved ny lovgivning.

Budgetopgørelsen viser en opgørelse af de budgetterede indtægter fra skatter og tilskud og udligning. Herfra fratrækkes driftsudgifterne og renter, hvilket giver ”resultatet af ordinær drift”. Fratrækkes de budgetterede anlægsudgifter fremkommer ”Resultat af det skattefinansierede område”. Tilslut opgøres den budgetterede påvirkning på de likvide aktiver. I Silkeborg kommunes budgetopgørelse fremgår ”året før budgetåret”, budgetåret samt de tre budgetoverslagsår.

Budgetopgørelse for budget 2018 kan ses s. 21 i ”Budget 2018 i overblik

Budgetloven sætter via lovbestemte såkaldte udgiftslofter helt faste grænser for, hvor mange penge, der må bruges samlet set i den offentlige sektor. For kommunerne er der udgiftsloft på serviceudgifterne.
Sideløbende med udgiftslofterne er der sanktionslovgivning som muliggør sanktion ifht udgiftslofterne både i budgetsituationen og i regnskabssituationen på serviceudgifterne.

Der er også sanktion ifht budgetlægningen af anlæg.

For at understøtte, at kommunerne lever op til de aftalte økonomiske rammer i budgetter og regnskaber, er økonomi- og indenrigsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om forholdet mellem indtægter og udgifter i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag eller dele heraf. Det er hensigten at stille krav om, at kommunerne skal have overskud på det ordinære resultat.

Udgør i Silkeborg kommune den samlede sum penge, som det enkelte udvalg skal udarbejde budget indenfor. Der er kun serviceudgiftsbudgettet, der laves budgetrammer til.

På visse områder i budgettet i Silkeborg kommune reguleres der for den demografiske udvikling.
Det sker for at tage højde for de mer- eller mindreudgifter, der skyldes demografiske ændringer. På den måde sikres det, at det økonomiske serviceniveau ikke sænkes på områder med en befolkningstilvækst i kommunen. Tilsvarende sikres det, at det økonomiske serviceniveau ikke stiger på områder med fald i befolkningstallet.

DUT – som står for ”Det Udvidede Totalbalanceprincip” – indebærer, at kommunerne kompenseres/modregnes, når ny eller ændret lovgivning har betydning for kommunernes udgifter. En lovændring, der pålægger kommunerne at udføre nye opgaver, vil medføre, at kommunerne under ét får en økonomisk kompensation svarende til det skønnede udgiftsbehov i kommunerne. Størrelsen af kompensationen bliver forhandlet mellem det pågældende ministerium og KL.

Reguleringen indgår efterfølgende i fastsættelsen af bloktilskuddet og fordeles til kommunerne ud fra kommunernes indbyggertal.

En afgift, som kommunalbestyrelsen kan pålægge offentlige ejendomme, der er fritaget for kommunal grundskyld, og private kontor- og forretningsejendomme som bidrag til dækning af de udgifter, som ejendommene påfører kommunen.

Ændringer i beholdningen af aktiver og passiver indgår i regnskabet som udgifter og indtægter. Sådanne udgifter og indtægter betegnes finansforskydninger. Finansforskydninger omfatter fx ændringer i restancer, ændringer i indskuddet i Landsbyggefonden, ændringer i pensionisters henstand af ejendomsskatter, ændringer i mellemværender med staten og andre offentlige myndigheder, ændringer i momstilsvaret m.v.

Den finansielle strategi beskriver de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes økonomistab agerer indenfor i forbindelse med håndteringen af kommunens finansielle portefølje.

Den finansielle strategi vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Se den finansielle strategi (pdf).

Grundskyld er en skat på selve jorden. Grundskylden beregnes som en andel af ejendommens grundværdi, som den fremgår af den offentlige ejendomsvurdering. Skatten tilfalder den kommune, hvor grunden eller ejendommen ligger. Grundskyldspromillen fastsættes af byrådet og er i 2018 i Silkeborg kommune på 28,26 promille.

Regeringen og KL har ved indgåelsen af Økonomiaftalen for 2018 valgt at afskaffe kravet om et halvårligt regnskab.

IKU'en er et tal for, hvor mange opgaver kommunerne konkurrenceudsætter ift. de opgaver, det er muligt for kommunerne at konkurrenceudsætte.

At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den bringes i udbud. Kommunen kan selv vinde udbuddet gennem et kontrolbud.

IKU’en siger derfor ikke noget om graden af udlicitering i kommunen.

Indkomstskat er beskatning af indkomst.

Kassekreditreglen betyder at, kommunens gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder skal være positiv, dvs. at kommunens kassebeholdning, bankindestående og lignende likvide midler skal overstige kommunens kortfristede lån i form af kassekreditter m.m.

En opgørelse over kommunens samlede likvide midler, dvs. indeståender i banker og forskellige typer af værdipapirer i depoter (og kontanter, hvor dette er nødvendigt.)

I princippet lægges kommunens samlede indtægter i kassen, og kommunens samlede udgifter betales af kassen.

Se også forklaringer under likviditet.

Hver sommer forhandler KL og regeringen om rammerne for kommunernes økonomi det efterfølgende år. Forhandlingerne starter på embedsmandsniveau i foråret og ender med politiske forhandlinger medio juni. Resultatet af forhandlingerne er økonomiaftalen.

Økonomiaftalen indeholder dels rammer for kommunernes service-, overførsels- og anlægsudgifter, dels eventuelle bestemmelser om skattestigninger, og dels en fastsættelse af bloktilskud og balancetilskud.

Herudover indgår der typisk en række aftaler mellem KL og regeringen om kommunernes virksomhed det efterfølgende år, f.eks. aftaler om arbejdsgrupper, der skal se på særlige områder, aftaler om områder, der skal prioriteres det kommende år, eller aftaler om afbureaukratisering af statslige regler og effektiviseringer i kommunerne.

Se Økonomiaftalen for 2018.

Det korrigerede budget er det oprindelige årsbudget justeret for de løbende bevillingsændringer og bevillingsflytninger der tilkommer i løbet af regnskabsåret. F.eks. korrigeres det oprindelige budget ved budgetoverførsel af mer/mindreforbrug fra året før (sker på overførselssagen). En anden korrektion kan f.eks. være ved tilførelse af budget som følge af en lovændring (DUT).

Likviditet er et udtryk for størrelsen af en kommunes kassebeholdning.

Udsvingene i en kommunes kassebeholdning kan være ganske markante fra dag til dag. Det skyldes blandt andet, at kommunerne nogle dage har store indtægter, mens de andre dage har